Resultatet indeholder en række forbedringer, herunder en styrkelse af arbejdslivsbalance med oprettelse af en fritvalgsordning. Det er et spændende nybrud på det offentlige område, der over tid kan bygges videre på. Resultatet rammer bredt uanset hvor man er i sit arbejdsliv – ”ung”, midt i livet såvel som ”gammel”.
Der er prioriteret reallønsfremgang. Ud af rammeaftalen er der afsat 0,8% af midlerne til organisationsområdet.
I en forhandling kan ikke alle krav tilgodeses og her er det en skuffelse for DL-F bestyrelsen, at der for 3. gang blot er aftalt en revidering af løngruppetekster – men endnu ikke igangsat. Ud af organisationsmidlerne blev en del midler prioriteret til at afvikle provinssatser, som ikke ligger i laboranternes lønaftale.
Det er blevet til en samlet økonomisk ramme på 8,90% på statens område.
Løn og pension:
• Generelle lønstigninger i 3-årig overenskomstperiode 6,37%
• Rammeaftale om nye lønsystemer opdateres
• 0,2 % af rammen til lokal løndannelse
• Større forpligtigelse til arbejdsgiver om lønstatistik og andet materiale
• Lønforhandling mindst en gang om året
Lønforbedringer fra Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere:
Basisløn forhøjes for lavtlønnede:
• Elever og praktikanters løn forhøjes med 5.083 kr. årligt (marts 2012-niveau)
• Tillæg til døgnsatte for arbejde aften, nat og weekend (genforhandles 2029)
• Ansatte på laboranternes løngruppe 2 sats 1 (21 ansatte i løngruppen primært laboratorieassistenter (4. kvartal 2025))
Fritvalgsordning pr. 1 januar 2028:
Mulighed for at vælge mellem højere månedlig løn, højere pensionsindbetaling eller mere frihed
• Bestående af værdien for de 5 særlige feriedage (6. ferieuge), den særlige feriegodtgørelse, St. Bededagstillæg, Seniorbonus og O,7% ekstra midler fra organisationsaftale
• De 5 særlige feriedage (6. ferieuge) kan afholdes, udbetales eller opspares
• Ansatte mellem 41-61 år kan vælge at købe en fritvalgsdag
• Ansatte der er fyldt 62 år har ud over de to tidligere seniordage fået to mere
• Mulighed for opsparing af op til 15 særlige feriedage
• Kontoen tømmes ved udgangen af kalenderåret og kan udbetales eller sættes på pension
Barns sygdom:
• Det er muligt at få fri op til tre dage for at passe sygt barn
• Hjemkaldelsesdag tæller ikke som sygedag
Barsel:
Børn født 1. april 2026 eller senere.
• Lønretten i forældreorlovsperioden udvides med to deleuger – fra seks til otte uger
• Der etableres lønret til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer
• Forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse og tidligt hjemmeophold
• Forbedrede lønrettigheder for alene-forældre med eneforældremyndighed – sidestilles med soloforælder, der fik den ekstra lønret ved OK24
• Sorgorlov til en efterlevende forælder til et mindreårigt barn
• Ret til sædvanligt pensionsbidrag i den retsbaserede forlængelse af forældreorloven
• Implementering af administrationsgrundlaget om surrogatfamilier i barselsaftalen
Udvikling af statens overenskomster og aftaler:
• Proces: Nedsættelse af arbejdsgruppe der ser på redaktionelle ændringer og opdateringer, herunder forenkle udvalgte aftalekomplekser
• Indplacering i løngrupperne i organisationsaftalen: Enighed om, at forenkle løngruppebeskrivelserne i aftalen (opgaven løses i OK-perioden)
Den statslige Kompetencefond fortsætter som hidtil.
For: dem der stemmer bestemmer!
Dansk Laborant-Forening/HK
Bestyrelse
Se HK Stats OK26-hjemmeside: Stat OK26 - HK
CFU-forliget OK26: OK26-forlig - MEDST-CFU
Bilag til CFU-forlig OK26: bilag-til-forlig-ok24-medst-cfu