Udover navnebeskyttelse, mere adgangskontrol og overvågning skal der også laves en database, hvor chikanøse episoder både i og udenfor arbejdstiden bliver registreret, påpeger formand for HK Danmarks Domstole Sandra Lindgren. Foto: Tomas Bertelsen.
Med venlig hilsen
Indsæt selv rettens navn
Sådan skal afslutningen på en skrivelse til rettens brugere se ud i fremtiden for samtlige retter i Danmark, hvis det står til HK Danmarks Domstole. Det fortæller formand Sandra Lindgren, der sammen med resten af bestyrelsen i landsklubben arbejder målrettet på at øge trygheden og forebygge chikane mod HK’erne ved domstolene.
For den stigende chikane mod offentligt ansatte er også nået til domstolene, hvor især de administrative fagspecialister, der blandt andet står for koordinering og kommunikation med rettens brugere, er genstand for chikane fra rettens brugere.
LÆS OGSÅ: Tema om chikane: Der sidder et rigtigt menneske i den anden ende
- Med sociale medier er det blevet nemt at finde folk og udøve chikane. Det er især ubehagelige opkald på privattelefonen eller søgninger på LinkedIn, som medarbejderne oplever efter at have sendt et brev ud, fortæller Sandra Lindgren, formand for HK Danmarks Domstole og TR ved Københavns Byret.
Det er især i de mest hyppige skrivelser som indkaldelser til retsmøder og fogedmøder samt i generelle meddelelser, mailsvar og i afgørelser, at de ansattes navne er overflødige, mener HK Danmarks Domstole.
To fluer med et smæk
Specielt fagspecialisterne ved Fogedretten er udsatte, fordi fogedforretningen foregår ude hos borgeren. De afholder også fysiske fogedmøder og udsender afgørelser til sagens parter, hvori medarbejderens navn fremgår, beretter Sandra Lindgren.
Udover at fjerne navne ser hun gerne, at der bliver indført adgangskontrol og overvågning i alle retsbygninger. For selv om rettens medarbejdere omgås et mere eller mindre broget klientel på daglig basis, er det ikke alle retsbygninger, der har adgangskontrol. Det har, hverken domstolene eller Justitsministeriet formået at finde pengene indtil videre, fortæller hun.
Derfor sætter landsklubformanden i første omgang sin lid til potentialet i at fjerne navne fra brevene. Ønsket kommer fra HK’ernes egne bud på at øge trygheden. Udeladelsen af navne kan også føre til en mere effektiv opgaveløsning, fremhæver Sandra Lindgren:
- Det letter sagsgangen ved personlige henvendelser, både de fysiske fremmøder og særligt i de opkald, der kommer på telefolen, da borgeren ikke vil efterspørge en konkret medarbejder til at besvare henvendelsen, som alle kan hjælpe med, siger hun og supplerer:
- Det vil sige, at det er et gratis værktøj til ikke alene at skabe tryghed hos de ansatte, men også til at effektivisere henvendelser.
Alle retter skal med
På opfordring fra medarbejdere og TR’ere har flere embeder ved domstolene allerede fjernet medarbejdernes navne fra visse skrivelser. Og herfra er meldingen positiv, fortæller Sandra Lindgren:
- Det har givet mere tryghed, og jeg er glad for, at man nogle steder har lyttet til medarbejderne. Om det helt kan forhindre chikane på den lange bane, det er ikke sikkert, men det kan øge følelsen af tryghed på arbejdspladsen. Det er fogedretter, skifteretter og Tinglysningsretten, der i dele af kommunikationen med deres brugere har udeladt medarbejdernes navne, eller begrænset det til fornavn eller initialer. Står det til HK Danmarks Domstole, skal navnene slet ikke fremgå, og det skal gælde for alle embeder:
- Hvorfor er det nødvendigt med et navn? Der kan være noget etik i det, og at det er det, man plejer at gøre, men jeg er ikke stødt på, at der rent juridisk skal stå et personligt navn som afsender.
Forandring fryder ikke ved domstolene
Forandringer har svære kår, især på en gammeldags arbejdsplads. Det er de udfordringer, som HK’erne står overfor, når man vil ændre til det bedre, har Sandra Lindgren erfaret efter 14 år ved domstolene.
- Domstolene er en gammeldags institution på mange måder, hvor forandringer er svære. Det hænger sammen med, at retterne er uafhængige af hinanden og skal blive enige. Derfor er det også svært at vide, hvem der egentlig kan beslutte noget, som skal gælde for alle. Også i nogle af domstolenes it-systemer, hvor løsningen med at udelade og begrænse navne har hjemme, trækkes man med et system tilbage fra murens fald, der gør ændringerne omstændige, siger hun.
- Vi har råbt op om det i flere år
Idéen om navnebeskyttelse er ikke et nyt forslag fra landsklubbens hånd. En trist episode, hvor en afdelingsleder for et år siden blev opsøgt på hjemmeadressen, var direkte medvirkende til at også HK’ernes beretninger om chikane blev taget mere alvorligt, oplevede Sandra Lindgren:
- Vi har råbt op om det i flere år, også under Kate Kengen (tidligere landsklubformand, red.). Men der er bare ikke blevet lyttet nok til os. Justitsministeren har hævet straffen for chikane mod offentligt ansatte, men det i sig selv gør det ikke mere trygt at gå på arbejde, tror jeg, og det er det, jeg er optaget af, siger Sandra Lindgren, formand for HK Danmarks Domstole.
Beretninger fra HK’ere om forskellige typer af chikane fra borgere