Der var ingen tomme stole, da Københavns Professionshøjskole afholdt konferencen "Faglighed i Administrationen (FIA) 2024" på Bella Sky den 31. oktober. Foto: Asger Hunov/KP
Siden mange af os i november 2022 blev bekendt med kunstig intelligens (AI) i form af ChatGPT, er fænomenet skyllet ind over os som en flodbølge. Nu 2 år efter er AI langt mere end et chatvindue, hvor man møder en veloplagt robot, der lynhurtigt scanner internettet og kvitterer med såvel udførlighed som med svingende præcision.
AI er nu også integreret i en stor del af den software, vi bruger på pc’en til behandling af tekst, billeder og grafik. Og tendensen fortsætter i retning af, at flere og flere brancher og organisationer udvikler AI-teknologier, der passer specifikt til netop deres arbejde.
Med dét in mente gav en række oplægsholdere med forskellige ståsteder deres bud på udviklingen af AI inden for det administrationsfaglige område, da Københavns Professionshøjskole (KP) 31. oktober afholdt konferencen ”Faglighed i administrationen – Forandringer i arbejdslivet med Kunstig Intelligens (AI)” på Bella Sky i København.
I sit oplæg ”Kunstig intelligens og fremtidens administrationsfaglige profil” fremhævede lektor og forsker ved KP, Niels Borch Rasmussen, de kompetencer, der knytter sig til rollen som administrativ medarbejder i en organisation, og koblede dem til de hardcore tekniske skills, vi traditionelt forbinder med udvikling af teknologi. Et miks, som han forudser, vil blive efterspurgt i takt med, at organisationerne udvikler deres egne skræddersyede AI-løsninger.
LÆS OGSÅ: Heidis blog: Statslige HK'ere viser enorm interesse for AI
- Nye studier viser, at der fremover ikke kun vil være behov for tekniske fagudviklere. Der vil også blive efterspurgt andre kompetencer som etisk og kritisk tænkning og forståelse af den konkrete organisations praksis og relationer. Det betyder, at de hårde tekniske kompetencer skal integreres med flere bløde kompetencer hos fremtidens AI-udviklere, for at de kan imødekomme organisationernes specifikke behov, sagde han.
Træk debatten om AI ned på jorden
Selv om det kan synes som om, at opgaven med AI-udvikling er serveret på et sølvfad for eksempelvis HK’erne rundt om i virksomhederne, er der flere bump på vejen ifølge Niels Borch Rasmussen.
LÆS OGSÅ: Stats-HK’ere er klar til at omfavne AI i arbejdet
Ifølge lektor og forsker ved KP, Niels Borch Rasmussen, skal administrative medarbejdere stå frem byde ind med deres faglighed i debatten om AI. Foto: Asger Hunov/KP
- Jeg mener, at administrative medarbejdere står i en særlig gunstig position til at få de her opgaver, men samtidig har administrationen typisk en undervurderet rolle i organisationen. Så hvad skal der til, for at de kan gribe muligheden, spurgte han – og gav selv svaret:
Administrative medarbejdere skal blive bedre til at sætte ord på den værdi, de har i organisationen, for ellers vil den fortsætte med at være undervurderet. De skal også sørge for at specialisere sig i viden og tekniske kompetencer inden for området. Endelig skal de tage del i debatten ud fra deres perspektiv som fagprofessionelle og bringe den til tider meget abstrakte AI-debat ned på jorden.
Tidens store paradoks
Mens den store AI-bølge brager frem, skal vi også huske at kigge på de understrømme, der følger med. Det pointerede de to lektorer og forskere ved CBS, Ursula Plesner og Lise Justesen, i deres oplæg. For en udfordring, som i praksis rammer de administrative medarbejdere, er det usynlige arbejde, der knytter sig til digitalisering og herunder indførelse af kunstig intelligens. Et emne, som de to i en årrække har forsket i på en række offentlige institutioner, blandt andet forsvaret, politiet og sundhedsvæsenet.
