AI-løsninger bør have en stopknap

Christiane Vejlø, digital trendanalytiker: - Hvis du opfører dig som en robot i dit arbejde, er der ret stor sandsynlighed for, at en robot overtager dit job. Opfører du dig som et menneske, er der meget lidt sandsynlighed for det. Foto: Dan Møller

Kunstig intelligens kan fungere som din kollega og sparringspartner. Og den kan håndtere store datamængder, mens den kan overvåge og effektivisere arbejdet for dig. Men den er ikke et menneske.

Det er væsentligt, at vi gør os overvejelser om, hvilken rolle teknologien skal have, og hvordan vi sikrer, at menneskelige kvaliteter styrkes og ikke udfases. Det mener digital trendanalytiker og forfatter Christiane Vejlø. 

Vi skal virkelig omstille os nu. Man skal til at finde ud af, hvad det så er, jeg som menneske kan, som maskinen ikke kan.

- Christiane Vejlø, digital trendanalytiker og forfatter

- Vi skal blive ved med at tænke på AI som et værktøj. Før man bare blindt kaster sig ud i denne teknologi, er det vigtigt at få tænkt igennem, hvordan den kan påvirke arbejdet, ens kolleger, arbejdsmiljøet og kulturen. Det er nogle vigtige overvejelser, som folk står over for, siger hun.

LÆS OGSÅ: HK’erne er klar til AI – men reglerne skal være tydelige

Christiane Vejlø har netop skrevet bogen ’AI’ i bogserien ’Arbejdslivets dilemmaer’, hvor hun giver nogle bud på, hvordan vi finder den rette balance mellem teknologi og menneske. Det skal sikre, at kunstig intelligens både skaber værdi for organisationen og skaber plads til, at mennesker i endnu højere grad kan udfolde det, som gør dem unikke.

Der er brug for sund fornuft

Det er ifølge analytikeren nødvendigt, at AI-systemerne designes i overensstemmelse med menneskelige værdier, og der bør være en stopknap. Vi skal tilføje det menneskelige filter med indlevelsesevne, situationsfornemmelse, empati og et værdisæt, der justeres efter, hvad det er for en verden, som vi gerne vil leve i.

- Før vi sætter den til at tage væsentlige beslutninger, fx hvorvidt folk kan få fornyet deres kørekort, få en byggetilladelse eller en forældremyndighed, så er det rigtig vigtigt, at vi har en stopknap, så vi sikrer, at det sker efter det værdisæt, vi normalt opererer efter.

LÆS OGSÅ: Fællesskabet har brug for en genstart

- Der er brug for menneskelig sund fornuft, så vi altid kan forklare, hvorfor maskinen tager de beslutninger, den gør. Men det er samtidig et dilemma. Jo mere vi gerne vil have ud af den kunstige intelligens, jo mere skal vi sætte den fri, og jo mindre kontrol har vi, og jo mindre forstår vi, hvorfor den gør, som den gør, påpeger Christiane Vejlø.

Vi kan opleve faglig sorg

Kunstig intelligens kan overtage dele af jobbet, hvor vi mennesker hidtil har følt os betydningsfulde. Når vi oplever tab af faglig identitet, relevans og formål, kan vi opleve faglig sorg. Det kan i værste fald føre til umenneskeliggørelse af arbejdet og eksistentielle kriser hos de ansatte, påpeger forfatteren.

’Arbejdslivets dilemmaer’ er titlen på en ny bogserie, der sætter fokus på arbejdslivets mange dilemmaer. Nummer to bog i serien med titlen ’AI’ er skrevet af direktør og digital trendanalytiker Christiane Vejlø. Bøgerne udkommer på Dansk Psykologisk Forlag.

- Vi har været vant til, at maskinerne hjælper os med de kedelige og hårde opgaver, og der har vi egentlig ikke oplevet så stort et tab. Men nu begynder den jo også at kunne skrive tekster, give feedback, lave analyser og den slags opgaver, som vi tidligere har set som vores domæne som menneske. Og derfor føles det som om, at man ikke har den samme plads som før, uddyber Christiane Vejlø.

Eksistentielle dilemmaer udfordrer os

Kunstig intelligens kommer til at ændre vores kultur. Den vil sætte os i eksistentielle dilemmaer, forudser hun. For det handler om menneskelig værdi, og hvad det i det hele taget betyder at være menneske. Det kalder på refleksion, og at vi gør os nogle eksistentielle overvejelser om vores plads i verden, og hvad vi hver især kan bidrage med.

- Alt det, der udvider vores menneskelige erfaring, gør, at vi kan være på forkant. Det kunne være uddannelser, udlandsophold og forskellige jobs, hvor man har prøvet mange forskellige ting og samarbejdet med mange forskellige mennesker. Der er vi anderledes end maskinen, for det har den aldrig prøvet.

- Ja, maskinen kan måske godt skrive en tekst til hjemmesiden eller et jobopslag, men den har stadigvæk enormt mange mangler, fordi den netop ikke er et menneske, fremhæver Christiane Vejlø, der også har skrevet bogen ’Argumenter for mennesker’.

Fællesskaber kommer i høj kurs

Samtidig med, at kunstig intelligens vil blive brugt mere og mere, kommer der også en øget interesse for det fysiske samvær, forudser analytikeren. For det er der, at vi kan møde mennesket. Kunstig intelligens kan fordreje billeder med filtre og levere tekster, som bærer tydeligt præg af, at det er en maskine, der har skrevet dem.

LÆS OGSÅ: Det er fællesskabet, der løfter dit talent

- Hvis vi skal have en garanti for, hvad det er for et menneske, vi står overfor, så skal vi fysisk være i samme rum. Og det vil sige, at der kommer større værdi i menneskelige fællesskaber. Det kan være alt fra den fysiske jobsamtale til de fysiske møder, konferencer, strategidage og workshops, hvor folk er sammen. Alt det der, hvor vi fysisk er sammen, kommer til at få en rigtig høj værdi, siger Christiane Vejlø.