Af Tina Bjerre Tørring, formand for HK Privat Østjylland.
Tina Bjerre Tørring påpeger, at bedre arbejdsvilkår ikke kommer at sig selv
"Hvorfor betale mere, når man kan få et billigere medlemskab?"
Det spørgsmål bliver stillet igen og igen. Men måske er det det forkerte spørgsmål.
De økonomiske vismænd har i deres rapport fra maj 2026 leveret et svar, som burde få både lønmodtagere, arbejdsgivere og politikere til at spidse ører. Konklusionen er klar:
Den danske model og de overenskomstbærende fagforeninger er ikke en bremse for vækst og velstand. Tværtimod.
Rapporten viser, at stærke fagforeninger og kollektive overenskomster bidrager til højere løn, øger produktiviteten og understøtter beskæftigelsen. Samtidig skaber aftalemodellen en bedre balance mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, så den værdi, der skabes på arbejdspladserne, bliver fordelt mere retfærdigt.
Det er bemærkelsesværdige konklusioner.
I årevis har nogle hævdet, at stærke fagforeninger står i vejen for virksomhedernes konkurrenceevne, og at højere lønninger koster arbejdspladser.
Vismændenes analyse peger i en anden retning. Den danske model er ikke en byrde. Den er en konkurrencefordel.
Det er værd at huske, når vi diskuterer, om det "kan betale sig" at være medlem af en rigtig fagforening.
For overenskomster opstår ikke af sig selv.
Lønstigninger opstår ikke af sig selv.
Bedre pension, barselsvilkår, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og tryghed på arbejdspladsen opstår heller ikke af sig selv.
Det hele bliver forhandlet.
Og det bliver forhandlet af de fagforeninger, der tager ansvaret ved overenskomstbordet.
Derfor er der en afgørende forskel på at være medlem af en overenskomstbærende fagforening og en organisation, der alene tilbyder rådgivning, når arbejdet allerede er gjort.
Man kan godt vælge at stå uden for det fællesskab, der skaber resultaterne, og alligevel nyde godt af dem. Men hvis for mange gør det, bliver fundamentet under den danske model svækket.
Det er lidt som at melde sig ud af grundejerforeningen, men stadig forvente, at vejene bliver vedligeholdt, hækken klippet og gadelyset tændt. Det fungerer kun, så længe andre betaler regningen.
Den danske model er heller ikke en naturlov.
Den eksisterer, fordi hundredtusindvis af lønmodtagere har valgt at organisere sig i de fagforeninger, der tager ansvaret for at forhandle løn og arbejdsvilkår.
Det er det fællesskab, der har skabt nogle af verdens bedste arbejdspladser og et arbejdsmarked præget af høj tillid, høj produktivitet og relativt få konflikter.
Vismændenes rapport er derfor mere end en økonomisk analyse. Den er en påmindelse om, at den danske model ikke kan tages for givet.
Hvis vi ønsker et arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsvilkår, høj produktivitet og virksomheder, der kan konkurrere på kvalitet frem for lave lønninger, kræver det, at nogen fortsat tager ansvaret ved forhandlingsbordet.
Det ansvar bæres af de overenskomstbærende fagforeninger.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvilken fagforening der er billigst, men hvem der kan skabe morgendagens rettigheder på det danske arbejdsmarked.
Og spørgsmålet er, hvad du vælger.