
En undersøgelse fra SMVdanmark viser, at der desværre bliver færre og færre butikker i de danske byer.
På bare ti år er der blevet 4.500 færre butikker i byerne. Det viser tal fra erhvervsorganisationen SMVdanmark.
- Når butikker lukker, forsvinder ikke kun arbejdspladser, men også mødesteder, byliv og mange danskeres fælles referencepunkter, siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark til BT.
Samme bekymring deler HK Handels formand Mette Høgh.
- Mulighederne bliver færre. Både for handelsansatte og for kunder, når butikkerne lukker, siger hun.
HK Handel har for nyligt ført kampagne for at forsøge at stoppe en ny liberalisering af lukkeloven, der vil gøre det endnu sværere for de små butikker at køre rundt og samtidigt skabe dårligere vilkår for de butiksansatte.
Du kan læse Mette Høghs blog om emnet her, eller du kan læse hvad det konkret betyder for dig her.