HK HANDEL er kommet i mål med en aftale med Dansk Erhverv om både funktionær- og butiksoverenskomsten, og snart følger flere andre af HK HANDELs overenskomster. Som TR har du været med til at sikre det flotte resultatved at samle støtte og krav fra kollegaerne.
Du tilmelder dig ved at skrive en mail med dit fulde navn til Tina Søgaard Pedersen på Tina.Sogaard.Pedersen@hk.dk eller sende en SMS til Mathias Pedersen med dit fulde navn på 2297 8446. SMS'en bliver ikke besvaret, men din tilmeldning skal nok blive registreret.
DU får frihed med løn
Nu skal vi til at tage det næste vigtige skridt: afstemningen om overenskomsten. Her spiller du som TR også en vigtig rolle. Du er som TR med til at forklare kollegaerne om resultatet, hvad det betyder for dem, og hvorfor det er vigtigt, at de stemmer.
Derfor inviterer vi dig som tillidsrepræsentant til informationsmøde d. 15. marts på hotel Nyborg Strand (Østerøvej 2, 5800 Nyborg). På mødet kan du høre mere om resultatet og stille spørgsmål til forhandlerne.
Der vil være information til tillidsrepræsentanter, der arbejder på en af følgende overenskomster:
- DEA (både butik og funktionær)
- DIO I
- DIO II (både butik og funktionær)
- Dansk Mode & Tekstil
- Zebra / Tiger
Der er indgået en aftale, der giver mulighed for at få dækket udgifter til tabt fortjeneste fra din arbejdsgiver, mens transport og forplejning bliver dækket af HK HANDEL. Programmet bliver:
Kl. 11.30 – Ankomst og sandwich
Kl. 12-14 – Information og spørgsmål om overenskomsten
Kl. 14 – Tak for i dag
Tilmeld dig ved at sende en mail med dit fulde navn til Tina Søgaard Pedersen på Tina.Sogaard.Pedersen@hk.dk eller sende en SMS med dit fulde navn til 2297 8446.