Medarbejderne skal forme AI’s rolle

De tre forfattere til bogen ’AI på arbejde – En guide til fremtidens intelligente arbejdsliv’ fra venstre mod højre: Mark Friis Hau, Christian Hendriksen og Sine Zambach. Privatfoto

- Vi ser to typer kommunikation, som bliver særlig vigtig. Den første er evnen til at kommunikere med AI-systemer. Du skal kunne forklare præcist, hvad du vil have ChatGPT til at lave for dig. For det andet skal du kunne forklare dit team, hvad AI’en svarer, og hvordan I kan bruge outputtet i jeres videre arbejde. Det handler ikke om at kode, men om at kunne kommunikere, forklarer adjunkt og forsker på Roskilde Universitet Mark Friis Hau.

Ingen skal sidde med en fornemmelse af, at hvis man bliver dygtig til at bruge AI-teknologi, så effektiviserer man selv ud i arbejdsløshed.

- Mark Friis Hau, forsker på Roskilde Universitet

Han er medforfatter til bogen ’AI på arbejde – En guide til fremtidens intelligente arbejdsliv’, der omhandler, hvordan ChatGPT vil komme til at ændre vores hverdag, uanset om man er leder, medarbejder eller fagforeningsrepræsentant.

Bogen forholder sig til det særlige ved det danske arbejdsmarked: Vores tradition for samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, vores flexicuritymodel, vores høje digitaliseringsniveau og teknologiske omstillingsparathed og vores brede fokus på løbende opkvalificering og efteruddannelse. Bogen er også en praktisk guide til, hvordan man bruger generativ AI, ligesom den også kommer ind på AI’s faldgruber.

Medarbejderne skal inddrages

Medarbejdere og ledelse bør i fællesskab blive enige om rammerne for, hvad AI bruges til. Det handler ikke om, hvor meget af vores arbejde, som AI skal overtage, påpeger Mark Friis Hau.

- Det kan godt være, at en chatbot teknisk set kan udføre forskellige former for borgerbetjening, men vi kan jo simpelthen sige, at vi kun ønsker A og ikke B. Det er en organisatorisk og ledelsesmæssig beslutning. Det er vigtigt, at ledelsen kommer på banen og sikrer en åben diskussion om retningslinjerne for at bruge teknologien. Den transparens er ret vigtig. For medarbejderne skal i høj grad være med til at beslutte, hvad der er okay at outsource til AI-systemerne, fremhæver han.

LÆS OGSÅ: Hver tredje medarbejder regner med at få endnu mere travlt i 2026

Man kan ikke tage et AI-kursus, ligesom man tager et kursus i Excel og lærer, hvordan man gør. Det, som medarbejderne kan med den nye AI-teknologi, er noget, som de selv udforsker og opdager. Det kommer ikke oppefra ledelsen. Derfor vil det ifølge Mark Friis Hau give mening for ledelsen at inddrage medarbejderne i beslutningsprocessen.

Formulér visioner for AI

- Jeg kan heller ikke se, hvorfor vi i et aftalesystem som det danske med enormt meget medarbejderindflydelse og med stærke faglige organisationer ikke skulle bruge de styrker, som vi har i forhold til dialogen mellem arbejdsgiver, faglige organisationer og samarbejdsudvalg. Det skal vi da i høj grad bruge her, siger han.

AI er en teknologi, der kan mange ting, og vi er stadig lidt usikre på, hvordan det kommer til at ske. For at skabe en tryg organisationsstruktur med AI vil det ifølge forfatterne være fornuftigt at formulere nogle visioner for, hvad arbejdspladsens mål med at indføre AI skal være.

LÆS OGSÅ: AI bringer også nye opgaver og usynligt arbejde

- Hvis ledelsen melder ud, at målet er, at man kan skære så og så mange årsværk væk med AI, så har man jo meldt ud til medarbejderne, at jo bedre de bliver til at bruge det her værktøj, jo større risiko er der for, at de mister deres arbejde. Det vil dræbe innovationen og arbejdsglæden, så jeg kan ikke se, hvordan det hjælper med at integrere denne her teknologi på en ordentlig måde, understreger Mark Friis Hau.

”Tag kampen op”

AI kan effektivisere nogle administrative opgaver rigtig meget, og det frigiver tid hos den enkelte medarbejder. Det skal tænkes ind i en større sammenhæng, hvad den tid i stedet kan bruges til.

- Ledelsen skal specificere, hvad vi skal gøre med den effektivitet. Hvis medarbejderne skal have færre timer og mindre løn, er der ikke noget incitament for dem til at bruge denne teknologi. For at bevare motivationen vil det være fint, hvis man i stedet bruger mere tid på fx kundebetjening eller videndeling med kollegerne, siger Mark Friis Hau.

LÆS OGSÅ: AI-løsninger bør have en stopknap

Han påpeger, at heldigvis står medarbejderne ikke alene med det. De faglige organisationer i Danmark kommer til at have meget at skulle have sagt i spørgsmålet om AI-integration.

- De faglige organisationer skal gøre det, som de plejer, nemlig at tage kampen op. Der bliver brug for at gå aktivt ind i at designe en fremtid med AI, som både medarbejdere og ledelse kan være med på, siger Mark Friis Hau.