Hemmelig løn

Løn, løn, løn. Vi er vældig optaget af det, alligevel holder mange den hemmelig.

Derfor får du her en liste med 5 konsekvenser af at holde lønnen hemmelig.

 

1-tal på rød baggrundHold chefen glad

Tys-tys om lønnen er sød musik i chefens ører.

”Chefen tænker, at det kan skabe misundelse og følelse af uretfærdighed. Den uro vil chefen gerne undgå,” siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Jørgen Stamhus og tilføjer:

”Og så kan det jo holde lønvæksten i ave.”


2-tal på rød baggrundUndgå misundelse

Mange tier stille, fordi de er nervøse for kollegernes reaktion.

“Du undgår den psykologiske overraskelse af: ’jeg synes, jeg er lige så god som dig, men du får mere i løn end mig, øv ikke også’,” siger Jørgen Stamhus og kommer med et eksempel mere.

”Jeg vil heller ikke have, at folk hører, jeg har fået så stort et lønspring, det er ikke noget jeg vil udbasunere til mine kolleger. Simpelthen fordi man kan få dårlig samvittighed. Det ved vi fra psykologiske undersøgelser,” siger arbejdsmarkedsforskeren.


3-tal på rød baggrundBliv hængende på dit løntrin

Når kolleger ikke deler løninfo, risikerer man at misse en lønstigning.

“Man kan være sikker på, at man mister muligheden for at trække det kort, der hedder 'jeg vil have det samme som Marianne, fordi jeg laver den samme indsats’,” siger Jørgen Stamhus.


4-tal på rød baggrund Behold den gode stemning

Ryger den gode stemning, hvis man taler højt om lønnen?

“Det kræver meget at åbne ballet om løn. Folk skal bearbejde deres egen psyke. Og når man gør hele brættet op, så kan der være folk, der føler sig trådt på, og det kan give en kilde til uro og dårlige samarbejdsrelationer,” siger Jørgen Stamhus


5-tal på rød baggrund Bevar uligeløn

Man bevarer uligeløn, hvis man ikke kan se den.

”Sådan er det kort og godt. Uden åbenhed omkring, hvem der har fået hvad i løn, så ved man ikke, om tillæg eller lønstigninger sker på baggrund af diskriminatorisk adfærd,” siger Jørgen Stamhus og tilføjer:

”Det lyder lidt hårdt, men det kan jo godt være, at nogle ledere har en bias i forhold til at vurdere folk på deres personlighed eller køn.”

”Hvis lønnen holdes hemmelig, så har lederne ligesom et frit spillerum, hvor de så ikke bliver ikke udfordret på, om kvinder får mindre end mænd,” afslutter Jørgen Stamhus.

Kvinder tjener 7% mindre end mænd for det samme job på den samme arbejdsplads, viser forskning fra Copenhagen Business School (CBS) 

Mange holder tæt

Tys-tys-kulturen praktiseres af op mod 3 ud af 4 HK’ere, selvom langt de fleste faktisk går ind for åbenhed, viste undersøgelse fra 2017.

 

Samme billede går igen i andre fagforbund, fx hos ingeniørerne og IT-specialister, hvor kun 25% taler om løn med deres kolleger, viser helt nye tal