
Koncentrerede og lyttende deltagere på Fag & Fremtid 2024. Foto: Carsten Bundgaard Andersen
Når HK Kommunal afholder sin store fagkonference - Fag & Fremtid - er det overordnede tema AI.
Og som noget helt nyt indeholder konferencen d. 29.-30. september i Århus nu også fem faglige spor - såkaldte ”konferencer i konferencen”.
Et af de fem faglige spor handler om sundhedsområdet.
Her kan du sammen med faglige kolleger fra hele landet dykke ned i emner fra sundhedsområdet.
Og ”sundhedsområdet” skal her forstås bredt. Det gælder alle dem, der på en eller anden måde arbejder med sundhed - hvad enten det er i den kommunale verden med forebyggelse, sundhedsindsatser, ældre, omsorg, tandpleje eller borgere med særlige behov, men hvis man er på hospitaler eller i regionen og fx har samarbejde med den kommunale verden, er det også relevant.
På begge konferencedage vil der være oplæg i de faglige spor. På førstedagen tre oplæg og på andendagen to oplæg.
Derfor snak med dig selv, dine kolleger og din leder om ikke det ville være oplagt at tage afsted til Fag & Fremtid for at blive klogere på AI - og netop dit fagområde.
Læs mere om program & tilmelding til Fag & Fremtid her
Her er de 5 oplæg på sundhedssporet:
Oplægget giver en overordnet introduktion til reformens retning og formål – og til, hvordan samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis skal styrkes for at skabe mere sammenhængende og borgernære forløb. Særligt belyses de nye sundhedsråd, som får en central rolle i at koordinere indsatsen på tværs af sektorer, og hvad de betyder for både strategiske beslutninger og den daglige opgaveløsning. Oplægget tegner det store billede af, hvor sundhedsvæsenet bevæger sig hen, og hvordan kommunerne bliver en helt afgørende aktør i den kommende struktur.
At arbejde i krydspres – når system, forventninger og virkelighed mødes
Oplægget sætter fokus på det krydspres mange medarbejdere i det kommunale sundhedsområde og generelt i administrative funktioner oplever pga. stigende forventninger fra både borgere, organisation og omverdenen.
Oplægsholder Susanne Ekman giver dermed refleksion, perspektiv og et fælles sprog for, hvorfor arbejdet kan opleves som både meningsfuldt og belastende på samme tid.
Åndedrættet i arbejdsdagen – enkle greb til ro og overblik
Deltagerne introduceres ved åndedrætscoach Rebekka Bondegaard til grundlæggende sammenhænge mellem åndedræt, nervesystem og mental kapacitet og præsenteres for korte, konkrete øvelser, der kan anvendes direkte i arbejdssituationer. Det kan fx være før møder og samtaler, under skærmarbejde samt i overgange mellem opgaver, hvor mange oplever øget pres og behov for mentalt overblik.
Kommunal sundhedsadministration
Med afsæt i sundhedsreformen og udviklingen i det nære sundhedsvæsen giver tidligere ledende lægesekretær Michelle Guldborg Hagelberg et nyt perspektiv på din faglighed og din rolle i det kommunale sundhedsområde. Oplægget sætter fokus på, hvordan administrative funktioner som planlægning, koordinering, dokumentation og borgerkontakt bidrager til sammenhæng og kvalitet i borgernes sundheds- og behandlingsforløb.
Kompetenceudvikling – hvad bliver der brug for fremover?
Sundhedsreformen og udviklingen i det nære sundhedsvæsen medfører nye krav til administrative medarbejderes kompetencer i kommunerne. Oplægget sætter fokus på, hvilke kompetencer der bliver centrale fremover, og hvordan de hænger sammen med ændrede opgaver, arbejdsgange og samarbejdsformer.