LÆS OGSÅ: Tema: Digitaliseringens usynlige bagside
Her gik det igen, at der fulgte masser af oprydnings- og opklaringsarbejde med, når effektiviseringsprojekterne blev søsat, og ikke mindst fejlretning. Det kunne være autogenerede breve, der blev sendt ud til borgerne med fejl, eller andre tilfælde, hvor medarbejderne skulle bruge tid på at koordinere og rydde op. Tidsforbrug, der ikke var tænkt ind fra begyndelsen og som skabte et pres.
Det sker typisk, mener de to forskere, fordi businesscases lover effektiviseringsgevinster, der svarer til at spare et antal medarbejdere, som man så fyrer, inden projektet er fuldt implementeret. Ligesom man ikke får taget højde for oprydnings- og fejlretningsarbejde, før man har investeret i teknologien.
- Effektiviseringsteknologierne burde jo være tidsbesparende, og man kan heller ikke sige, at de ikke er det. Men der er et paradoks, sagde Lise Justesen og uddybede:
- Tænk fx på opfindelsen af bilen eller vaskemaskinen. Vi kan ikke benægte, at de sparer tid. Men samtidig er vi mere presset på tid end nogensinde før. Jo flere effektiviserings- og tidsbesparelsesteknologier, vi får indført i vores liv, jo mere travlt har vi.
Se værdien af det usynlige arbejde
Det, som Ursula Plesner og Lise Justesen betegner usynligt digi-arbejde, kan sammenlignes med, hvad man i feministisk teori beskriver som det oversete og undervurderede arbejde, der bliver udført i hjemmet.
- Det er arbejde, som ikke er beskrevet, er undervurderet, og ikke anerkendt som rigtigt arbejde. Det er synligt for de medarbejdere, der udfører det, men ikke nødvendigvis for ledere eller for andre afdelinger i organisationen, forklarede Lise Justesen.
Lise Justesen (t.h.) Ursula Plesner fra CBS forsker i det usynlige arbejde, der følger med digitalisering i bred forstand. Foto: Asger Hunov/KP
- Selvfølgelig skal vi eksperimentere med AI, men vi skal forholde os realistisk til det arbejde, der følger med indførelsen af teknologierne, og sætte værdi på det, sagde Ursula Plesner.
I tråd med Niels Borch Rasmussen opfordrede hun til at tale højt om det usynlige arbejde, der lander på de administrative medarbejderes bord, når virksomhederne indfører AI.
- Vi skal kigge på, hvad vi egentlig tager på os af arbejde, når vi går i gang med nye digitaliseringsløsninger, og fortælle om værdien af det. Måske er der behov for nogle mere realistiske vurderinger af gevinsterne ved effektivisering, lød det afsluttende fra Ursula Plesner.
HK: Byd jer til!
Forbundsformand i HK Anja C. Jensen deltog i en paneldebat til sidst, hvor hun fremhævede et forskningsprojekt, hvor KP i samarbejde med HK Stat undersøger, hvordan administrationsfaglige medarbejdere kan bruge AI i deres arbejde. Og så opfordrede hun HK’erne til at gå konstruktivt ind i udviklingen med AI på arbejdspladserne.
LÆS OGSÅ: Vær med til at udforske AI's potentiale i administrativt arbejde
- Vi skal være med til at styre og påvirke udviklingen. Det skal ikke kun ske fra chefkontorerne. Og selv om der sidder nogen og tænker, ’hende derovre har mere styr på AI end mig’, så tag det roligt og lad være med at panikke. Vi famler alle sammen lige nu, det gør systemerne også. Husk, at det er jer, der kender arbejdsopgaverne og kan hjælpe med at implementere AI. Byd jer til! Så kan det faktisk ende med at blive ret fedt, sagde Anja C. Jensen.