- I mit perspektiv er det ikke et mål i sig selv, at så mange HK’ere som muligt skal bruge AI i deres arbejde. Det skal bruges der, hvor det giver faglig mening, kan løfte kvaliteten eller på anden vis give borgerne og virksomhederne en bedre service, siger Patrick Terman-Andreasen politisk konsulent hos HK Stat.


HK’erne har altid været frontløbere, når ny teknologi skal rulles ud i den statslige forvaltning. Men de er reelt set ikke kommet med ombord på AI-toget endnu.

En ny undersøgelse fra HK Stat viser, at 63 procent sjældent eller aldrig anvender sprogmodeller som ChatGPT eller Copilot i deres arbejde. Det overrasker dog ikke politisk konsulent hos HK Stat Patrick Terman-Andreasen, for det har en naturlig forklaring.

LÆS OGSÅ: AI er en fælles sag, men der er noget, du skal vide

- Vi ved, at mange af vores medlemmer ikke må anvende generativ AI, da de sidder med personfølsomme oplysninger eller data, som ikke uden videre må sættes ind i et åbent generativt AI-system. Det vil være helt oplagt at overdrage arbejdsopgaver, som kan og må løses ved hjælp af AI-værktøjer, til HK-fagspecialisterne, siger han.

Ifølge Patrick Terman-Andreasen handler det om, at de enkelte arbejdspladser i samarbejde med medarbejderne skal finde frem til, hvordan de kan bruge AI i de opgaver, hvor det giver mening og kan højne kvaliteten.

Mangel på uddannelse er bekymrende

I HK Stat-undersøgelsen, som 1.060 medlemmer har medvirket i, svarer i alt 41 procent, at de føler sig dårligt eller meget dårligt klædt på til at bruge sprogmodeller som ChatGPT eller Copilot i deres arbejde. Det kan ifølge Patrick Terman-Andreasen forklares med, at der på mange statslige arbejdspladser ikke er lavet retningslinjer for brugen af generativ AI.  

Arbejdspladserne har typisk heller ikke nogen plan for, hvordan medarbejderne får den nødvendige uddannelse i AI, så de får det optimale ud af kunstig intelligens i løsningen af konkrete arbejdsopgaver. 

LÆS OGSÅ: Velkommen til mere AI - her er nogle af faldgruberne


Politisk konsulent hos HK Stat Patrick Terman-Andreasen. Foto: Nils Lund

- Det er da en smule bekymrende, særligt fordi det står lidt i kontrast til regeringens store ambitioner på dette område. Vi er dog glade for, at den nye regering i regeringsgrundlaget placerer medarbejderne som en central aktør i indføringen af AI i den offentlige sektor. Så forhåbentlig bliver der rettet op på dette nu, siger han.

Vær nysgerrig, men også kritisk

HK Stat har sammen med HK Kommunal foreslået politikerne på Christiansborg, at man ved lov skal sikre, at medarbejdere, der anvender AI i opgaveløsningen, skal have den tilstrækkelige kompetenceudvikling for at få det optimale ud af teknologien. Den vej vil ifølge sektorerne være oplagt at gå. For medarbejderne er eksperter på deres egne arbejdsopgaver, og de skal derfor tilbydes den rette uddannelse ­- også når det gælder brugen af AI.

LÆS OGSÅ: Plads til mennesket: Digitalisering må ikke blive et spareværktøj

- En fælles generel AI-opkvalificering kunne også være en fin idé. Vi ved bare fra forskningen, at det kræver, at den nye tillærte viden skal bruges med det samme i ens arbejde. Ellers forsvinder den nye viden hurtigt igen. Så måske er det bedst at målrette det til de medarbejdere, der rent faktisk skal anvende AI i opgaveløsningen, uddyber Patrick Terman-Andreasen.

Hans råd til HK-medarbejdere i staten er, at de som fagspecialister skal gøre det, som de altid har gjort. De skal være nysgerrige på den nye teknologi, og hvordan den kan være med til at højne kvaliteten af deres arbejde og dermed sætte deres faglighed i spil på nye måder. Desuden skal HK’erne fastholde deres kritiske sans. Det er kun blevet vigtigere i en tid med AI.