
Er du ansat i en kommune eller region, og medlem af HK Kommunal? Så er der gode nyheder: I slutningen af maj får du udbetalt dit ferietillæg. Det er en del af den ferieaftale, Forhandlingsfællesskabet sammen med HK Kommunal har forhandlet hjem – og som giver dig bedre vilkår end de fleste andre lønmodtagere.
Aftalen sikrer dig blandt andet en særlig feriegodtgørelse på 1,48 procent (kommuner) eller 1,49 procent (regioner) af din ferieberettigede løn.
Den særlige feriegodtgørelse er forhøjet markant pr. 1. maj 2024 – med hele 0,53 procent i kommunerne og 0,54 procent i regionerne. Det forhøjede tillæg bliver optjent over kalenderåret, og er blevet udbetalt første gang ultimo april 2025.
Det er forhøjede ferietillæg er mere end det ferietillæg på 1 procent, som du er berettiget til i følge ferieloven.
Ferietillægget på 1 procent bliver udbetalt i to omgange om året – og den næste udbetaling sker i slutningen af maj. Den dækker den del, du har optjent i perioden 1. september til 31. maj. Resten bliver udbetalt i august.
Er du i tvivl om, hvordan dine feriepenge bliver regnet ud, eller hvordan du skal planlægge din ferie, kan du altid tage fat i din tillidsrepræsentant eller kontakte din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545.