Overenskomsten med Brugsforeningernes Arbejdsgiver blev stemt igennem med et overvældende flertal.

Den sidste overenskomst, som HK Handel har forhandlet under OK25, er nu stemt igennem. Og det blev et stort ja.

I alt har 68,8% af de stemmeberettigede deltaget i afstemningen. Og 95,3% af dem har sat kryds ved ”ja” til den nye overenskomst.

Overenskomsten sikrer bl.a. :

  • Tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter stiger. De blive hævet med 3,5 pct. hver år de næste tre år.
  • Mindstelønnen stiger over de næste tre år.
  •  Fritvalg stiger til 10 pct. fra 1. marts 2026 og 11 pct. 1. marts 2027.
  • Arbejdsgivers pensionsbidrag bliver hævet med ét procent-point med tilbagevirkende kraft fra 1. maj 2025.
  • Mere fleksibilitet i arbejdslivet.

Er du i tvivl om, hvilken overenskomst du er på, kan du tjekke det på Mit HK. Hvis der står, at du er på overenskomsten med enten SFU eller med BA, så vil den nye aftale gælde for dig.
Du kan læse mere om den nye aftale her.