- Nære relationer på arbejdspladsen er helt afgørende for, hvor mentalt robust man er. Så det er en belastning, hvis de forsvinder, siger Ida Rahbek-Hertz.
En fyringsrunde er et følelsesladet forløb for de medarbejdere, der bliver tilbage. At miste kolleger er en stor forandring, som trækker veksler på vores overskud og arbejdsglæde. Det stiller ekstra krav til vores mentale robusthed, fremhæver specialist i mental robusthed Ida Rahbek-Hertz, direktør for Center for Mental Robusthed, der formidler viden om mental sundhed og hjælper medarbejdere og ledere med at fremme trivsel og forebygge stress.
Bliv ved med at fokusere på at gøre de ting, der giver glæde og energi.
- At være mentalt robust er en helt almindelig psykologisk færdighed, som vi alle har. Det er vores evne til at møde udfordringer og stress og komme igennem uden at knække. Nære relationer er helt afgørende for vores mentale robusthed. Når faste relationer i arbejdslivet forsvinder, bliver vi mindre robuste, siger hun.
Fyringer påvirker i høj grad de tilbageblevne medarbejdere. Nogle af dem, som havde det godt sammen, skilles, mens andre, der har holdt afstand til hinanden, nu måske skal til at dele kontor. Opbrud i relationer og omstruktureringer på arbejdspladsen medfører uforudsigelighed og psykologisk utryghed.
Et konstant forandringspres
En af de største stressfaktorer i tiden er ifølge Ida Rahbek-Hertz det konstante forandringspres. Man kan ikke regne med, at man ved, hvordan tingene skal være i morgen.
- Fyringsrunder skaber psykologisk utryghed, der gør, at man ikke nødvendigvis tør være sig selv i helt samme grad som før og fx sige til, hvis man har brug for hjælp eller føler sig presset med opgaverne. For man vil ikke risikere at være den, der står for skud næste gang. Fyringer udgør en følelsesmæssig belastning for medarbejderne og fjerner fokus på kerneopgaven, mens det også går ud over produktiviteten, forklarer Ida Rahbek-Hertz.
LÆS OGSÅ: Skats massefyring rammer både medarbejdere og kerneopgaver
Risikoen er også ifølge eksperten, at en fyringsrunde kan få nogle til selv at søge væk, hvis de er nervøse for, at det bliver dem, som bliver ofret næste gang. Lige pludselig kan værdifuld viden og erfaring forsvinde, og det kan skabe usikkerhed blandt de tilbageblevne.
Dit, mit og vores ansvar
At opretholde trivsel og mental robusthed efter en opsigelsesrunde er ikke et individuelt, men et fælles ansvar, understreger Ida Rahbek-Hertz.
- Medarbejderne kan hver især gøre noget for deres trivsel og mentale robusthed, men det afhænger også rigtig meget af, hvor godt man passer på hinanden på arbejdspladsen. Der er ikke nogen hurtige løsninger, siger hun.
Hvad kan du gøre for din mentale robusthed, når der sker fyringer på arbejdspladsen
- Fokuser på at lave aktiviteter, der giver glæde og energi. Søg efter lyspunkter i hverdagen, som er forbundet med positive følelser.
- Hold pauser i løbet af arbejdsdagen. Sørg for en god nattesøvn.
- Undgå mentale kortslutninger, som gør situationen endnu værre. Vær opmærksom på dine tanker og negative fejlfortolkninger som fx ”nu kommer vi aldrig til at nå i mål med vores opgaver”.
- Tal sammen om, hvordan det går, og hvad der skal til for at få nogle gode arbejdsdage. Spørg om hjælp. Tilbyd hjælp.
- Gør en stor indsats for at inkludere evt. nye medarbejdere i fællesskabet hurtigst muligt, for faste relationer har en beskyttende effekt.
I en sådan periode skal medarbejderne være mere opmærksomme på at tale sammen, tilbyde støtte og spørge om hjælp, hvis man har brug for det. Ifølge Ida Rahbek-Hertz handler det om at bruge sine relationer i fællesskabet, for det kan forhindre et dyk i trivslen. Vi bliver nemlig mere mentalt robuste, hvis vi aktivt bruger vores relationer og beder om hjælp eller støtte, når vi har det svært.
- Det modvirker oplevelsen af isolation hos de medarbejdere, som oplever, at det kun er dem, der føler sig stresset og ikke kan få enderne til at hænge sammen. Hvis man ikke taler om det, vender man det indad og føler sig alene med sine problemer. Og der kan hurtigt opstå en skjult dynamik. Hvis kollegaen har travlt og ikke går til frokostpause, så gør man heller ikke selv. Det er med til, at folk presser sig selv mere og mere. I fællesskab kan man tage ansvar for, at alle skal have pauser, tilføjer hun.
Søg efter lyspunkterne i hverdagen
Efter afskedigelser er der alt andet lige færre til at løse opgaverne. Ekstra travlhed gør, at man har mindre overskud til at træffe nogle gode beslutninger, som værner om ens restitution – fx at man får holdt sine pauser og går hjem, når man har fri. Vores tanker har også betydning for, hvor mentalt robust man er.
LÆS OGSÅ:Efter fyringer glemmes dem, der bliver tilbage
- Vi kan bruge rigtig meget energi på at gå og bekymre os eller prøve at kontrollere noget, der er uden for vores indflydelse. Det er vigtigt at få øje på, hvad man har indflydelse på og fokusere på det, som giver glæde og energi på arbejdet, siger Ida Rahbek-Hertz.
God ledelse er afgørende. Lederen skal sikre trivsel og robusthed hos medarbejderne ved tydeligt at definere rammerne for arbejdet, så alle ved, hvem der løser hvilke opgaver, og hvordan man skal nå i mål nu, hvor der er færre hænder. Undervejs i forløbet skal lederen løbende kommunikere forventninger og krav.
Fem faktorer, der gør os mere mentalt robuste