Thobias hjælper kollegerne i gang med AI: ”Jeg er ikke bekymret for at blive erstattet”

Thobias Berger var på scenen ved HK's stormøde om AI den 8. maj 2026, hvor også folketingspolitikere, eksperter og andre HK-medlemmer deltog i debatter og bidrog med erfaringer. Foto: Keld Navntoft.

Politikere og arbejdsgivere taler om, at kunstig intelligens kan spare tusindvis af medarbejdere væk i det offentlige. Men på uddannelsesinstitutionen Mercantec i Viborg ser it-medarbejder Thobias Berger teknologien på en anden måde. For ham er AI ikke en erstatning for mennesker. Det er et værktøj, der kan lette presset i hverdagen – hvis det bliver brugt rigtigt.

- Jeg er ikke så bekymret for at blive erstattet af det. Selvom det udvikler sig meget i disse år, er jeg i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kommer til at tage et helt job på et tidspunkt – selv længere ude i fremtiden. Der er vi i hvert fald ikke endnu, siger han.

Thobias Berger bruger selv kunstig intelligens i sit daglige arbejde. Sammen med en kollega har han også undervist kollegerne på Mercantec i, hvordan de kan bruge de digitale tjenester korrekt og etisk.

Behovet for AI er der allerede

- Underviserne kan fx bruge AI til at lave undervisningsplaner – eller hvis de kører fast i planlægningen af en konkret undervisning. Men de må ikke behandle elevernes opgaver i et AI-program på grund af databeskyttelse, så det er også sådan nogle ting, vi hjælper dem med at forstå, fortæller Thobias.

LÆS OGSÅ: Kun 1 procent af HK’erne frygter, at AI gør jobbet sværere

Kollegerne har mange forskellige behov og ønsker til, hvilke AI-tjenester de gerne vil lære at bruge. Derfor handler undervisningen ikke kun om mulighederne. For Thobias er det mindst lige så vigtigt at tale om begrænsningerne.

Det gælder ikke mindst på en uddannelsesinstitution, hvor eleverne også efterspørger klare regler og retningslinjer for, hvordan de må bruge AI til opgaveløsning.

- Der er heldigvis mange af underviserne, der er nysgerrige på det. De har rigtig mange spørgsmål, de stiller os i løbet af de her kurser, smiler han.

AI-genererede madplaner i kantinen

Og det er ikke kun underviserne, der kan få brug for kunstig intelligens. På Mercantec skal også kantinepersonalet lære at bruge AI.

- Alle kan potentielt set have gavn af at bruge AI i deres arbejde. Så derfor skulle køkkenpersonalet naturligvis også have et AI-kursus. Man ved jo ikke, om man en dag beslutter sig for, at vi skal til at bruge AI til at lave madplaner, siger Thobias.

Mulighederne er mange, mener Thobias. Men de kræver stadig faglighed og kritisk sans.

- Man er stadig nødt til at være kritisk over for, hvad der kommer ud af den kunstige intelligens. Især fordi der stadig er så stor risiko for, at den finder på ting eller giver forkerte svar, siger han og fortsætter:

- Man skal forstå dens begrænsninger. Den er nok mest af alt en co-pilot, som Microsoft jo også har kaldt sin AI.

Den nye kollega, der ikke møder klokken 8

Netop den forståelse var også i centrum, da HK Danmark holdt stormøde 8.maj om AI’s rolle på fremtidens arbejdsmarked. Her var Thobias Berger inviteret med for at fortælle om erfaringerne fra Mercantec.

På mødet åbnede HK’s forbundsformand, Mads Samsing, med ordene:

- Vi har fået en ny kollega, der ikke møder ind klokken 8, spiser frokost i kantinen eller har en overenskomst. AI er ikke et menneske. Men vi bør måske alligevel behandle AI som en ny kollega i den forstand, at den skal præsenteres for opgaverne og have beskrevet målet for arbejdet af eksisterende kolleger.

Den beskrivelse kan Thobias Berger godt genkende. For selvom AI kan hjælpe med mange ting, kræver det stadig mennesker, der kender opgaverne, kan stille de rigtige spørgsmål og vurdere svarene kritisk.

Fra hjælpemiddel til spareøvelse?

Mens AI på Mercantec først og fremmest bliver brugt som et praktisk værktøj i hverdagen, fylder en anden fortælling i den politiske debat: At teknologien kan bruges til at spare massivt på offentlige medarbejdere. Ifølge regeringens AI-taskforce kan kunstig intelligens spare 30.000 årsværk i det offentlige frem mod 2035.

Det mål har fået flere eksperter til at løfte øjenbrynene. Blandt andre professor Brit Ross Winthereik fra DTU, der har læst en aktindsigt i, hvordan taskforcen er nået frem til måltallet.

- Jeg synes, at aktindsigten viser, at det simpelthen er en enorm spareøvelse forklædt som digital omstilling, har hun tidligere sagt til Version2.

HK Stats formand Heidi Juhl Pedersen peger på, at HK’erne i staten mange steder allerede er i gang med at bruge den nye teknologi. Men hun advarer mod at gøre AI til en sparekniv, før der er dokumentation for, hvad teknologien faktisk kan overtage.

LÆS OGSÅ: HK’erne i staten er centrale, hvis vi skal lykkes med AI

- Mange steder i staten bruger medarbejderne jo allerede kunstig intelligens – som de gør på Mercantec. Og vi har ikke set nogen tydelige beviser for, at det kan overtage vores medlemmers funktion – tværtimod stiller det nye krav til de statslige HK’ere, som de gerne tager på sig, siger hun.

For Thobias Berger er konklusionen ikke, at AI skal holdes ude af arbejdspladsen. Tværtimod. Teknologien kommer uden tvivl til at spille en større rolle i fremtiden, mener han. Men hvis den skal skabe reel værdi, kræver det, at medarbejderne får viden, rammer og indflydelse på, hvordan den bliver brugt.