Et godt forsvar kræver sine HK'ere

Alle kvinder og mænd på dæk

Der er brug for alle faggrupper og et tæt samarbejde mellem civile og militære for at løse de enorme opgaver, Danmarks forsvar og beredskab står overfor. HK’erne er klar til at bidrage.

Af Heidi Juhl Pedersen, formand for HK Stat

Foto: Nils Lund Pedersen

Kampvogne, kanoner, køretøjer, fly, droner og skibe skal vedligeholdes. Cybersikkerheden og cyberangreb skal håndteres. Lagre skal styres. Ukraine-støtten skal nå frem til frontlinjen. Soldater skal have mad, løn og vagtplaner. Hav og luftrum skal overvåges. Efterretninger skal hentes og analyseres. Værnepligtige skal trænes. Frivillige hjemmeværnsfolk skal udstyres. Ansættelseskontrakter skal udfyldes. Sikkerhed og arbejdsmiljø skal overholdes. Og sådan kan man blive ved.

DET MENER HK STAT
/ Alle faggrupper er vigtige for genopretningen af forsvaret og Danmarks oprustning.

/ De fagprofessionelle HK’ere er afgørende for at sikre effektiv drift og understøttelse af de militære kapaciteter.

/ Der er mangel på visse fag- grupper, og derfor er det ekstra vigtigt at sætte de rette kompetencer til rette opgaver og bemande civile stillinger omkostningseffektivt.

/ Staten bør have øget fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne og på at uddanne fx flere eksperter i cybersikkerhed. Truslen mod Danmark er i høj grad digital, og derfor skal vi have flere rekrutteringsveje ind i det vigtige arbejde med digital sikkerhed.

Omkring 25.000 mennesker arbejder i det danske forsvar og beredskab. Cirka 10 procent af dem er HK-fagspecialister og administrative ledere i vidt forskellige funktioner. I alle dele af organisationen løser de en bred vifte af kritiske opgaver i tæt samarbejde med militære og andre kolleger.

De fagprofessionelle HK’ere arbejder inden for cyber- og it-sikkerhed, farvandsovervågning, løn, HR, budget, bogholderi, regnskab, ledelse, logistik, indkøb, it, materiel, drift, planlægning, kollegastøtte og løser derudover mange andre forskellige opgaver.

I de kommende år, hvor der skal oprustes markant i både materiel og personel, og det er svært at skaffe visse faggrupper, kan administrative fagspecialister aflaste, men også frigøre tid hos andre faggrupper. Det er med andre ord oftest bag fronten, at HK’erne opererer. Men det gør de også på cyberslagmarken, der med hastige skridt er ved at udvikle sig til en moderne militær kerneopgave. Her er it-kyndige HK’ere og HK Stat med helt fremme.

Og for at imødekomme nutidens og fremtidens rekrutteringsbehov til cyberområdet er HK Stat og SAMDATA\ HK’s forslag om en cyberspecialistuddannelse netop blevet til virkelighed.

Danmarks forsvar og beredskab står i en helt unik situation helt uden sammenligning og skal nu opruste, genoprette, udvikle og fylde lagrene hurtigere end nogensinde før. Vi står i en ny verdensorden med stigende usikkerhed. Trusselsvurderinger ændres hastigt, og ny teknologi ændrer måden, vi skal forholde os til vores egen sikkerhed og til omverdenen. Vi skal forberede os på at forvente det uventede.

Det er en enormt vigtig samfundsmæssig opgave, som midt i de barske realiteter giver mange karriereveje og udviklingsmuligheder. Der er brug for alle kvinder og mænd på Absalons dæk, i Oksbøls terræn og på styrelsernes kontorer. HK-fagspecialisterne er helt afgørende for at genopbygge og få styr på forsvarets fundament og løse kerneopgaverne. 

