Næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen mener, vi skal sætte hegnspæle op omkring de menneskelige vurderinger, følelser og grundværdier. Der skal AI ikke blande sig. Foto: Mikkel Østergaard
Sandheden har altid været lidt i fare, når du vælger at bevæge dig ind i en skrevet tekst. Det gælder for alt fra de første tekster på lertavler for omkring 5.000 år siden, over Bibelen, til de første aviser og frem mod nutidens virvar af indlæg på sociale medier.
For slet ikke at tale om de retningsanvisende tekster fra gamle og nye regimer, der gerne vil have alle til at gå i takt. For hvem har skrevet det, hvad var målet med det, og hvilke valg og fravalg er foretaget?
Man skal som læser kunne nyde tekster, lade sig rive med af dem, fortabe sig i de sproglige billeder og snurrige formuleringer, mens man også søger nye oplysninger og synspunkter i dem. Det må ingen tage fra os. Som læser skal man dog også altid have en portion kritisk sans ved sin side.
Pas på robotten!
Men hov – det slipper vi vel så for, når nu den ufejlbarlige AI-robot skriver historierne. Den løser da problematikkerne og leverer den eneste farbare vej for os på et velpudset sølvfad, ikke? Nej – det er ikke helt sådan, det fungerer.
LÆS OGSÅ: Plads til mennesket: Digitalisering må ikke blive et spareværktøj
- Der er helt sikkert ting ved generativ kunstig intelligens, som er bekymrende i forhold til vores forhold til virkeligheden, og i forhold til hvor man får sin information fra, siger Johan Farkas, der forsker i digitale medier og demokrati på Københavns Universitet, til Mandag Morgen.
Chatbots og anden kunstig intelligens er ifølge forskeren i høj grad skævvredet af ikke at have adgang til alle kilder (fx vil danske medier ikke give chatbots adgang til deres indhold). Så den gør ofte brug af tilfældige og mindre pålidelige kilder, uden det helt er gennemskueligt for brugeren.
Maskinen vil gerne forstå dig
- Vi skal ikke lade maskinerne og den kunstige intelligens overtage vores vigtigste domæner. Derfor skal vi sætte hegnspæle op rundt om de menneskelige vurderinger, den sunde fornuft, følelser og vores vigtigste grundværdier. Dér skal AI ikke have lov til at være, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.
Næstformanden pointerer, at det normalt er eksperterne, som beder folk om at slå koldt vand i blodet, når en ny teknologi kommer og ryster vores verdensbillede. Men med AI er det omvendt. Det er dem, som ved noget, der er nervøse.
LÆS OGSÅ: TEMA: Den gode, den onde og den grusomme algoritme
- Husk din kritiske sans. For robotterne og AI er manipulerende og kalkulerende. Det er jo sygt, at robotter er lykkedes med at blive ’onlinekærester’ med mennesker. Og skræmmende at den kunstige intelligens er konstrueret til at være forstående og nærmest empatisk i ’dialogen’ med mennesker, som i flere tilfælde endelig finder en ’ven’ i robotten, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
”AI er ikke en ven”
Hun deltog før sommer i et webinar i de offentligt ansattes internationale hovedorganisation PSI. Her kom det frem, at rigtig mange offentligt ansatte bliver kontaktet af firmaer, som gerne vil sælge AI-løsninger.
Men ingen ved helt, hvor data opbevares, og hvem der har adgang til det. Det giver ifølge næstformanden grund til endnu mere bekymring for ukritisk brug af AI.
LÆS OGSÅ: Kun 1 procent af HK'erne frygter, at AI gør jobbet sværere
- AI er ikke en ven – den er et køligt, maskinelt stykke hjælpemiddel kontrolleret af pengemænd i store datacentre. Af den grund skal vi styre robotten og bruge den til at samle oplysninger, pløje gennem datamængder og finde den letteste vej til restauranten. Ikke til andet. For det er altså ’bare’ et teknologisk værktøj, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Brug robotten som et værktøj
Du skal med andre ord passe på med at stole blindt på resultatet, når du spørger AI om råd og hjælp. Derfor skal AI-løsninger og kunstig intelligens ikke omfavnes kritikløst af os alle.
