Find balancen som leder i det hybride arbejdsliv

Fleksible løsninger og faste aftaler

Det hybride arbejde er kommet for at blive

Coronatidens erfaringer med at mikse distancearbejde, virtuelle mødeformer og fysisk fremmøde har gjort det tydeligt for både ledere og medarbejdere, at behovet for at trives og lykkes i det daglige arbejdsliv er forskelligt for os. 


Illustration: Lars Andersen

Mange medarbejdere oplever, at trivslen højnes, og at de føler sig set og hørt i deres ønske om en bedre work-life-balance.
Samtidig byder det hybride arbejdsliv på dilemmaer for ledere, for hvordan leder man medarbejdere, som ikke (og måske aldrig?) er til stede samtidig på arbejdspladsen? Hvordan sikrer man faglig og social sammenhængskraft og vidensdeling i afdelingen/organisationen? Hvordan onboarder vi nye medarbejdere, hvis kollegaerne ikke er til stede? Hvordan sikrer man en oplevelse af retfærdighed blandt medarbejderne, når nogle ’må’ arbejde hjemme mere end andre?
Det og mange andre spørgsmål og overvejelser kan du have gjort dig som leder.

De foreløbige erfaringer fra tiden efter coronakrisen er, at der er stor forskel på, hvilke aftaler de enkelte arbejdspladser finder frem til. Og at måden, vi tilrettelægger arbejdet på nu, har forandret sig – så det er vi som ledere nødt til at tage alvorligt. Men også at vi har virkelig stor indflydelse på de aftaler og rammer, der fastlægges på vores arbejdspladser.

I Chefgruppen har vi lavet en undersøgelse, der viser tre overordnede dilemmaer, du som leder står i. Derfor har vi lavet denne publikation for dig, der kan give svar på nogle af dine spørgsmål og hjælpe dig, når du taler med medarbejdere og lederkolleger om det hybride arbejdsliv.

 

Find balancen som leder

Hent publikationen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål om det hybride arbejdsliv. 
Læs bl.a: 
- Det hybride arbejdsliv: Hvad er på spil? 
- Find balancen mellem fællesskabets og individets behov og fleksibilitet og faste rammer. 

- Kontakt og føling med medarbejdere, der sidder hjemme på skift.
- Faglig udvikling, og hvordan man finder nye løsninger, når afdelingen ikke længere er en samlet enhed.
- Løsninger i praksis.
- Ledercoachens gode råd.

 

Undersøgelsen bag

Dilemmaer og paradokser for ledere ved hybridarbejde

En forskningsbaseret undersøgelse om lederes håndtering af medarbejderes psykosociale arbejdsmiljø ved hybride arbejdsformer. Hovedformålet er at indkredse ledelsesdilemmaer og paradokser. Tilgangen understøtter, at der er noget på spil for medarbejderne og lederne, hvor der ikke er nogen umiddelbar rigtig eller forkert løsning. Det er her, lederne bliver særligt udfordrede, da di står overfor tvivl og usikre valg. 

Hent forskningsrapporten

Til dig som leder

Ledelse og digitalisering

Digitalisering er et af de store områder, der fylder i alle lederes arbejdsliv. Her kan du finde viden om digitalisering og ny teknologi.
Sådan bruger andre ledere RPA

Dit og dine medarbejderes arbejdsmiljø

Uanset om du er ny leder eller har mange års erfaring, kan du opleve stress, samarbejdsproblemer eller manglende arbejdsglæde hos dig selv eller dine medarbejdere.
Ledelse og arbejdsmiljø

Ring til Karrieretelefonen, og få sparring

Vi har konsulenter med særlig erfaring i ledelse og karriere. 

Særligt for dig, der er leder