Kunstig intelligens skal være gunstig

"For at få indført AI skal medarbejderne gøre sig nogle tanker om, hvordan teknologien vil have nytteværdi i deres arbejdsdag," siger lektor Carsten Lund Pedersen. Privatfoto

Vi har været nysgerrige på AI i et stykke tid, har måske leget med chatbots og har gjort os de første erfaringer med at prompte. Kunstig intelligens rummer mange muligheder, men teknologien skal indføres med omtanke. Vi skal skynde os langsomt.

Der er brug for, at vi gennemtænker, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens, så vi får noget nyttigt og gunstigt ud af den nye teknologi. Og på statslige arbejdspladser drives den udvikling i stor udstrækning af de administrative medarbejdere. For det er dem, som har detaljeret viden om kerneopgaver og sagsgange. Det mener lektor Carsten Lund Pedersen, som forsker i AI og digital transformation på IT-Universitet i København.

LÆS OGSÅ: HK’erne er klar til AI – men reglerne skal være tydelige

- Værdifulde AI-løsninger skabes i høj grad af medarbejderne, der finder ud af, hvordan teknologien kan gøre en forskel i deres arbejdsdag. Det kan fx være en ny måde at journalisere på. Det kan være, at den er rigtig god til at skrive mødereferater eller læse korrektur. Det er noget, som den enkelte medarbejder har et meget stort ansvar for at finde frem til, siger han.

Carsten Lund Pedersen er aktuel med bogen ’Gunstig Intelligens’, der er en overskuelig guide til at implementere AI-projekter på en velovervejet måde, så de skaber reel værdi. Han har skrevet bogen sammen med professor på CBS Thomas Ritter.

Medarbejderne skal høres

Når det er blevet vedtaget, at der skal fokuseres på kunstig intelligens på arbejdspladsen, skal medarbejderne inddrages fra starten af. Hvis ikke, de bliver hørt, er der simpelthen ikke nogen udvikling, mener Carsten Lund Pedersen. Ledelsen skal klæde HK’erne ordentligt på til opgaven og sørge for, at der bliver skabt inspiration og motivation til at finde frem til, hvordan kunstig intelligens kan bruges.

Carsten Lund Pedersen, lektor på IT-Universitet og Thomas Ritter, professor på CBS har skrevet bogen 'Gunstig Intelligens', der er en overskuelig guide til den praktiske implementering af AI-projekter.

- Det er jo ikke nok, at man fra toppen siger, at ’nu skal det her lanceres, så nu får alle medarbejderne licens til ChatGPT og forskellige værktøjer, og så ser vi, hvad der sker’. For der sker som regel ingenting. Medarbejderne skal have undervisning i de her ting, og de skal have det rette miljø til at eksperimentere med det og lære af det, understreger han.

LÆS OGSÅ:AI-taskforce skal ”frigøre” mindst 10.000 offentlige stillinger

At få gjort kunstig intelligens gunstig er ifølge lektoren et samspil mellem på den ene side lederne, der skal sætte de rette hjørneflag, og på den anden side de administrative medarbejdere, som driver udviklingen.

Kulturel forandring

Men i nogle organisationer vil der være et A-hold og et B-hold. Der vil være dem, som synes, at kunstig intelligens er spændende. Og der vil være nogle, som vil have bekymringer om, hvordan deres job vil se ud i fremtiden.

Lav en liste over fem forskellige nøgleopgaver, du har i løbet af en arbejdsdag. Og så tænk lidt på, hvordan AI kan gå ind og understøtte de her fem forskellige opgaver. Det har vi alle sammen gavn af at prøve, uagtet hvad ens jobtitel er.

- Carsten Lund Pedersen, lektor på IT-Universitet

- Bekymringer kan spærre for, at man kan få noget fornuftigt ud af den nye teknologi. Det skal alt sammen adresseres. Medarbejdernes bekymringer skal høres, inden man går i gang. Det, som i virkeligheden spænder ben, er ganske ofte, at det er en kulturel forandringsproces, der sættes i gang. Man skal til at tænke AI først i alt, hvad man laver, forklarer Carsten Lund Pedersen. 

Nogle medarbejdere har måske slet ikke gjort sig nogle erfaringer med kunstig intelligens og vælger at sidde helt uden for. Den største udfordring er ifølge forfatteren ikke så meget, at man ikke er gået i gang med at bruge kunstig intelligens endnu, men snarere at dem, der afprøver teknologien, gør det hver især. De gode erfaringer bliver ikke samlet op og delt internt i organisationen. Og det er svært at få en værdi af teknologien, som virkelig batter noget, hvis vi ikke lærer af hinanden.

Euforiskaber eller euforidræber

På den ene side kan kunstig intelligens skabe en hel masse eufori, for man føler, at man er med på det nye. Hvis man aldrig har programmeret før, kan man eksempelvis på få minutter lave en velfungerende app. Det er spændende for mange. Men det kan også være en euforidræber, hvis man har bekymringer om, hvorvidt man mister sit job eller lige pludselig ikke har en relevans i morgen.

- Det kan tage gejsten fra rigtig mange, hvis det bare bliver et nyt hypet teknologiprojekt, man skal hoppe med på. En anden problematik, som vi også har set meget, er, at man på mange arbejdspladser har lavet den fejl, at man lader AI tage de trivielle opgaver, så medarbejderne kan tage sig af lidt tungere opgaver. Det lyder jo rigtig godt på papiret.

LÆS OGSÅ: Eksperter opfordrer: Grib mulighederne med AI og gør det synligt

- Problemet er bare, at det er de lidt trivielle opgaver, som giver mulighed for, at man kan få lidt ro i hovedet. Ellers har man jo et arbejde, hvor man udelukkende skal løse svære opgaver, og det er voldsomt stressende for den enkelte medarbejder, siger Carsten Lund Pedersen.

Lær at være kritisk

AI-maskinen kan ikke sættes på autopilot. At arbejde med kunstig intelligens kræver, at man opbygger kompetencer i at stille sig kritisk til de svar, som man får. For svarene er ikke nødvendigvis korrekte. ChatGPT hallucinerer og leverer af og til forkerte svar, så al output, der kommer ud af chatbotten skal gennemtjekkes.

At det ikke altid er til at stole på, er ifølge forskeren også en læringsproces. Medarbejderne skal ikke kun på banen for at finde ud af, hvad mulighederne er, men også hvor det rent faktisk kan gå hen og blive en direkte ulempe at arbejde med generativ AI.

LÆS OGSÅ: Det er dig, der har fat i tøjlerne på AI

- Der er nogle fordele, og der er nogle ulemper ved at lancere et kunstig intelligens-projekt, og vi bliver simpelthen nødt til at have blik for begge dele. Det kræver, at man tænker sig godt om. Man skal ikke bare hoppe ud på det dybe vand, inden man kan svømme. Snarere handler det om, at man er lidt i børnebassinet og lærer at holde sig oven vande, og så kan man gradvis bevæge sig længere ud på dybere vand, men altid have et blik for kanten, så man kan vende retur, hvis det er nødvendigt, siger Carsten Lund Pedersen.