MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Kommunikations- og presserådgiver med flair for taler til HK Danmark
Tilstedeværelse i medielandskabet er afgørende for, at HK Danmark får politisk indflydelse. Vi søger derfor dig, der kan rådgive vores politikere, der kan sælge historier og kan tænke politik og kommunikation sammen. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med at skrive taler.
Vi har travlt i kommunikationsteamet. Du skal derfor have lyst til at jonglere flere roller i hverdagen. Du skal kunne rådgive og klæde vores politikere på. Du skal udvikle og sælge historier ind og hjælpe med at få HK Danmarks positioner placeret i medierne, så landets magthavere og beslutningstagere aldrig er i tvivl om, hvor vi står. Erfaring med at skrive taler er en fordel, og så skal du være med til at etablere problemer i offentligheden, så vi kan komme med de politiske løsninger.
Som kommunikations- og presserådgiver skal du have energi og lyst til at være udadvendt. Det er vigtigt, at du kan skabe relationer både internt i HK-familien og eksternt. Du er sandsynligvis optaget af politiske spørgsmål og større samfundsdagsordener.
Central rolle tæt på HKs politiske ledelse
Du får en central rolle i at klæde vores formandskab på med velformulerede budskaber, der sætter en klar retning for, hvor HK Danmark ser samfundet bevæge sig hen – altid med medlemmernes interesser for øje.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
Det bringer du med dig
Vi søger dig, der motiveres af at skabe resultater. Du er vant til et højt tempo og får energi af mange forskellige opgaver på en arbejdsdag. Du er opsøgende og byder selv ind med idéer. Du er en igangsætter, som ikke venter på, at telefonen ringer eller der kommer en opgave ind gennem døren.
Du er vant til at få noget fra hånden, og du har erfaring med at rådgive toppolitikere eller talspersoner. Du kan både holde hovedet koldt, når det blæser lidt ekstra om din organisation, men du kan også finde den kreative vej ind til at få omtale.
Vi lægger vægt på, at du:
Bliv en del af HK og vær med til at gøre en forskel
Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og stærkt engagement. Vi har en uformel tone, korte beslutningsveje og et tæt samarbejde på tværs.
Du får en central rolle og plads tæt på den øverste ledelse og mulighed for både at præge udviklingen af sekretariatet og bidrage direkte til opgaveløsningen. Vi har mange ambitioner, som vi håber, du kan være med til at indfri.
Stillingen som kommunikations- og presserådgiver er på joborienteret tid, og du indgår i pressevagten også uden for almindelig arbejdstid. Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Dansk Journalistforbund. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Derudover tilbyder vi kantineordning, motionsrum, deltagelse i sociale klubber med kollegerne, sundhedstjek mv.
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kommunikations- og pressechef Anja Binderup, tlf. 2566 6307 for at høre mere om stillingen.
Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke på ’ANSØG’ nedenfor. Vedhæft venligst motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: 9. august 2026. Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler i ugerne 33, 34 og 35.
Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, religion, etnisk tilhørsforhold, kønsidentitet eller seksuel orientering opfordres til at søge stillingen.
Med 208.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmerne med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.
HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, at HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.
Vær opmærksom på, at vi først har modtaget din ansøgning, når du får en kvitteringsmail fra os.
Du skulle gerne modtage en kvitteringsmail inden for et par timer. Hvis ikke du modtager noget, så tjek evt. om mailen skulle være havnet i Uønsket post. Ellers er du velkommen til at kontakte os på hr@hk.dk. Husk at skrive hvilken stilling du har søgt.