160.000 faglærte forsvinder: Vi skal tilpasse os

HK Stats næstformand Ulla Moth-Lund Christensen mener, der længe har været en ubalance i uddannelse og kvalifikationer. Det er på høje tid at fokusere på at få flere faglærte, siger hun.

Den danske økonomi har det fortsat meget bedre end forventet. Og sådan har det været gennem de seneste 10 år, hvor der jævnligt har været mørke skyer i horisonten omkring både økonomi og beskæftigelse.

Nu er der endnu en mørk sky i horisonten. Denne gang ser den umiddelbart mere regnfuld ud end de forrige. De næste 10 år frem mod 2035 vil antallet af faglærte i Danmark nemlig falde med 160.000 medarbejdere. Størstedelen er de faglærte, som nu skal på pension.

Det fremgår af en ny analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har foretaget. Og der står umiddelbart ikke nye faglærte klar til at tage over. For det første er vi nu ramt af de små årgange, for det andet uddannes der ikke så mange faglærte mere, og for det tredje er behovet for arbejdskraft øget kraftigt, når den danske markedsøkonomi kører i så højt et gear.

Tallene skal tages ”meget seriøst”

DA påpeger i Berlingske, at det er det største generationsskifte af faglærte i 60 år. Og uddannelseschef i DA Mia Dalskov Pihl tvivler på, om Danmark kan håndtere de store udfordringer.

- Det er alligevel noget, som er værd at tage og føle på. Grunden til, at vi står med det her problem, er, at mange forlader arbejdsmarkedet, og vi ikke har været gode nok til at uddanne nye faglærte, siger Mia Dalskov Pihl til Berlingske.

LÆS OGSÅ: De unge slår hovedet på arbejdslivet

Til samme avis udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det er en ”himmelflugt med mangel på arbejdskraft, vi ser ind i”, når antallet af faglærte samlet set står til at falde med omkring 20 procent frem mod 2036.

- De her tal er nogle, vi skal tage meget seriøst. Det er nogle helt centrale funktioner i samfundet, vi kommer til at mangle medarbejdere til i fremtiden. Det er allerede noget, som er synligt på dele af arbejdsmarkedet, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Berlingske.

AI påvirker typer af arbejdskraft

Et par dage efter analysen fra DA kom en anden analyse frem fra Nationalbanken. Analysen viser, at virksomheder, der tager kunstig intelligens i brug, efterfølgende ansætter færre nye medarbejdere end lignende virksomheder uden AI. Og det går særligt ud over unge og akademikere.

Samtidig har Folketinget allerede afsat en milliard kroner til at styrke erhvervsskolerne, så der kan uddannes flere faglærte.

LÆS OGSÅ: Alle ansatte skal med på den grønne bølge

Forskningschef hos Rockwool Fonden og tidligere vismand Jan Rose Skaksen mener da også, at en markedsøkonomi som den danske retter sig ind. Men som i eksemplet fra Nationalbanken kommer robotter og AI til at ændre den måde, vi arbejder på, og hvilke typer af arbejdskraft, der er brug for.

Få mere fokus på nye uddannelser

Næstformanden i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen er på linje med den tidligere vismand. Hun mener, at både arbejdsgiversiden og politikere i flere år har været vidende om, at denne økonomiske flaskehals ville opstå. Og fagbevægelsen har i årevis kaldt på øget fokus på uddannelse af nye faglærte.

- Arbejdsmarkedet er jo et marked som alle andre. Og for at bruge arbejdsgivernes egen økonomiske retorik, så stiger efterspørgslen på ansatte helt naturligt, når vi har en økonomi i højkonjunktur. Vi skal tilpasse os. Og det tager noget tid at finde balance igen, men med tiltrækningskraft som højere løn og bedre arbejdsmiljø vil markedet over tid rette sig, siger Ulla Moth-Lund Christensen.

LÆS OGSÅ: Fremtidens arbejdsliv: "Den nye generation er direkte og hurtig"

Næstformanden mener ikke, at problemet kun er de samlede antal mennesker til rådighed, men derimod en ubalance i uddannelse og kvalifikationer. I dette tilfælde har der længe været brug for flere faglærte og velfærdsarbejdere. Derfor mener hun, at de ufaglærte skal opkvalificeres, mens der igen skal fokuseres på nye uddannelser som fx idéen om en gymnasial EPX-uddannelse og en opgradering af merkantile uddannelser.

- De unge er da interesserede i merkantile fag. Så vi skal vise dem, at der ligger gode job for enden af en uddannelse. Der skal kvalitet til, så de kan se sig selv i uddannelsen – og se fremtiden for en dygtig faglært. Det handler ikke om manglende evner hos de unge. Det handler om måden, vores uddannelsessystem er indrettet på, siger Ulla Moth-Lund Christensen.