Kasper Edwards, Lektor og Mejse Hasle, PostDoc, foran Holbæk Kommune da projektet startede. Foto: Tom Ingvardsen

Fakta: Hybridarbejde og fleksibilitet

Hybridarbejde dækker over mange former for fleksibilitet på arbejdspladsen – fx hjemmearbejde, fleksible mødetider, mulighed for at arbejde fra andre lokationer eller en firedages arbejdsuge. Fælles for modellerne er ønsket om større frihed og bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Friheden til at arbejde hjemme giver gladere medarbejdere og bedre balance i hverdagen. Det bekræfter resultaterne fra det netop afsluttede forskningsprojekt Space, som HK Kommunal har gennemført i samarbejde med DTU.

Projektet er det eneste af sin art i Danmark og giver solid evidens for, hvordan hybridarbejde påvirker både medarbejdere, ledere og organisationer på tværs af kommuner og regioner.

– Vi kan se, at fleksibilitet og muligheden for hjemmearbejde har stor betydning for trivslen. Medarbejderne oplever mere balance og indflydelse på deres hverdag, siger lektor, Kasper Edwards fra DTU.

Læs om SPACE-projektet

Medarbejdere trives, men lederne kæmper

Mens medarbejderne trives bedre, oplever mange ledere, at det hybride arbejdsliv er blevet mere komplekst. Flere mangler redskaber og uddannelse til at håndtere en ny virkelighed, hvor tillid, tydelig kommunikation og psykologisk tryghed er afgørende.

– Det kan være vanskeligt at lede et team, hvor nogle arbejder hjemme, og andre er på kontoret. Mange ledere føler sig presset af forventninger oppefra om synlighed og kontrol – og så bliver det fristende at trække medarbejderne tilbage på kontoret, siger Kasper Edwards.

Ifølge forskningen kan manglen på fælles politikker for hybridarbejde skabe oplevelser af uretfærdighed mellem afdelinger. Nogle teams må arbejde hjemme, mens andre ikke må, Og det kan undergrave tilliden og sammenhængskraften på arbejdspladsen.

Når spareøvelser koster trivsel

Et andet fund i projektet er, at flere kommuner bruger hybridarbejdet som anledning til at skære ned på kontorpladser. Det sker ofte ud fra et økonomisk ønske om at udnytte kvadratmeterne bedre, men det har konsekvenser.

Når medarbejdere ikke længere har faste pladser, eller må skynde sig ind for at få en ledig stol, forsvinder følelsen af fleksibilitet. Samtidig skaber aktivitetsbaserede kontorer nye problemer med støj, afbrydelser og manglende fordybelsesmuligheder, især for medarbejdere med opgaver, der kræver ro, koncentration og fortrolighed.

– De fysiske rammer betyder meget for oplevelsen af tryghed og tilhørsforhold. Hvis man ikke har en plads, man hører til, kan fleksibiliteten hurtigt føles som usikkerhed, forklarer Kasper Edwards.

HK Kommunal: Evidens, der forpligter

Formand for HK Kommunal, Lene Roed
Lene Roed, formand for HK Kommunal. Foto: Tom Ingvardsen

HK Kommunals formand, Lene Roed, understreger, at forskningen giver HK Kommunal et unikt vidensgrundlag, som ingen andre organisationer i Danmark har:

– Vi har i flere år finansieret og gennemført Space-projektet sammen med DTU, netop for at få dokumenteret, hvordan hybridarbejde påvirker medlemmernes trivsel, fællesskab og ledelse i praksis. Det er evidens, som vi skal bruge politisk, siger hun.

Ifølge Lene Roed peger resultaterne på to klare budskaber: Fleksibilitet skaber trivsel, og lederne skal have bedre redskaber til at understøtte den.

– Fleksibilitet er kommet for at blive, og det er i udgangspunktet noget godt. Men det kræver tydelig ledelse, fælles spilleregler og arbejdspladser, hvor der også er plads til fordybelse. Det er de erfaringer, vi skal tage med, når kommuner og regioner indretter fremtidens arbejdspladser, siger hun.