Ved at få mere fritvalg ind i overenskomsten, kan der blive lidt ekstra i lønposen til HK Stats medlemmer, mens mere fleksibilitet i arbejdet også kan tage toppen af det daglige pres, mener HK Stats formand Heidi Juhl Pedersen. Foto: Nils Lund Pedersen
Lønniveauet i den offentlige sektor har historisk set altid været lavere end i den private del af arbejdsmarkedet i Danmark. Til gengæld har der været tradition for lidt mere fokus på fleksibilitet i hverdagen for de ansatte i stat, kommuner og regioner.
Men via populære fritvalgsordninger har den private sektor nu mere end udlignet den forskel, som der tidligere var på fleksibilitet og work-life balance. Der er en stor overvægt af kvinder i den offentlige sektor. Og traditionelt har sektoren altid tidligere vægtet – og opnået – kollektive aftaler om betalte ordninger for de ansatte, penge afsat til barsel og mulighed for en børneomsorgsdag.
LÆS OGSÅ: 600 civile skal styrke politiet og anklagemyndigheden
Men de privatansatte har siden 2007 løbende ved overenskomster vundet øget adgang til ordninger med fritvalg i en grad, som de offentlige overenskomster ikke har haft mulighed for. Det har skabt en klar ’fleksibilitets-fordel’ til privatansatte, som de offentligt ansatte nu gerne vil indhente.
Fleksibilitet ”til gavn for både ansatte og arbejdsgivere”
Blandt HK Stats medlemmer er ønsket om mere fleksibilitet i en travl hverdag da også vokset stærkt frem over de senere år. Og blandt de krav, der er sendt videre til arbejdsgiversiden før OK26 er også muligheden for fritvalgsordninger.
LÆS OGSÅ: Vi er så klar! På mandag starter OK26
I HK Stat har formand Heidi Juhl Pedersen noteret sig, at mange ansatte på de statslige arbejdspladser er underlagt et øget arbejdspres, mens de også skal styre et fritids- og familieliv. Her kunne muligheden for fritvalgsordninger ofte tage toppen af presset og travlheden. Samtidig kan en fritvalgsordning også handle om at lægge lidt ekstra i lønposen eller på pensionen.
- Man kan sige, at det fleksible arbejdsliv er til gavn for både ansatte og arbejdsgivere. De ansatte får muligheden for at få pauser og ro i livet ved siden af arbejdet, mens arbejdsgiverne undgår at få overbelastede medarbejdere, der melder sig syge med stress, siger Heidi Juhl Pedersen.
”Et af de store temaer er fleksibilitet”
Med overenskomsten i 2024 tog de offentligt ansatte det første skridt mod flere fritvalgsordninger. Det kommunale og regionale område opnåede en frihedsopsparingsordning, mens de statsansatte fik en valgfrihedsordning. Selv om de to ordninger har været svære at administrere, kan de være grundlag for øget fokus på fritvalgsmodeller ved de offentlige overenskomster i 2026.
- Et af de store temaer ved de offentlige forhandlinger er fleksibilitet. På det private arbejdsmarked har man allerede opnået goder i form af mere fri under barsel, 3. sygedag, børnebørns omsorgsdage og mulighed for at eskortere syge familiemedlemmer til hospital. Det er sådan nogle ting, man også kunne ønske sig på det offentlige område denne gang, siger lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Westley Hansen til Danmarks Radios P1.
LÆS OGSÅ: Quiet firing: Når ledere presser medarbejderer til at opgive jobbet
Lektoren, som for nylig også er blevet udnævnt til vicecenterleder på FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier), mener ikke, fleksibilitet og fritvalgsordninger ligger over krav om mere i lønningsposen på det offentlige område. Men selv om arbejdsgiverne ikke ønsker at give flere nye frihedsrettigheder ved forhandlingerne, så er der ifølge hende fra arbejdsgiverside et ønske om at kunne tiltrække dygtige medarbejdere. Og det kan man bedre gøre, hvis man har goder, som kan gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige.
- Jeg tror, det bliver hårde forhandlinger. Men jeg tror også, at det bliver en overenskomst, hvor der rent faktisk er mulighed for, at der sker noget udvikling. Så det bliver enormt spændende at følge, siger Nana Westley Hansen til P1.