
Igen i år bliver der uddelt bonusser til medarbejdere i JYSK. Bonusserne er samlet set en hel del større i år. Foto: JYSK
Det går godt i JYSK. Derfor kunne kæden sidste år udbetale bonus til medarbejdere på 8,3 mio. kroner. Og i år bliver bonussen endnu større. Kæden udbetaler nemlig i alt 22,8 mio. kroner fordelt på 112 ud af 117 af de danske forretninger. Det skriver mediet DetailWatch.
Størrelsen på bonussen i den enkelte butik afhænger af, hvor godt den har klaret sig sammenlignet med året før.
Husk, at hvis du arbejder i en butik med plus på bundlinjen, så kan det være et godt argument til lønsamtalen. Hvis du er tillidsvalgt, har du desuden ret til at bede om indsigt i økonomien på din arbejdsplads.