Loyale og alsidige HK’ere er vitale for genopretningen

HK’ernes mange kompetencer og loyale indstilling har gjort dem til en vigtig støttepille i forsvaret. Skal genopretningen lykkes, er det vigtigt at prioritere støttefunktionerne og sætte de rette kompetencer til at løse de rette opgaver, siger HK’ernes landsklubformand Tina Tingberg.

- HK’erne er loyale og bliver mange år i jobbet. Med de ord beskriver formanden for HK Forsvarets Landsklub, Tina Tingberg, HK’ernes betydning for forsvaret og dettes genopretning. I de næste afsnit er der syn for sagen.

HK'ernes landsklubformand Tina Tingberg. Foto: Nils Lund Pedersen.

Koordinatoren Mette har været 38 år i forsvaret, mens Birgitte fra Havmiljøvogterkampagnen startede som konstabel i 1979. Andre er kommet ind og har på få år gjort lederkarriere.

Selv startede Tina Tingberg også i det operationelle, da hun meldte sig som frivillig til Hjemmeværnet i 1983.

- Der var en ledig stilling som planlægger på Hovedværksted Aalborg, som dengang hørte under Flyvermaterielkommandoen, og den fik jeg. Siden er jeg blevet hængende, og det er, fordi jeg aldrig har kedet mig, betoner hun.

- Der er altid nye opgaver at få. Som HK’er i forsvaret kan man eksempelvis blive leder eller fagspecialist. Kombineret med et godt sammenhold gør det forsvaret til en god arbejdsplads, hvor man bliver, selv om løn og nedskæringer trækker ned, fortæller Tina Tingberg, der ved siden af tillidshvervet er sagsbehandler ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

HK’erne byder sig til

Der er sket meget, siden Tina startede. I starten var det mest i mangel på militært personel, at forsvaret ansatte HK’ere i sin tid, erindrer landsklubformanden. Siden er der kommet mere fokus på professionel administration og samspillet mellem forskellige faggrupper.

Senest har jeg været med til at ansætte en HK’er som sikkerhedsrådgiver. Også inden for logistik og it er HK’erne stærke, og vi har eksempelvis også et par værkstedsledere. Så hvorfor ansætte en masse dyre akademikere?

Ud over at understøtte forsvaret med god administration har udviklingen vist, at HK’erne løser mange og forskelligartede opgaver i forsvaret, påpeger hun:

- Senest har jeg været med til at ansætte en HK’er som sikkerhedsrådgiver. Også inden for logistik og it er HK’erne stærke, og vi har eksempelvis også et par værkstedsledere. Så hvorfor ansætte en masse dyre akademikere?

- I stillinger uden et specifikt militært islæt beviser HK’erne deres værd. Det er mit indtryk, at man i højere grad ansætter ud fra mantraet, at alle stillinger er civile, indtil der er bevist et militærfagligt indhold i stillingen, oplever Tina Tingberg.

Lys for enden af tunnelen

Det er HK’ernes fortjeneste, at der frigives soldater til de militærfaglige opgaver, og det er fundamentalt for genopretningen, at opgaverne bliver løst af de rigtige kompetencer, fastslår Tina Tingberg.

Selv om genopretningen af forsvaret har stået på i et par år, er det gået trægt med at få milliarderne ud i strukturerne og ud til de enkelte myndigheder:

- Det går langsomt, men små glimt af HR-initiativer begynder at tage form, og tiltrængte renoveringer af vores bygninger er så småt i gang, siger Tina Tingberg.

Fra kontorelev til næstkommanderende

For 6 år siden startede hun som kontorelev i FMI, og i dag er Christina Puggaard afdelingsleder og fungerende øverstkommanderende ved drift- og støttefunktionen for køretøjer samme sted.

- Jeg er næstkommanderende, men fungerende øverstkommanderende for vores enhed, fordi min leder er udsendt.

Christina Puggaard (32 år) er afdelingsleder, næstkommanderende og tidligere fungerende øverst- kommanderende ved drift- og støttesektionen i FMI, Ballerup. Foto: Jens Bach.

