Der er klare gevinster ved at lade patientforløb være behovsstyret, var konklusionen på årets Folkemøde. Foto: Mogens Jepsen
Et af de store spørgsmål i sundhedsdebatten er, hvordan man frigør resurser i sundhedsvæsenet.
Et oplæg på Folkemødet tog det emne med afsæt i, hvor fast eller fleksibelt patienter med en kronisk diagnose som diabetes skal følges.
Troels Krarup, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Aarhus, fortalte bl.a. om resultaterne af et lodtrækningsforsøg blandt type2-patienter, hvor den ene gruppe var i fast forløb med indkaldelse og tjek hver 3. måned, mens den anden gruppe henvendte sig ved behov.
Gevinster ved behovsstyrede patientforløb
Konklusionen er, at der ingen forskel er i sygdomsbillede og sundhedsdata – altså at den behovsstyrede patients diabetes ikke udvikler sig negativt eller anderledes end den i faste kontroller.
Tværtimod viser tallene, at livskvalitet og trivsel faktisk er højere i den fleksible gruppe.
Det handler bl.a. om en større grad af frihed, en stærkere følelse af selvbestemmelse, mindre sygdomsfokusering og mindre stress, fordi man ikke skal tage fri fra arbejde o.l.
Hvad med de nye kronikerpakker?
Den resursemæssige pointe er så, at mere differentieret og individuel tilgang – med større fleksibilitet – faktisk frigør resurser, uden det på nogen måde går ud over sygdommen.
Et af de spørgsmål, der rejste sig, er så, om og hvordan rækken af nye kronikerpakker fx med type2-diabetis, KOL, lænderygbesvær mv. harmonerer med gevinsten ved højere grad af behovsstyring.