HK.dk logo

HK på sociale medier

HK benytter, som mange andre organisationer, sociale medier til et bredt spektrum af opgaver. Dette er vores generelle information om brug af disse samt håndtering af personoplysninger.

Sådan behandler HK generelt dine personoplysninger

Det er vigtigt for HK, at medlemmer, tidligere medlemmer og andre, som har givet HK personoplysninger, kan være trygge ved, at HK behandler disse oplysninger på en gennemsigtig og sikker måde.

Hvis du følger linket, vil du kunne læse, hvordan HK behandler dine personoplysninger og hvilke rettigheder, du har i den forbindelse https://www.hk.dk/omhk/oplysning/persondata

Henvendelser og personoplysninger på sociale medier

HK bruger som alle andre organisationer sociale medier til et bredt spektrum af kommunikation. Derfor er vi nødt til at være ekstra opmærksomme på, hvilke informationer, der bliver delt, tilsendt og givet til os på disse platforme. Derfor har vi her nogle retningslinjer for, hvad du skal være opmærksom på.


Vi fraråder generelt, at du opslår, deler eller sender os både egne og andres personoplysninger, herunder særligt følsomme personoplysninger og lignende følsom information på sociale medier og i beskedfunktioner som fx Facebook Messenger.

Ved følsomme personoplysninger forstås personoplysninger om:

  • Race eller etnisk oprindelse
  • Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Medlemskab af fagforening
  • Genetiske og biometriske data
  • Helbredsoplysninger
  • Seksuelle forhold eller seksuel orientering

 

Det kan også være personoplysninger, som nyder særlig beskyttelse som fx cpr.nr..

Beskeder og opslag der indeholder følsomme personoplysninger, kan vi være forpligtet til at slette, da vi ikke har mulighed for beskytte de data, som du deler med os på sociale medier. Vi sletter altid beskeder og opslag med fx medlemsnummer og cpr nr., men vær opmærksom på, at disse beskeder stadig kan være synlige hos dig. Det vil sige, at de kan være slettet fra vores indbakke på sociale medier, men ikke fra din. Det skal du selv sørge for at gøre.

Af samme grund sagsbehandler vi heller ikke på sociale medier. Vi anbefaler altid, at du kontakter HK på enten telefon 7011 4545 for fagforeningen og 7010 6789 for a-kassen. Du kan også skrive på https://www.hk.dk/omhk/kontakt.

Statistik og analyser

Når du benytter sociale medier, herunder når du besøger HK’s profiler og sider, registrer platformen oplysninger om din aktivitet. Disse oplysninger kan benyttes til at stille statistikker til rådighed for HK over de besøgende på vores profiler og sider. HK har kun adgang til de færdige statistikker og analyser og dermed ikke til de data der ligger til grund herfor. Du kan læse mere om Facebooks håndtering af data i forbindelse med statistikker og analyser (Facebook Indblik) her: 
https://www.facebook.com/legal/terms/page_controller_addendum

Målretning og betalt annoncering på sociale medier

De fleste sociale medier gør det muligt for virksomheder og organisationer med flere, via betaling at målrette indhold til bestemte personer baseret på de oplysninger, som de selv afgiver til platformens systemer eller de oplysninger platformen registrerer, når platformen og tilknyttede services benyttes.

HK bruger målretnings-muligheder med omtanke for at nå ud til vores medlemmer og andre, der kunne have interesse for vores indhold, medlemskab, mærkesager etc.

De målretningsparametre, der stilles til rådighed er fx geografisk placering, køn, familieforhold, musiksmag, jobtitel osv. Målretning af indhold kan også baseres på informationer fra fx cookies og lignende små kodebidder, der er indlagt på HK’s website og eventuelle kampagnesider. Du finder HKs cookie politik HER

Ved indhold, hvor der betales for målretning, vil platformen altid selv angive som ’sponsoreret’, ’betalt’ eller lignende, når du møder det. Du vil også på mange platforme også have mulighed for at skjule sponsoreret indhold, når du møder det.

Du kan læse mere om, hvordan Facebook håndterer data og forholder sig til GDPR her: https://www.facebook.com/business/gdpr

Hvis du har spørgsmål til målretning eller sponsoreret indhold fra HK, så er du altid velkommen til at skrive til os på https://www.hk.dk/omhk/kontakt.

 


Send besked til forfatter


Annuller

Log ind som medlem