Vi har ansvaret for driften af forsvarets køretøjer lige fra heste til pansrede køretøjer. Vi tester køretøjer før og efter indkøb, sørger for, at vi køber ind i henhold til rammeaftalerne, at varerne bliver leveret samt at understøtte forsvarets lagre. Vores afdeling er en bro i kommandovejene mellem forsvarets forskellige enheder i forhold til indkøb.

Jeg bruger 70 procent af min arbejdstid på forsvarets donationer af materiel til Ukraine.

 

- Vi er en bærende sektion, så uden os ville anskaffelsestiden være længere, og der ville være flere fejl og mangler på materiellet. Hver anden uge er jeg ude på forsvarets lagre og på leverandørbesøg, og det at modtage en palle med dele er også HK-arbejde.

- Jeg bruger 70 procent af min arbejdstid på forsvarets donationer af materiel til Ukraine. Jeg skal få det rigtige udstyr afsted i rette tid. Opgaven fylder meget og kræver flere midler. På hele vores område mangler der nok 6-8 stykker. Jeg frygter, at man i oprustningen glemmer støttestrukturerne. Lige nu er der lang ventetid på de interne kurser, og vi risikerer at ramme ind i en flaskehals, hvis vi ansætter folk, som der ikke er kapacitet til at lære op.

Vores kerneopgave er at samarbejde

Lises stilling favner både erhvervslivet, internt i forsvaret samt en bred vifte af danske myndigheder. Oprindeligt er hun butiksuddannet, men i de sidste 7 år har hun arbejdet med vejledning og undervisning i programmer til blandt andet farvandsovervågning.

- Jeg sidder blandt meget andet med support på indberetningssystemet SafeSeaNet.

Lise Højriis (49 år) er sagsbehandler i Søværnskommandoen, Karup. Privatfoto.

Det er et system, hvor erhvervsskibe skal indberette til kyststaten Danmark, hver gang de ankommer til eller afgår fra en dansk havn. Systemet indeholder lovgivning fra danske myndigheder og EU, og her yder jeg og en kollega support til både erhvervet og danske myndigheder.

Sammen med en kollega er jeg projektleder på en EU-finansieret droneoperation.

 

- Sammen med en kollega er jeg projektleder på en EU-finansieret droneoperation, hvor vi i samarbejder med andre myndigheder, tester brugen af droner i relation til blandt andet havmiljøet. Derudover underviser jeg både internt og eksternt i EU-programmer, som bruges af danske myndigheder, som har opgaver på havet.

- I det hele taget har vi et stort fokus på samarbejde både internt i forsvaret, men også i høj grad med erhvervet og andre myndigheder såsom politiet, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Toldstyrelsen. Vores kerneopgave er at samarbejde.

Det sælger flere billetter at købe jagerfly end at opgradere støttestrukturerne

I 90’erne var han udsendt til Bosnien og sørgede for forsvarets it-systemer på missionen. I dag er Henrik leder for 11 og sørger for it-drift og sikkerhed hos Cyberdivisionen.

- Inden jeg blev civilansat, arbejdede jeg også med it i forsvaret.

Henrik Grubak (62 år) er it-afdelingsleder i Cyberdivisionen (FMI), Hvidovre. Foto: Sara Galbiati.

Jeg er it-afdelingsleder for 10 HK’ere og en konstabel. Vi overvåger og sørger for driften af forsvarets interne it-systemer. Vi holder øje med problemer på vores netværk, retter fejl og sørge for, at forsvarets pc’er og telefoner lever op til sikkerhedskravene.

Uden os ville der ikke være sikker software i forsvarets it-systemer.

 - Jeg arbejder tæt sammen med både befalingsmænd, officerer, ingeniører og HK’ere, og qua mine mange år i forvaret kender jeg kommandovejene og arbejdsgangene. Uden os ville der ikke være sikker software i forsvarets it-systemer, og der ville heller ikke blive taget backup af alt vores indhold.

