Næsten alle de statsansatte HK’ere, som jeg repræsenterer, har både en chef og en telefon. Og de to, chefen og telefonen, har mange ligheder. En af lighederne er, at de begge belaster medarbejdernes hjerner og medvirker til, at medarbejderne sjældent kan holde pauser. Cheferne sørger for konstante opgaver. Og medarbejdernes telefon? Ja den forstyrrer vores medlemmer med telefonopkald og tillokkende notifikationer, så medarbejdernes hjerner sjældent får pause.
Vores hjerner har brug for ind i mellem at opleve ro. Netop ro er en mangelvare i et moderne arbejds- og fritidsliv.
Pauserne er vigtige fordi vi både kommer væk fa arbejdet og fordi vi kan møde hinanden som kolleger - og mennesker (Foto: Colourbox)
Forskning viser imidlertid, at vi mere end nogensinde har brug for mentale pauser – både fra arbejdsopgaverne og fra de digitale medier.
Vores hjerner har brug for ind i mellem at opleve ro. Netop ro er en mangelvare i et moderne arbejds- og fritidsliv. Lige fra vi står op om morgenen til vi går i seng om aftenen er hjernerne i aktivitet. Mange mennesker ser på telefonens skærm kort efter de har slået øjnene op. Og straks åbnes der for et stort sansebombardement, hvor nyheder fra det sociale livsunivers serveres i lyd og billeder. Når vi møder på jobbet, så presses og lokkes vi af mængder af arbejdsopgaver og relationer. Ofte krydret med støj fra kontorlandskabet, samtaler og lyde fra de digitale værktøjer…
Tidligere havde mange statslige arbejdspladser faste kortere pauser i løbet af dagen. Men på mange arbejdspladser er pauserne fjernet. Ofte fordi ledelsen fandt ud af, at de få minutters pausetid skulle bruges mere effektivt på endnu mere arbejde ved computerne og telefonerne.
Pauser gavner sundhed og fællesskab
I HK Nordjylland havde vi for nylig besøg af Pia Hauge, forfatter og ledelsesrådgiver. Pia fortalte os blandt andet, at pauser medvirker til at opfylde mindst tre grundlæggende behov for os som mennesker.
Pauser giver os mulighed for, at vi kan genoplade vores hjerner, som i den grad drænes for energi af de mange opgaver, relationer og digitale forstyrrelser. Pauser kan skabe rum for fysisk nærvær sammen med en eller flere kolleger. Pauserne kan også bruges til at få kroppen i bevægelse: Vi har godt af at bevæge os fysisk – særligt hvis vi, som mange statsansatte gør, udfører meget arbejde stillesiddende. Derfor kan nogle pauser med stor fordel bruges til at få strakt kroppen ud, gå en lille tur sammen med kollega, evt. komme udendørs nogle minutter for at se himlen.
Pauser kan skabe rum for fysisk nærvær sammen med en eller flere kolleger
Pauserne skal naturligvis tilpasses den enkelte virksomhed. Men pauser skal ikke overlades til den enkelte medarbejder, som jeg desværre ofte hører det sker på de statslige arbejdspladser. For overlader vi pauserne til den enkelte, så risikerer vi, at medarbejderne ikke holder de nødvendige pauser. For der er altid lige en opgave mere, der haster…. Eller vi risikerer, at pauserne bliver individualiseret, så vi mister sammenholdet på arbejdspladsen.
Mit budskab til alle de statslige arbejdspladser skal derfor være: Så frøene til en god pausekultrur på arbejdspladsen sammen med dine kolleger, dine tillidsvalgte og din chef.
Og derhjemme? Overvej om du også skal indføre pauser – f.eks. digitale hjernepauser, hvor du giver din hjerne fri fra de sociale medier, nogle minutter eller timer i løbet af døgnet.
Jeg håber, at pausekulturen på ny vil få en opblomstring på de statslige nordjyske arbejdspladser. Det fortjener den både for produktivitetens og trivslens skyld.