Langt de fleste, 87 procent, af HK'erne i staten mener ikke, at kunstig intelligens udgør en trussel mod deres sikkerhed i jobbet. Modelfoto: Mostphotos.
Statens HK’ere går fremtiden med kunstig intelligens (AI) i møde med åbent sind. Men de vil have klare retningslinjer for, hvordan de må bruge det i arbejdet. Det viser en spørgeundersøgelse, HK Stat har lavet i oktober 2024. Knap 1.100 tilfældigt udvalgte erhvervsaktive medlemmer har deltaget i undersøgelsen.
En fjerdedel svarer, at de allerede nu bruger AI i forbindelse med deres arbejde. For næsten 80 procents vedkommende er den foretrukne sprogmodel ChatGPT fra Open AI. Den næstmest populære er Microsofts Copilot, som lidt over halvdelen af dem benytter.
LÆS OGSÅ: AI-taskforce skal ”frigøre” mindst 10.000 offentlige stillinger
Ifølge et afkrydsningsskema er det først og fremmest vidensøgning og tekstforbedring, den kunstige intelligens assisterer HK’erne med. Det gælder for cirka to tredjedele. Over halvdelen bruger den også til oversættelse og skrivning på andre sprog.
Fritekstsvarene knyttet til spørgsmålet viser også, at mange benytter sig af chatrobotten som sparringspartner. Som en deltager beskriver det:
’Sparring til løsning af komplekse opgaver, hvor man er gået i stå’.
Og en anden: ’Sparring om generelle faglige ting og som en hurtig genvej til at sikre, at ens opfattelse af et emne er korrekt’.
Blandt dem, der bruger AI på jobbet, gør over 60 procent det også i deres fritid.
Fra referatskrivning til analyse
Over halvdelen af medlemmerne forventer, at kunstig intelligens vil være en del af deres arbejde inden for de næste 2 år. Og mange har allerede gjort sig tanker om, hvad AI skal bruges til fremover.
Svarene i fritekstfeltet peger på, at det vil være til oversættelser, tekstforbedring, referatskrivning, og generering af breve og dokumenter. Også når det gælder søgning af viden og analyse af data, forventer HK’erne at ty til sprogmodellerne. Ligesom de vil bruge dem til rutineopgaver som bogføring og kontrolopgaver.
Endelig er der også en del, der er usikre på, hvordan sprogmodellerne kan bruges, og om de kan leve op til krav om fortrolighed og anonymitet.
LÆS OGSÅ: Det er dig, der har fat i tøjlerne på AI
’Det kan godt være, at vi skal bruge AI til at generere afgørelser og øvrige breve til borgere eller virksomheder, men kun hvis de kan lave en sikker sprogmodel, hvor følsomme oplysninger ikke bliver delt med private virksomheder eller udbydere af løsningen,’ skriver en deltager.
13 procent er uenige i, at de vil bruge AI i nærmeste fremtid.
Efterspørger klare retningslinjer
Den andel af medlemmerne, som endnu ikke har taget AI i brug på arbejdspladsen, blev i undersøgelsen bedt om at tage stilling til, hvad der skal til, for at de vil gøre det.
Mest markant er ønsket om ’klare retningslinjer for, hvad jeg må og ikke må bruge det til’. Her har to tredjedele angivet dette som den højeste prioritet. Også uddannelse i, hvordan man bruger den kunstige intelligens, anser over halvdelen som ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’.
Endelig er det, at AI højner kvaliteten af arbejdet, for 55 procents vedkommende en vigtig eller meget vigtig forudsætning for, at man vil tage det i brug i forbindelse med arbejdet.
Få føler sig truet på jobsikkerhed
AI’s indtog ser ikke ud til at true HK’ernes oplevelse af sikkerhed i jobbet. Her er det kun 13 procent, der svarer ’meget enig’ eller ’enig’ på spørgsmålet ”Hvor enig er du i: AI er en trussel mod min jobsikkerhed”. Over en tredjedel er enten uenige eller meget uenige.
En enkelt gør dog opmærksom på en mulig trussel mod det menneskelige aspekt i opgaveløsningen:
’Automatsvar og AI-artikler finder jeg meget bekymrende og meget upersonlige. Man kan godt se, når det er robotten, der vil forklare i en artikel eller et svar. Hvor bliver vores personlighed og individualisme af?’, lyder det retorisk.