- Det er meget vigtigt, at vi får grundig en offentlig debat om, hvad AI kan bruges til, når myndighederne skal bestemme over borgernes liv. Det må aldrig foregå i en black box, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen. Foto: Mikkel Østergaard.
Regeringen, KL og Danske Regioner har en ambition om, at kunstig intelligens hos offentlige myndigheder kan frigøre mindst 50 millioner timer. Det svarer til 30.000 årsværk på tværs af alle faggrupper i den offentlige sektor frem mod 2035. En væsentlig andel skal være indfriet allerede i 2030. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Digitaliseringsministeriet, der 10. juni præsenterede regeringens ventede målbillede for kunstig intelligens (AI) i det offentlige.
- Kunstig intelligens skal være med til at sikre fremtidens offentlige sektor. Der skal skabes mere tid til nærvær, omsorg og relationer. Vi skal turde at gå forrest i et hastigt tempo, udtaler digitaliseringsminister Caroline Stage i pressemeddelelsen.
AI bringer nye opgaver
Næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen er enig i regeringens mål om en effektiv og innovativ offentlig sektor, men målet om at spare 50 millioner timer indenfor 10 år lyder som et meget højt tal, som det er svært at se et belæg for, påpeger hun.
- Selvfølgelig skal vi bruge nye teknologier, når de bidrager til, at vi kan løse vores opgaver smartere. Det er HK’erne i staten altid klar på. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange arbejdspladser i staten allerede bruger kunstig intelligens i dag, og vi har endnu ikke set en klar og tydelig evidens for, at AI frigiver væsentlig tid.
Derfor er HK Stat også optaget af, at regeringen ikke høster besparelser i budgetterne, før vi har set konkrete resultater, hvor den kunstige intelligens viser, at vi reelt kan frigøre tid. Indtil videre er der tale om en ambition, lyder det.
- Vi har set, hvad der sker, når politikerne bliver fristet til at høste besparelser på forhånd. Samtidig ved vi, at digitalisering meget ofte medfører nye opgaver og usynligt arbejde. Hvis nye AI-værktøjer gør skattekontrollen mere effektiv, kan det føre til flere tunge politisager, som i sidste ende kan give mere arbejde i Anklagemyndigheden, domstolene og i Kriminalforsorgen. Det går ikke kun en vej, og det samme gælder jo mange andre offentlige opgaver, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
LÆS OGSÅ: Forsker: Kunstig intelligens i organisationen skaber store mængder usynligt arbejde for ledere (Mandag Morgen)
Stort fokus på sikkerhed
Mange af HK Stats medlemmer og tillidsvalgte peger på det stigende fokus på sikkerhed i staten som en udfordring, og så er det helt afgørende, at borgerne kan forstå, hvordan det offentlige træffer beslutninger.
LÆS OGSÅ: HK’erne i staten er centrale, hvis vi skal lykkes med AI
- Vi ved, at regeringens AI-task force er i gang med at se på forvaltning og forenkling, som skal gøre det nemmere at bruge AI-løsninger. I HK Stat opfordrer vi regeringen til at åbne op om de svære overvejelser. Det er meget vigtigt, at vi får en grundig offentlig debat om, hvad AI kan bruges til, når myndighederne skal bestemme over borgernes liv. Det må aldrig foregå i en black box, påpeger næstformanden.
Dansk Industri som kilde
En detalje i regeringens udspil vækker undren i HK Stat. Regeringens rapport citerer tal fra Dansk Industri, som handler om, at offentligt ansatte vurderer, at mere end 40 procent af deres arbejdstid i gennemsnit går til administrative opgaver og koordinering.
- Jeg synes, det er meget mærkeligt, at regeringen bruger tal fra Dansk Industri om det offentlige arbejdsmarked. Det burde regeringen jo selv have styr på. Offentlig administration er et meget bredt begreb, som dækker over stort set alle kerneopgaver, som udføres af medarbejdere, der ikke går i uniform. Det er svært nok for Finansministeriet at gøre op, hvad offentlig administration er, så jeg kan være i tvivl om, hvor meget Dansk Industri ved om det emne, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Læs hele publikationen: Målbillede for AI i det offentlige
Digitaliseringsministeriet udgav i februar redegørelsen Danmarks Digitale Udvikling 2025
, som viser, at Danmark er det land i Europa, hvor flest virksomheder benytter kunstig intelligens. Der findes ikke lignende tal for det offentlige og ministeriet har derfor ikke et samlet overblik over, hvilke AI-løsninger der i dag er i drift i forskellige statslige myndigheder. Det fremgår af et svar til Folketinget :