
Fra 1. april 2026 ændres overenskomsterne, så deltidsansatte og fuldtidsansatte har ret til samme honorering for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid Det er en konsekvens af en faglig voldgiftskendelse, som kom den 4. februar.
Kendelsen har desuden bestemt, at reglerne gælder tilbage i tid. Mere end 1.000 medlemmer af HK Kommunal har indtil videre registreret sig som deltidsansatte med merarbejde i kortere eller længere perioder siden 2015.
Mens processen for håndtering af efterbetalingskravene bliver afklaret, er der nu åbnet for, at dem, der ikke nåede det i første omgang, kan registrere et eller flere efterbetalingskrav.
OBS! Kun nye krav skal registreres nu
Har du allerede indsendt dit krav, skal du ikke gøre mere. Er du i tvivl, om dit krav er registreret, kan du kontakte HK’s medlemskontaktcenter på tlf. 7011 4545.
Hvis du først nu er blevet opmærksom på muligheden for at registrere sig, kan du som medlem af HK Kommunal gøre det via dette link - Opdatering: Fristen for at skrive sig på listen er udløbet.