Vigtige detaljer i overenskomsterne, der blev vedtaget i foråret, bliver i de kommende måneder gennemgået for tre faggruppers tillidsrepræsentanter. Disse dele af overenskomsterne træder i kraft 1. april 2027.
Tandklinikassistenter
Tandklinikassistenternes tillidsrepræsentanter hører om ændringerne på en temadag 10. september kl. 10-15 på Hotel Nyborg Strand. Der blev indkaldt til denne temadag via TR-nyhedsbrevet 2. juni, og der er stadig ledige pladser.
Beskæftigelsesområdet
Tillidsrepræsentanter på beskæftigelsesområdet er inviteret til et webinar 28. september kl. 9-11, hvor forbedringerne for denne faggruppe vil blive gennemgået.
Yderligere information og tilmelding via dette link.
Sundhedsadministrative
Der sættes fokus på de nye lønmodeller på for de sundhedsadministrative medarbejdere i regionerne på et webinar 3. november 2026 kl. 14-16.
Yderligere information og tilmelding via dette link.
Læs omtalen
Du kan læse en introduktion til ændringerne i de publikationer, HK Kommunal udgav forud for afstemningen om OK26:
Tandklinikassistenter (pdf, se side 11)
Beskæftigelsesområdet (pdf, se side 10)
Sundhedsadministrative (pdf, se side 10-11)