Illustration er generet af AI via Canva


Det er kun kort tid siden, at kunstig intelligens har gjort sit indtog på arbejdsmarkedet. Og brugen af AI er en nyskabelse, vi alle skal forholde os til på jobbet. Men politisk set mangler vi både en samlet plan og klare retningslinjer for brugen.

Derfor efterlades mange danskere usikre på fremtiden. For den kunstige intelligens har det med at begejstre og bekymre på samme tid. Det kan både koste arbejdspladser og ændre uddannelser markant, hvis vi ikke passer på og styrer brugen af AI.

LÆS OGSÅ: "Der sidder nogle få på et kontor og får det til at virke"

Det har fået forskere fra Københavns Professionshøjskole (KP) til at undersøge brugen af den kunstige intelligens i den offentlige sektor i Danmark nærmere. Under overskriften ’Udvikling af administrationsfaglige kompetencer i anvendelsen af kunstig intelligens’ har tre KP-forskere taget udgangspunkt i undersøgelser af HK Stats medlemmers møde med generativ kunstig intelligens på jobbet.

Målet med projektet er blandt andet at undersøge, hvordan administrative medarbejdere går til opgaven med at benytte sig af kunstig intelligens. Men også, hvordan de bedst kan anvende AI, samtidig med at de overholder forvaltningsprincipper og datasikkerhed. Og der er overordnet set stor ros til de administratives tilgang til brugen af AI i jobbet.

HK’erne gik selv i gang med AI

- Det har været interessant at have fokus på brugen af AI hos de administrative medarbejdere, da de ofte er oversete. De er fagprofessionelle og har da også vist sig særdeles vigtige i forbindelse med brugen af kunstig intelligens, siger lektor, ph.d. Jonathan Hermansen, som er ansat ved Forvaltning og Digitalisering på KP.

De tre forskere ville komme det nærmere, hvordan medlemmerne af HK Stat varetager opgaver med brug af AI og sprogmodeller. De ville også se på, hvad der var på spil som administrativ – og hvilke kompetencer, der kræves om et par år. Ledelsen har typisk ikke detailkendskab til AI, så den skal inddrage de ansatte. Og den opgave har HK’erne ikke været skræmte over.

LÆS OGSÅ: AI-panel: Vi kan forbedre arbejdsmarkedet med AI - men KUN hvis det gøres rigtigt

- Det positive var, at de administrative medarbejdere forventede en udvikling i jobbet via AI-løsninger – og selv gik i gang med at bruge den kunstige intelligens, hvor det gav mening. HK Stats undersøgelse fra 2024 viser, at en fjerdedel af de spurgte var gået i gang med at bruge AI. Og 9 måneder senere i 2025 viser en ny tilsvarende undersøgelse, at det nu er halvdelen, der bruger AI i jobbet, siger Jonathan Hermansen.

Bruger menneskelig dømmekraft

Ifølge undersøgelserne er det HK’ere med særligt ansvar eller ledelsesansvar ved styrelserne i staten, som bruger AI mest. Men der er ingen sammenhæng eller forskelle på brugen af den kunstige modeller at registrere på køn eller alder. Generelt er de lidt yngre HK’ere lidt mere åbne for at bruge AI, men der er ikke nogen stor forskel.

- Undersøgelserne viser, at kun 1 procent af HK’erne tror, at AI gør jobbet sværere. Så størstedelen har fra begyndelsen været positivt stillet over for at skulle forsøge sig med fx sprogmodeller i arbejdet. De forholder sig kritisk til sprogmodellernes output, mens nogle også er skeptiske over for, hvad sprogmodellen egentlig kan hjælpe med. Men de er ikke bange for at bruge den, siger Jonathan Hermansen.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens skal være gunstig

Forskeren ser fremtidens administrative medarbejder som en person, der efterspørger træning i og retningslinjer for brugen af AI. For ham at se, går HK’erne højt op i etik og digital dømmekraft. Den menneskelige dømmekraft bliver benyttet af HK’eren, når det skal afgøres, om den digitale løsning er så god, at den kan benyttes arbejdsmæssigt.