HK.dk logo

Nyhed

Nu skal du vælge: Vil du have pension, løn eller opsparing?

Det er dig som ansat, der aktivt skal give din arbejdsgiver besked om dit valg i den nye valgfrihedsordning. Gør du ikke det, ender hele pensionsbidraget på din pensionsordning.

Med den nye valgfrihedsordning pr. 1. april 2025 er det dit valg, hvad der skal ske med den del af dit pensionsbidrag, der overstiger 15 procent.

Da pensionsbidraget samtidig er steget til 16 procent, betyder det, at du som ansat efter HK Stats organisationsaftale fremover kan vælge, hvordan den ene procent skal håndteres.

Det valg skal du selv træffe ved aktivt at give din arbejdsgiver besked herom. Foretager du dig ikke noget, vil det samlede pensionsbidrag blive indbetalt til din pensionsordning.

Du kan vælge at:

  • få hele beløbet sat ind på pension
  • få det udbetalt som løn
  • få det indbetalt til en særlig opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen hos Sampension.

Valgfrihedsordningen gælder også for dig, der er ansat som tjenestemand eller på lignende vilkår og som har en supplerende pensionsordning i et pensionsselskab, der tilbyder opsparingsordningen.

Læs mere om den nye ordning