
Hvis du har lyst til at få indflydelse, møde engagerede kolleger og være med til at styrke laboranternes fællesskab, så er chancen der på DL-F Hovedstadens generalforsamling den 23. oktober.
Bestyrelsen er meget velfungerende og glæder sig til at tage godt imod nye medlemmer.
Indsigt og indflydelse
Som en del af bestyrelsen får du mulighed for at:
• drøfte, hvad der rører sig i laborantverdenen
• få ny viden og sparring fra Dansk Laborant-Forening
• planlægge arrangementer for de cirka 5.000 laboranter i HK Hovedstaden
• få indflydelse på laborantuddannelsen og på praktikanternes vilkår
Bestyrelsen mødes cirka 8 gange om året. Møderne ligger efter arbejdstid, og der er altid god forplejning.
Ny formand
Formandsposten er ledig, da den nuværende formand desværre har måttet trække sig af personlige årsager.
Som formand bliver du ansigtet udadtil for DL-F Hovedstaden og repræsenterer laboranterne i hovedstaden. Dit arbejde udføres i høj grad sammen med bestyrelsen.
Har du fået lyst til at stille op til bestyrelsen – og måske posten som formand – eller bare høre mere?
Så tag fat i faglig konsulent Pia Groth Thomsen på 3330 2336 og få en snak om, hvordan du kan gøre en forskel.