
Modelfoto: Jacob Lund Photography (c)
Hjemmearbejde blev ikke opfundet under corona-pandemien i begyndelsen af dette årti, selv om man godt kunne tro det. ”Arbejdskraftundersøgelsen” fra Danmarks Statistik har dokumenteret udbredelsen af hjemmearbejde i statistikker, der er offentliggjort kvartalsvis tilbage til 2008.
De nyeste tal gælder for fjerde kvartal 2025, og de viser, at næsten 1,2 mio. har arbejdet hjemme mindst én gang i de sidste fire uger, da de blev spurgt. Det svarer til 41 pct. af hele styrken af lønmodtagere i Danmark.
Det store spring opad i omfanget af hjemmearbejde skete ad to omgange i 2020 og 2021, se kurvediagrammet herunder. Derefter faldt det lidt – for så at stige til det nuværende niveau i begyndelsen af 2024.
Blandt HK Kommunals medlemmer blev den seneste medlemsundersøgelse om bl.a. hjemmearbejde gennemført i august-september 2024. Her blev der ikke brugt samme svarkategorier som i den nævnte undersøgelse fra Danmarks Statistik, og de to undersøgelser kan altså ikke sammenlignes direkte.
Medlemsundersøgelsen viste, at 42 pct. af HK’erne i kommuner og regioner arbejder hjemme mindst én gang om ugen. Yderligere 29 pct. af HK Kommunals medlemmer arbejder hjemme i et omfang, der er mindre end en dag om ugen. De sidste 29 pct. arbejder aldrig hjemme.
Fleksibilitet er vejen til trivsel, hvis lederne får redskaberne med