Troels van Dijk, formand for HK's chefgruppe, på Folkemødet 2026. Foto: Line Søby
Af Troels van Dijk, formand for Chefgruppens bestyrelse og chef for Center for Beskæftigelse i Faxe Kommune
Ledertrivsel. Kunstig intelligens og nye ledelsesformer.
Det var temaerne for tre af de i alt seks debatter, jeg som formand for Chefgruppens bestyrelse deltog i på Folkemødet i år.
Udover at det altid er en fornøjelse at krydse klinger med både dem, jeg er enig og uenig med, var det en ekstra god oplevelse at kunne tale om de temaer, vi i bestyrelsen med mandat fra jer som medlemmer har valgt at fokusere på.
Fagpolitikken sætter kursen for AI
Uanset hvor man kigger hen lige nu, fylder kunstig intelligens hele sendefladen. Og til sammenligning med for bare to år siden diskuterer ingen længere, om vi skal bruge AI. Nu taler vi om, hvordan vi bedst gør det med de både faldgruber og gevinster, som ligger i teknologien. Og her er vi i HK altså noget længere fremme end regeringen selv er. Set med mine øjne er det fagpolitikken, som er løbet med den dagsorden langt foran landspolitikken.
Derfor var det også godt at kunne give mit HK-besyv med i debatten hos KL. Fordi vi død og pine skal holde fast i den førerposition, vi har lige nu ved at kompetenceudvikle vores medarbejdere til at blive AI-superbrugere. Vi skal være de fremmeste, så vi har foden på speederen frem for at blive erstattet af AI. Og jeg tror ikke, at vi kan pege på et enkelt HK-arbejdsområde, hvor AI ikke allerede spiller eller vil komme til at spille en rolle. Heldigvis oplevede jeg at blive bakket op af både en skeptisk professor og af AI-frontløberne i debatten.
HK styrker stadig velfærdsfundamentet
Ledertrivsel er evig aktuelt og er også blevet et tilbagevendende tema på Folkemødet. Her fik jeg selv ny viden med hjem. Jeg kendte ikke til IGLO-modellen (Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation, red.), som bruges i arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel. Kommunaldirektør i Holstebro Rasmus Byskov-Nielsen konkretiserede fint, hvordan de bruger modellen i arbejdet med ledertrivsel. Jeg vil selv tage den med hjem i min egen praksis, men mener også, at den kan bruges i Chefgruppens arbejde – for hvor er det, vi kan få en pejling på problemstillinger, vi skal forholde os til og dermed rette energien hen.
Jeg kunne fra min side bidrage med erfaringer fra Faxe, hvor vi har kortlagt ledertrivslen og fået placeret opgaver, som med fordel kan løses af en HK’er. Nu ansætter vi én og frisætter på den måde lederne fra bunken af akkumulerede HK-opgaver til at kunne fokusere på at være til stede for medarbejderne og sig selv. På den måde er HK igen med til både at støbe velfærdens og velfærdsledelsens fundament. Til min store glæde konstaterede vi i debatten, at den heroiske ledelsesstil er død.
Fra skatteminister til hjemløse
Og endelig deltog jeg i en debat om medledelse som en ny ledelsesform: Hvordan styrer vi uden at overstyre og uden at gøre styring til frisættelsens modstykke? Det bestyrkede mig i, at ledelsesopgaven stadig og måske i endnu højere grad end tidligere skal være at sætte retning og skabe mening, når vi i frisættelsens tid lægger større ansvar og opgaver over til medarbejdernes faglige kompetencer. En i mine øjne helt rigtig bevægelse. Men det kræver ikke mindre ledelse. Tværtimod.
Så ja, jeg mener, at Chefbestyrelsen og ikke mindst HK fik sat et synligt og tydeligt aftryk på Folkemødet, også i år. Og selvom jeg godt kan forstå, at nogle ser det som en lukket klub for eliten, er min oplevelse også, at Folkemødet er et rum med mulighed for at påvirke politikere og andre meningsdannere. Et sted, hvor man får perspektiver fra alle kanter – fra at sidde sammen med skatteministeren til frokost til kort efter at diskutere hjemløshed og løsladelse med Freddy fra SAND, de hjemløses organisation.
Det er ikke mange andre steder, vi som embedsmænd har den mulighed. Og derfor smider jeg mig ind i alle de debatter, jeg bliver inviteret til, fordi jeg har et ansvar for at bruge min post som formand for Chefgruppen så godt som muligt.