Broen over Guldborgsund ved Nykøbing Falster

Medarbejderne bliver presset af det nye esdh-system E-doc, som en række sjællandske kommuner har indført. Så meget, at det i Guldborgsund Kommune har ført til tidspres og dårligere arbejdsmiljø. Arkivfoto: Colourbox.dk

Lange svartider, tekniske fejl og udfald er blot nogle af de problemer et nyt esdh-system – E-doc – har givet medarbejdere i Guldborgsund Kommune.

IT-systemet er købt af 11 sjællandske kommuner i det fælles digitaliseringssamarbejde ”Digit”, så Guldborgsund er ikke ene om at lide, men kommunen har til gengæld haft besøg af Arbejdstilsynet, der har bedt om at få styr på arbejdsmiljø og tidspres.

Det er en kilde til daglig frustration
- Christian Frederiksen, leder i Guldborgsund Kommune

Siden det nye system blev indført i november 2021, er medarbejdere i en række forvaltninger og afdelinger, herunder bl.a. Byrådssekretariatet og Borgerservice, nemlig blevet tiltagende presset.

-   Det er en daglig kilde til frustration for de medarbejdere, der arbejder meget med e-doc og journalisering, lyder det fra Christian Frederiksen, leder af den afdeling, der implementerer it-systemet.

Hver enkelt handling tager bare længere tid

Remsen af problemer er lang, men det handler først og fremmest om, at svartiderne er lange.

Hvis man er vant til en journalisering eller anden handling bare tager relativt få sekunder, så er 10 – 15 sekunder lang tid at skulle vente. Og i en presset arbejdsdag summer det sig op, når hver enkelt handling og opgave tager længere tid.

Dernæst handler det blandt andet om, at der en række tekniske fejl, periodiske udfald og at søgninger på sager kan være besværligt.

Christian Frederiksen forklarer, at Guldborgsund gør alt for at efterleve Arbejdstilsynets påbud og derfor i konstant dialog med Fujitsu, der står bag e-doc, om forbedringer.

Kommunen mener dog, at problemløsningen hos Fujitsu tager alt for lang tid, selvom der er fokus på at løse problemerne og der også sker forbedringer.

Læs også: Stor arbejdsmængde og tidspres er nu defineret