Marianne Ellehauge, leder for den Jobrettede Indsats i Kerteminde Kommune og medlem af bestyrelsen i HK Kommunals Chefgruppe. Foto: Lars Pryds
Forestil dig, at der lander en politisk reform på dit bord, som ændrer hele spillepladen for det område, du leder. En ny måde at tænke og tilgå indsatsen på, ny struktur, nye mål – og så også lige en større besparelse oveni hatten. Medarbejderne er urolige og bekymrede, fordi usikkerheden om fremtiden er stor. Har de overhovedet et job om et år, og hvor i alverden skal de starte og slutte med at få skovlen under så stor en forandring?
Skiller reformen ad
Det kunne godt give mange ledere en søvnløs nat eller to. Men for Marianne Ellehauge, leder for den Jobrettede Indsats i Kerteminde Kommune og medlem af bestyrelsen i HK Kommunals Chefgruppe, er det en udfordring, hun samler op med et klart fokus.
- Det, der driver mig som leder, er at inspirere og udvikle – og få det bedste frem i mine medarbejdere. Jeg kan godt lide at skabe og føre strategier ud i livet, og så er jeg god til struktur. Så når der fx lander en ny reform, er min tilgang at skabe overblik og derefter skille den ad i puslespilsbrikker for at gøre den nemmere at gå til. Jeg tager én brik ad gangen og sætter den i gang. Så kommer den næste og den næste – og pludselig har vi gennemført hele reformen, uden at det har oplevedes som svært.
I praksis betyder den tilgang, at Marianne Ellehauge og hendes medarbejdere var helt klar den 1. juli, da den ganske omfattende beskæftigelsesreform trådte i kraft.
- Allerede da det første lovforslag i reformen blev fremsat i Folketinget, var vi parat. Vi havde lavet arbejdsgrupper, diskuteret frisættelse, og nu synes jeg faktisk, at vi er på plads. Og helt grundlæggende er jeg godt tilfreds med tankerne i reformen – at vi får skrællet meget af reguleringen væk. Men det har selvfølgelig været en presbal med besparelserne, som vi i første omgang har klaret med omrokeringer, ved ikke at genbesætte ledige stillinger og ved at se nøgternt på vores opgaver: Hvad kan vi skære væk, som ikke påvirker borgerne. Det har vi haft mange gode og lange snakke om.
Brænder for beskæftigelse
At have overblik og en struktureret tilgang til så en stor opgave erfarede Marianne Ellehauge tidligt i sit arbejdsliv er en god kompetence at have – også som leder.
- Jeg kunne se, at jeg var god til at lære fra mig, og den måde jeg gjorde tingene på, fik andre til at skabe. Så kombinationen af struktur og at kunne sætte processer i gang har været en god kompetence at have med i lederjobbet.
Marianne Ellehauge er oprindeligt uddannet håndværker og siden kontoruddannet i offentlig administration. Det har hun suppleret med en akademiuddannelse i beskæftigelse og senest en diplomuddannelse i ledelse. Og det er netop beskæftigelsesområdet, som er hendes store passion.
- Jeg har altid ment, at som leder skal man både kende til det område, man leder – og brænde for det. For mig er det ikke nok ’bare’ at være personaleleder. Og fordi jeg er i så lille en kommune som Kerteminde, har jeg mange opgaver – helt fra at kopiere foldere til at gennemføre strategier og leve op til de lovgivningsmæssige mål. Men min vigtigste opgave er at få fællesskabet til at virke.
Kan altid gøre mere
Med ’fællesskabet’ mener Marianne Ellehauge både de 26 sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, hun leder i sin egen afdeling. Men også fællesskabet på tværs af det center, de er en del af.
- I en lille kommune som vores er vi afhængige af hinanden for at få udført de fælles strategier og opgaver, vi har. Det fællesskab skal fungere, hvis vi skal lykkes med at få borgerne i arbejde. Pt. har vi en høj ledighed, fordi der er forsvundet mange jobs fra det industriområde, der ligger på det tidligere Lindøværft. Det er et fælles ansvar at lykkes med – i samarbejde med resten af centret. Det er jeg meget optaget af og bruger selv en del tid på dataanalyse for at få overblik over, hvem vores ledige er, så vi bedre kan hjælpe dem.
Men fællesskabet er også en helt konkret og synlig størrelse, erfarer Marianne Ellehauge.
- Vi sidder alle sammen på samme gang, og da jeg en dag hørte en medarbejder sige til en kollega: ”Kommer du ikke lige ned til mig, så vi kan se på det her sammen?”, vidste jeg, at vi er lykkedes med at skabe et fællesskab og samarbejde, som bygger på tillid. Vi stoler på hinanden på tværs, og det sker, uden at vi har skullet aftale arbejdsgange, siger hun og tilføjer:
- Personligt tror jeg på, at samarbejde er noget, der opstår mellem mennesker. Det er ikke noget du kan lave faste arbejdsgange på. Vi bruger hinanden og kan noget sammen, og derfor glæder jeg mig allermest over at se de resultater, mine medarbejdere har skabt.
Vigtigst er medarbejderne
Og nej, der er selvfølgelig ikke timer nok i døgnet til at nå alt det, Marianne Ellehauge gerne vil.
- Som leder kan man altid gøre mere, og jeg har nok en kronisk dårlig samvittighed over alt det, jeg gerne ville gøre og ikke kan nå. Men jeg har lært at gøre det, som er vigtigst. For mig er det medarbejderne. Så må andre opgaver vente. Det kan godt betyde, at jeg kommer til et møde og ikke er helt så forberedt, som jeg gerne ville være. Men så siger jeg det højt, fordi det er en ærlig sag i mine øjne.