Meget tyder meget på, at HK’erne har en vigtig rolle i forhold til, at staten kan få fuldt udbytte af AI, fordi de kender arbejdsgange, systemer og praksis, mener HK Stats formand Heidi Juhl Pedersen. Illustration: Mostphotos

Først forlød det, at AI kan spare titusindvis af offentlige årsværk. Senere landede den forhenværende SVM-regering på, at AI kan frigøre 30.000 offentligt ansatte frem mod 2035. Det var dog kun et politisk mål og ikke et beregnet skøn, viste det sig.

En enorm spareøvelse forklædt som digital omstilling, lød kritikken.

"Det er tankevækkende"

Mens det stadig blafrer i vinden, om målet kan realiseres, har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) nu undersøgt beskæftigelsen i de jobfunktioner på arbejdsmarkedet, der er vurderet til at have størst sandsynlighed for at blive erstattet med AI.

Ifølge analysen tyder intet på, at kunstig intelligens endnu har ført til færre menneskelige hænder og hoveder. Beskæftigelsen er derimod steget i 7 af de 9 mest AI-udsatte funktioner, viser undersøgelsen:

- Det er tankevækkende. Der har været og er stadig en bekymring for, at AI vil tage ret mange arbejdspladser. Men det, vi kan se indtil videre, er, at beskæftigelsen i de brancher, der er mest udsatte, bare har fulgt det øvrige arbejdsmarked, siger analytiker i AE Fredrik Olsen til Berlingske.

- Det tyder på, at AI i højere grad understøtter mange jobs i stedet for at erstatte dem, uddyber han overfor avisen.

I rene tal er beskæftigelsen i de 9 mest AI-eksponerede funktioner steget med 5 procent, svarende til godt 15.000 fuldtidsbeskæftigede.

Jobvæksten tager afsæt i beskæftigelsestal over 3 år for de mest udsatte funktioner, siden ChatGPT 3.5 så dagens lys i november 2022 og frem til samme tidspunkt sidste år.

HK Stat: Medarbejderne er forudsætningen for AI

Ifølge HK Stats formand, Heidi Juhl Pedersen, flugter AE’s analyse godt med medlemmernes erfaringer i staten.

- Mange af vores medlemmer på tværs af staten har arbejdet med AI-løsninger i en del år i en tid med stort arbejdspres, flere opgaver og betydelige besparelser. Men vi ser ikke tegn på, at AI i praksis erstatter statslige HK-job. Tværtimod ser det ud til, at teknologien først og fremmest supplerer de eksisterende funktioner og samtidig skaber nye AI-relaterede opgaver, siger hun.

Faktisk tyder meget på, siger HK Stat-formanden, at HK’erne har en vigtig rolle i forhold til, at staten kan få fuldt udbytte af AI.

- HK’erne kender arbejdsgangene, systemerne og praksis – og den viden fra medarbejderne er nødvendig, hvis teknologien skal fungere i virkeligheden.

Heidi Juhl Pedersen opfordrer til, at statens arbejdspladser og den nye regering bider mærke i AE-analysens resultater.

- I stedet for på forhånd at skære offentlige stillinger væk skal vi arbejde evidensbaseret, målrettet og strategisk med AI og udvikle løsningerne sammen med arbejdspladserne og medarbejderne, så vi udnytter teknologien til at understøtte mange forskellige faggruppers arbejde. Målet må jo i sidste ende være at sikre danskernes retssikkerhed og en endnu mere velfungerende offentlig service.

Flere HK-jobs

Undersøgelsen har ikke målt på AI-udsatte stillinger specifikt i det offentlige, men for hele arbejdsmarkedet. Her fremgår det, at jobfunktionen ’almindeligt kontor- og sekretærarbejde’, som er et typisk HK-fagområde, også tager del i jobvæksten i de udsatte fag med hele 1.700 flere fuldtidsstillinger i perioden.

Det svarer til, at over 10 procent af de nye jobs i de udsatte funktioner ligger indenfor HK’ernes fagområde.

 

Kategorien ’Almindeligt sekretærarbejde’ har oplevet et lille fald på 300 færre beskæftigede. Dog er funktionen ifølge AE ikke at sidestille med ´Almindeligt kontorarbejde’, som er i vækst. Faldet i ’Almindeligt sekretærarbejde’ kan ikke kun forklares med AI, men også ændrede uddannelsesmæssige- og demografiske forhold, vurderer AE. Foto: AE.

I en tidligere analyse af forventningerne til kunstig intelligens’ indvirkninger på arbejdsmarkedet, konkluderede AE at den nye teknologi i højere grad komplementerer end erstatter arbejdsfunktioner.

 

Fakta

Der er ingen tydelige tegn på, at kunstig intelligens har påvirket beskæftigelsen negativt i AI-udsatte arbejdsfunktioner. Tværtimod er beskæftigelsen steget i 7 ud af de 9 mest AI-udsatte jobfunktioner. Udviklingen følger i høj grad resten af arbejdsmarkedet.
Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse, som har undersøgt beskæftigelsen i de jobfunktioner på arbejdsmarkedet, der er vurderet til at have størst sandsynlighed for at blive erstattet med AI.
AE påpeger i analysen, at væksten i AI-udsatte jobs er i tråd med tidligere forskning på området.
I 2025 udkom Anders Humlum, lektor i økonomi ved The University of Chicago, og Emilie Vestergaard, ph.d.-studerende, Københavns Universitet, studiet, Store sprogmodellers (ringe) effekt på arbejdsmarkedet:
- De fandt ingen markante effekter på beskæftigelse, løn eller arbejdstid blandt danske lønmodtagere, selvom AI har et betydeligt produktivitetspotentiale.
- Det kan for det første skyldes, at kunstig intelligens ikke har så stor en påvirkning på arbejdsmarkedet, som anden forskning også har forudsagt.
- At kunstig intelligens i langt højere grad komplementerer jobfunktioner og potentielt skaber nye arbejdsopgaver. I så fald vil AI øge produktiviteten, hvilket både kan føre til højere og lavere efterspørgsel på arbejdskraften inden for jobfunktionen.
- En tredje mulighed er, at effekterne af implementeringen af kunstig intelligens ikke er slået igennem endnu, og at det er for tidligt at måle beskæftigelseseffekterne.
- Det er sandsynligt, at forklaringen på fraværet af en tydelig beskæftigelseseffekt på AI-udsatte jobfunktioner, er en kombination af de 3 ovenstående forklaringer.
Kilder: AE, The University of Chicago, Københavns Universitet, Digital Skills & Jobs Coalition (DSJC) Danmark

 

 

 

Rangeringen af de 9 mest udsatte jobfunktioner i forhold til AI’s indtog, som analysen bygger på, blev i 2024 udgivet af Københavns Universitet og Danmarks Statistik. Skærmbillede, AE.