Fra venstre ses professor Lene Tanggard, ledelsesrådgiver Joel Haviv og professor Svend Brinkmann, som sammen står for en række debatbøger om dilemmaer i arbejdslivet.
Foto: Lars Bech
Vi er alle optaget af personlig udvikling og selvrealisering. Det ligger i vores kultur. Fra vi er børn, bliver vi bedt om at sætte mål, så vi opnår succes i arbejdslivet. Vi ønsker, at fællesskabet giver plads til, at vi kan udtrykke vores unikke identitet og gå efter karrieredrømme. Men samtidig forventes det af os, at vi kan indgå i forpligtende arbejdsfællesskaber.
Nye teknologier, konstante forandringer og reformpres gør opgaver og arbejdsgange mere komplekse, og det kræver, at medarbejderne arbejder tæt sammen. Det er to modsatrettede behov, der kolliderer. Det er et af de store dilemmaer i det moderne arbejdsliv, mener professor Lene Tanggaard ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ: Vores fællesskab blev styrket under corona
- I dag kommer mange ansatte ofte med forventning om at realisere sig selv i arbejdet. Nogle kan samtidig have en stærk pligtfølelse over for fællesskabet. Men vi kan komme til at stå i dilemmaet mellem at være pligtopfyldende over for fællesskabet og tro mod egne personlige mål. Det dilemma er vi ikke nok bevidste om, siger hun.
Tre gode råd til fællesskabet
Lene Tanggaard, professor på Aalborg Universitet, giver her tre bud på, hvordan I sikrer, at der både er plads til den enkeltes personlige mål og fællesskabet:
- Hav hele tiden opgaven for øje. Er der uklarhed om opgaven, og bliver vi i tvivl, kan der opstå konflikter i fællesskabet. Har man derimod en rimelig fornemmelse af, at det er det her, vi skal sammen, så kan man meget nemmere få fællesskabet til at fungere. Og man kan også nemmere være der selv.
- Arbejdet som administrativ medarbejder er vidensarbejde, så kontinuitet og stabilitet vil være en stor fordel. Hvis man konstant skal skifte it-systemer eller arbejdsmetoder, er der en risiko for, at man ikke bliver dygtig nok, fordi man hele tiden er ny på området. Det er et dilemma på mange statslige arbejdspladser, at kontinuiteten i forhold til viden kan blive lav, fordi forandringshastigheden er høj.
- Hvis man vil have stærke fællesskaber, skal man støtte arbejdsfællesskabet og markere dets betydning. Det kan gøres ved at arrangere ekskursioner, oplæg fra spændende mennesker eller projekter, hvor man arbejder sammen på nye måder. Hvis man vil have et stærkere arbejdsfællesskab, må man give arbejdsfællesskabet større opmærksomhed.
Lene Tanggaard er sammen med professor Svend Brinkmann og ledelsesrådgiver Joel Haviv aktuel med bogserien ’Arbejdslivets dilemmaer’. Idéen med bogserien er at sætte refleksioner i gang ude på arbejdspladserne om arbejdslivets mange dilemmaer.
Fællesskab gør os klogere
Det er sjældent, at man opnår karrieremæssige mål alene. Som administrativ medarbejder er man tæt forbundet med andre, for opgaverne kræver, at man arbejder sammen og støtter hinanden. Vi har brug for andre i vores personlige udvikling. Det er fællesskabet, der løfter kreativiteten og talenterne, viser en del forskning – blandt andet Lene Tanggaards egen forskning.
LÆS OGSÅ: Fællesskabet har brug for en genstart
- Man tænker nogle gange, at det ville være nemmere, hvis jeg gjorde det her selv. Men vi kan utrolig meget mere, når vi organiserer os klogt i et fællesskab og hjælper hinanden. Nogle er dygtige til et, nogle er dygtige til noget andet. Vi bliver simpelthen bare klogere, når vi arbejder sammen på kryds og tværs. Og det kan aflaste den enkelte. Men noget af det, der måske er blevet sværere for os, er at indgå i de her fællesskaber, siger hun.
Alle spiller en rolle i fælles identitet
Det kræver ifølge Lene Tanggaard øvelse at indgå i et arbejdsfællesskab. Det er krævende både at have styr på sit eget ansvarsområde og samtidig forstå andres. Og man skal kunne gå på kompromis nogle gange. Umiddelbart tænker vi, at fællesskab er godt, og vi glemmer måske, at det kan være hårdt og besværligt. Fællesskaber på arbejdspladsen er ikke kun inkluderende, men kan også være ekskluderende, pointerer professoren. Hvem bliver hørt, og hvem gør ikke? Alle har brug for at føle sig kompetent og anerkendt, men fællesskabet anerkender måske kun bestemte holdninger.
LÆS OGSÅ: "Uden fællesskabet var jeg nul og en skid"
- Hvis de værdier, som man står for, bliver kompromitteret, skal man jo reagere. Man er nødt til at sige fra. Tillid og psykologisk tryghed er ret afgørende. Hvis man har det i et arbejdsfællesskab, kan man udtrykke uenighed uden frygt for at blive sanktioneret. Man kan komme til orde med sit faglige bud på, hvordan man skal gøre tingene. Hvis fællesskabet er stærkt, kan uenighed og konflikter undervejs bruges konstruktivt til at løse opgaven bedre, understreger Lene Tanggaard.
Det handler om at få udviklet gode fællesskaber på arbejdspladsen. De skabes ikke alene ovenfra, for lederne kan ikke diktere en fællesskabsfølelse. Alle ansatte, både nye og erfarne, spiller ifølge forskeren en vigtig rolle i at opbygge og vedligeholde en fælles identitet.
Ny bogserie om arbejdslivets dilemmaer
’Arbejdslivets dilemmaer’ er titlen på en ny bogserie, der sætter fokus på arbejdslivets mange dilemmaer.
I den første bog diskuterer seriens tre redaktører, professor Svend Brinkmann, professor Lene Tanggaard og ledelsesrådgiver Joel Haviv en række dilemmafyldte temaer blandt andet mening, udvikling, mistrivsel, følelser, ledelse, fællesskab, teknologier, mennesker, diversitet og kreativitet.
Bøgerne udkommer på Dansk Psykologisk Forlag.