Du kan også opnå indflydelse ved at stille op og stemme, når vi holder valg til vores politiske poster i såvel HK Nordjylland som til HK på landsplan.

HK Kommunal Nordjyllands bestyrelse har repræsentanter fra det regionale område samt alle nordjyske kommuner. Valgene til bestyrelsen i HK Kommunal Nordjylland samt delegerede til HK Nordjyllands repræsentantskab foregår på følgende måder

  • 8 af bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne vælges af og blandt medlemmerne inden for kommunernes geografiske område på særskilte valgmøder i tilknytning til lokale klubgeneralforsamlinger. De lokale valg finder sted hvert år i de enkelte kommuner dog undtaget Region Nordjylland og Aalborg Kommune (se næste punkt).
  • 7 af bestyrelsesmedlemmerne og – suppleanterne vælges af og blandt medlemmer fra Region Nordjyllands og Aalborg Kommunes geografiske områder. Her foregår valgene til bestyrelsen på særskilte delgeneralforsamlinger for de to områder. Delgeneralforsamlingerne afholdes hvert år forud for HK Kommunal Nordjyllands generalforsamling.

 

Indflydelse på HK Danmark

Når der skal vælges delegerede til HK Danmarks Kongres og HK Kommunals kongres, foregår disse valg direkte på HK Kommunal Nordjyllands generalforsamling.

Indflydelse på HK Kommunal Danmark

Valgene til HK Kommunal kongres foregår på lokale vælgermøder i god tid inden kongressen.

Kontakt os med dine forslag og idéer

Du kan som medlem altid kontakte HK Kommunal Nordjyllands formand og bestyrelsesmedlemmer med forslag og idéer.

Vil du vide mere?

Du kan læse HK Nordjyllands vedtægter her: Link til vedtægterne.

Klubgeneralforsamlinger i 2025 og 2026

Nedenfor er datoerne for de kommunale klubgeneralforsamlinger, delgeneralforsamlinger og generalforsamlingen for hele HK Kommunal Nordjylland.

Generalforsamling Sted Dato for afholdelse
Mariagerfjord Kommune Cafe Salt, Mariager 07. oktober
Hjørring Kommune Rådhuset Hjørring 21. oktober
Brønderslev Kommune Brønderslev Hallen 22. oktober
Thisted Kommune HK Lokalkontor Thisted 29.oktober
Frederikshavn Kommune Rådhuset Frederikshavn 10. november
Vesthimmerlands Kommune Messecenter Aars 11. november
Jammerbugt Kommune Brovst Kulturcenter 11. november
Rebild Kommune Rådhuset Støvring 03.februar 2026
Delgeneralforsamling Aalborg Kommune Aalborg Kongres- og Kulturcenter 04. marts 2026
Delgeneralforsamling Region Nordjylland Aalborg Kongres- og Kulturcenter 04. marts 2026
HK Kommunal Nordjylland Aalborg Kongres- og Kulturcenter 04. marts 2026