AI kan håndtere store datamængder, men den er ikke et menneske. Du skal blive herre over maskinen, mener digital trendanalytiker og forfatter Christiane Vejlø. Ifølge hende skal du bruge den til at overvåge, effektivisere og til at samle information, men lad den ikke styre dig.
LÆS OGSÅ: AI-løsninger bør have en stopknap
- Vi skal blive ved med at tænke på AI som et værktøj. Før man bare blindt kaster sig ud i denne teknologi, er det vigtigt at få tænkt igennem, hvordan den kan påvirke arbejdet, ens kolleger, arbejdsmiljøet og kulturen. Det er nogle vigtige overvejelser, som folk står over for, siger Christiane Vejlø til HK Stat i en omtale af bogen ’AI’, hvor hun giver nogle bud på, hvordan vi finder den rette balance mellem teknologi og menneske.
Dårligt forberedt på AI på jobbet
HK-medlemmerne er allerede nu blandt de grupper, der er mest involveret i den professionelle brug af den kunstige intelligens. Samtidig står politikere og arbejdsgivere klar med store planer om at fyre offentligt ansatte og lade AI overtage store lunser af arbejdet. Derfor giver det rigtig god mening, at HK’erne lærer at bruge den kunstige intelligens til opgaver på jobbet.
I en ny undersøgelse fra maj 2026, som 1.060 af HK Stats medlemmer har svaret på, viser det sig dog, at mange endnu ikke har gjort sig bekendt med den arbejdsmæssige brug af robotten. Fx har 43 procent af de adspurgte aldrig gjort brug af AI-sprogmodeller i deres arbejde. Hver fjerde HK Stat-medlem gør brug af den kunstige intelligens på jobbet mindst en gang om ugen.
LÆS OGSÅ: Medarbejderne skal forme AI's rolle
Og på spørgsmålet, ’hvor godt eller dårligt føler du dig klædt på til at anvende AI-sprogmodeller i dit arbejde’, svarer kun 6 procent, at de føler sig ’meget godt’ klædt på. Til gengæld mener 20 procent, at de er ’meget dårligt’ forberedt til arbejde med kunstig intelligens. Og en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen konstaterer, at de er ’hverken godt eller dårligt’ klædt på til at påtage sig arbejde, der involverer sprogmodeller som fx ChatGPT eller Copilot.
Seks grunde til, at generative AI-modeller skaber mere misinformation
- Chatbots har ofte ikke adgang til etablerede danske nyhedssites, som har blokeret for dem. Derfor søger de ofte i mindre pålidelige kilder og chatfora uden at deklarere kilderne.
- Chatbots er kendt for både at hallucinere og være sykofantiske (forræderisk indsmigrende, red.). De skelner grundlæggende ikke mellem sandt og falsk og vil hellere svare dig forkert end undlade at svare.
- Journalister, forskere og andre vidensproducerende erhverv risikerer at underminere deres autoritet, hvis de ikke er opmærksomme på egen brug af AI.
- Chatbots (samt Google AI overviews) har en interesse i at fastholde brugeren hos dem så meget som muligt. Derfor mister nyhedssites formentlig rigtig meget trafik fremadrettet ved, at chatbots bare opsummerer deres artikler.
- Chatbots kan manipuleres strategisk gennem det, der er blevet kaldet ‘LLM-grooming’, hvor man fodrer chatbotterne med falsk information.
- Chatbots svar er probabilistiske, dvs. man ikke kan forvente at få præcis samme svar, selv hvis man spørger om det samme to gange. Samtidig kan man ikke fuldt ud forklare, hvorfor man får et specifikt resultat (selv ikke skaberne bag).