OffDig-konferencen bliver afholdt 19.-20. marts i Musikhuset i Århus for 1.700 deltagere. På programmet er 4 temaer: Fremtidens digitale verden, Borger og samfund, Danmark og EU og Bæredygtighedens dimensioner.
De statsansatte skal have klarere retningslinjer for brugen af AI i deres arbejde og mere uddannelse i kunstig intelligens. Og hvis staten skal lykkes med de politiske mål om endnu mere AI, så skal de sparelystne politikere lære af fortidens store synder og ikke høste besparelser, før vi ser, at de nye AI-løsninger virker og reelt skaber resultater, som frigør tid.
Sådan lød nogle af budskaberne fra HK Stats analysechef Thomas Lynge Madsen, da han onsdag den 19. marts deltog i debatten om offentlig brug af kunstig intelligens (AI) på årets store OffDig-konference om offentlig digitalisering.
HK’erne har central rolle i AI
Thomas Lynge Madsen pegede også på konferencen på, at HK’erne i staten – og på arbejdsmarkedet generelt – ofte har forudsætningerne for at spille en central rolle i fremtidens AI-løsninger, ligesom mange allerede gør i dag.
25 procent af HK’erne bruger AI
En undersøgelse foretaget blandt 1.100 HK Stat-medlemmer i oktober 2024 viste, at en fjerdedel af medlemmerne bruger AI i deres arbejde. Mange ser mulighederne, men efterlyser klare retningslinjer for brugen af det. Og kun få frygter, at AI kan få betydning for deres jobsikkerhed. Langt de fleste, nemlig 87 procent, af HK'erne i staten mener ikke, at kunstig intelligens udgør en trussel mod deres sikkerhed i jobbet.
Overfor HK Stats medier uddyber han:
- Det er jo altid en god idé at inddrage medarbejderne, når man skal udvikle. HK’erne i staten er kendetegnet ved at være fagspecialister indenfor deres respektive arbejdsområder. Det er meget ofte dem, der har styr driften og sikrer kerneopgaven i forskellige samarbejder med andre faggrupper. De HK-ansatte er derfor meget vigtige for at lykkes med at få nye AI-systemer udviklet, implementeret og drevet, fortæller Thomas Lynge Madsen.
Han påpeger, at HK Stat og HK har da også iværksat en lang række tiltag omkring AI fx i forhold til kompetenceudvikling og uddannelse og særlige midler i kompetencefondene. Og HK er medstifter af AI-Kompetencepagten, samarbejder med statens AI-taskforce og meget mere.
LÆS OGSÅ: HK’erne er klar til AI – men reglerne skal være tydelige
AI kræver investeringer
Thomas Lynge Madsen er analysechef i HK Stat. Foto: Nils Lund Pedersen
Der er mange, som har høje forventninger til, hvor meget det offentlige kan spare med AI især på administration i det offentlige.
- Vi må ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, som man gjorde i skatteforvaltningen i sin tid, hvor man skar i budgetterne før it-systemerne reelt virkede, hvilket blev ekstremt dyrt for samfundet, påpeger analysechefen.
Så selvfølgelig skal man fortsætte med at bruge mulighederne i de nye teknologier – men det kræver massive investeringer i AI-infrastruktur og kompetenceudvikling, pointerer han.
- Vi har set de senere år, at priserne på it og digitale løsninger kan blive skruet væsentligt op. Derfor skal politikerne indledningsvis se på AI som en investering og ikke en spareøvelse, hvis statens arbejdspladser skal indfri potentialet. Vi kender hverken implementeringsomkostninger eller udgifter på længere sigt.
Loven kræver gennemsigtighed
Det blev også diskuteret på konferencen, om AI-løsningerne kunne håndtere de grundlæggende retsprincipper og borgernes forventninger.
- Her skal beslutningstagerne huske på, at borgerne og lovgivningen jo også kræver, at der træffes gennemsigtige og forklarlige afgørelser i den offentlige sektor, og det skal AI-systemerne kunne håndtere. Det må ikke være en black box. Derudover er det værd at huske, at mange statslige myndigheder allerede har implementeret AI-løsninger, så det helt præcise besparelsespotentiale er jo fortsat noget uklart, understreger Thomas Lynge Madsen.
LÆS OGSÅ: Tema i HK Stats bestyrelse: AI i staten – nu og i fremtiden