Så er det nu, du skal slå til. 3F og HK Nordjylland afholder nemlig fredagsbar d. 16. juni klokken 12. Der vil blandt andet være pølsevogn, så du kan udfordre dine venner i, hvem der kan spise flest. Vi har selvfølgelig også sørget for lækre og friske drikkevarer, du kan skylle det ned med. I løbet af dagen vil der også være fede konkurrencer, du kan deltage i.
Fredagsbaren afholdes ved 3F Aalborgs kontor på Hadsundvej 184B i Aalborg, og det er også her, vi får indviet 3F’s nye SOUNDBOKS til vores fede, gratis og sommerlige fredagsbar.
Du kan tilmelde dig Facebook-begivenheden lige her: https://www.facebook.com/events/5903875499724252.
Hvis du vil med til flere overdådige arrangementer, så kom også med, når vi kører Jobpatruljen i uge 28 - du bestemmer, hvor mange dage du vil med. Det eneste, vi skal bruge, er dit gåpåmod til at køre ud til ungarbejdere i Nordjylland i nogle af dagene i uge 28 og fortælle dem om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.
Også her har vi selvfølgelig sørget for overdådig underholdning, snacks, mad og drikkevarer!
Du kan tilmelde dig som frivillig til Jobpatruljen her: Jobpatruljen.dk/BlivAktiv.
Men indtil da så kom da med til fredagsbaren den 16. juni - vi glæder os til at se dig!
Fredagsbaren er et samarbejde mellem 3F, HK og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.