Elever og praktikanter

HK Stat Hovedstaden

Dine rettigheder som elev eller praktikant i staten

Her kan du læse om dine rettigheder
Arbejdstid
sygdom

Hvor meget må du arbejde?

Som elev eller praktikant er du omfattet af de almindelige arbejdstidsregler for HK-ansatte i staten. Den normale arbejdstid er 37 timer om ugen. Praktikanter må have overarbejde, men det må elever ikke. HK anbefaler desuden, at elever og praktikanter ikke arbejder alene – der bør som minimum være en fastansat til stede eller tilgængelig på telefon.


Barsel
sygdom

Her kan du læse om dine barselsregler som elev eller praktikant

Som elev under HK’s overenskomst har du samme ret til barsel som andre ansatte. Mor kan starte 6 uger før fødslen og har ret til op til 24–26 uger med løn efter. Far/medmor har ret til 10–16 uger med løn. Begge har desuden ret til 24 ugers barsel med barselsdagpenge, hvor 11 uger er øremærket. Er du i tvivl, kan du altid kontakte HK Stat Hovedstaden eller din tillidsrepræsentant.


Evalueringssamtale
sygdom

Elevsamtaler – din ret til sparring og feedback

Som elev har du ret til mindst 3 evalueringssamtaler med din elevansvarlige. Her taler I om din faglige udvikling, trivsel og mål med udgangspunkt i uddannelsesplanen. Det er også din mulighed for at stille spørgsmål og vise nysgerrighed, så du får mest muligt ud af din uddannelse.


Ferie
job

Ferieregler

Ferieoptjening sker med 2,08 dage pr. måned. Ferieåret går fra 1. september til 31. august. Du optjener også særlige feriedage (6. ferieuge) med 0,42 dag pr. måned, som kan holdes fra 1. maj til 30. april. Hovedferien skal være mindst 3 sammenhængende uger mellem 1. maj og 30. september og varsles 3 måneder før. Øvrig ferie skal som udgangspunkt holdes i mindst 5 dage sammenhængende og varsles 1 måned før. Du har ret til løn på helligdage, der falder på hverdage.


Særlige ferieregler for elever
Ferie

Som elev har du ret til 5 ugers betalt ferie

Det gælder både i det ferie år, du starter i, og året efter – også selvom du ikke har nået at optjene ferien endnu. Starter du fx den 1. september, får du tildelt alle 25 feriedage med løn med det samme. Starter du senere på året, har du som minimum ret til 3 ugers betalt sommerferie og 5 feriedage, hvis din arbejdsplads holder lukket, fx i julen. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du altid kontakte os i HK Stat Hovedstaden eller tale med din tillidsrepræsentant.


Løn
Løn

Din løn som elev eller praktikant


Pension
sygdom

Du får 16 % i pension fra første arbejdsdag

15 % bliver automatisk indbetalt til din pensionsordning hos Sampension, mens du selv bestemmer, hvad den sidste 1 % skal bruges til – den kan enten udbetales som løn, indbetales til pension eller gå til en særlig opsparing hos Sampension. De 16 % bliver automatisk indbetalt til din pension, medmindre du aktivt vælger noget andet og giver din arbejdsgiver besked.


Refusion
sygdom

Bøger, materialer og skolehjem – hvem betaler?

Din arbejdsplads dækker udgifter til bøger og materialer, som ikke bliver udleveret af skolen. Hvis du skal bo på skolehjem, betaler arbejdspladsen også for opholdet – det gælder både kost og logi.


Sygdom og barns sygedage
sygdom

Som elev eller praktikant har du ret til fuld løn under sygdom

Du skal melde dig syg efter de regler, der gælder på din arbejdsplads – dem finder du typisk i personalehåndbogen eller sygepolitikken. Hvis du bliver syg under et skoleophold, skal både skolen og din arbejdsplads have besked senest ved skolestart. Hvis dit barn bliver syg, har du ret til fuld løn på både barnets 1. og 2. sygedag.


Uddannelsesaftale
sygdom

Hvad er en uddannelsesaftale?

Når du starter på din elevplads, skal du have en uddannelsesaftale. Det er en kontrakt mellem dig og din arbejdsplads, som sikrer, at du får den oplæring, du har krav på i din uddannelse. Aftalen beskriver blandt andet, hvor du skal være elev, hvor længe forløbet varer, hvad du får i løn, og hvilken skole du går på. Den skal altid være underskrevet, før du begynder.


Uddannelsesplan
sygdom

Hvad er en uddannelsesplan?

En uddannelsesplan er med til at skabe struktur og overblik over din tid som elev. Den hjælper både dig og arbejdspladsen med at sikre, at du når de mål, der er for uddannelsen. Planen viser blandt andet, hvem der har ansvar for din oplæring, hvilke afdelinger du skal igennem, og hvor længe du skal være i hver funktion.