- Det sælger flere billetter at købe jægerfly end at opgradere støttestrukturerne. FMI og Cyberdivisionen er blev skåret med 350 millioner i 2024. Vi kæmper med personalemangel, gammelt it-udstyr og en slidt serverpakke. Det udfordrer sikkerheden, at vores systemer er gamle, for der er en større fejlrate på gammelt udstyr. På sigt bliver det svært at opfylde sikkerhedskravene uden nyt udstyr og færre medarbejdere. Det, vi laver nu, er kun brandslukning.  

Vi holder det danske forsvar operativt

Hun startede som kontorelev på flådestationen i Korsør i 1996, og i løbet af de sidste 28 år har Lone været HK’er på samme matrikel i forskellige roller. I dag er hun værkstedsleder for 50 faglærte svende, heriblandt tømrere, elektrikere, smede, industriteknikere og malere.

- Jeg har både været elev, bogholder, økonomichef, driftsassistent og assisterende værkstedsleder, så jeg føler, at jeg blev født i forsvaret, og jeg kommer nok også til at dø her.

Lone Larsen (48 år) er værkstedsleder ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Flådestation Korsør. Foto: Sara Galbiati.

- Værkstedet holder det danske forsvar operativt. Er enhedernes materiel ude af drift, er forsvaret ikke operativt. Selv om værkstedet ligger på en flådestation, reparerer og vedligeholder vi også for Flyvevåbnet og Hæren. Vi udvikler også løsninger, og kunden kender kun slutmålet, men vores svende ved, hvordan vi kommer derhen.

- Vi løser både små og store opgaver, og løbende har vi 200-300 opgaver i gang. Jeg har det store overblik og sørger for, at vi har de rigtige folk med de rigtige kompetencer. Samtidig har jeg et tæt samarbejde med de forskellige værn, som foregår sammen med værkstedets øvrige ledelse, der er tæt på driften. Det prøver jeg også at være, og selvom jeg er kontoruddannet, har jeg tillært mig viden om den tekniske del af opgaverne.

Jeg har både været elev, bogholder, økonomichef, driftsassistent og assisterende værkstedsleder, så jeg føler, at jeg blev født i forsvaret.

 

- Jeg håber, at man husker på, at når kapaciteten i den operative struktur bliver opjusteret, så skal støttestrukturerne følge med. Som det er nu, er vores værksteder ikke gearet til at følge med oprustningen. Der mangler både bygningsmasse, men også flere folk, og der er masser lokal konkurrence fra det private om arbejdskraften i vores område.

Jeg er stolt af at arbejde i forsvaret

Hun ville gerne have været i trøjen som konstabel, men dårlige knæ betød, at Dorte i stedet blev kontorelev ved Dronningens Livregiment. I 2008 vendte hun tilbage til forsvaret, og i dag sørger hun for effektiv administration af kørekort til forsvarets ansatte.

- Arbejdet er forudsigeligt, men alligevel uforudsigeligt, fordi der altid sker noget i forsvaret.

Skal vi følge med oprustningen af forsvaret, så ser jeg behov for flere HK’ere i forsvaret

 

Dorte Pedersen (54 år) er assistent ved Trænregimentet (Hæren), Forsvarets Færdselscenter i Nørresundby. Foto: Lars Horn.

Der kan pludselig dukke en busfuld soldater op, der skal have fornyet kørekort oveni de andre sager, vi har liggende. Vi får tingene gjort, og at vi har opbygget den troværdighed og fungerer som forsvarets borgerservice, det er jeg stolt af. Skal vi følge med oprustningen af forsvaret, så ser jeg behov for flere HK’ere i forsvaret og mere i løn.

- Jeg har altid syntes, at forsvaret var en spændende arbejdsplads, og jeg er stolt af at arbejde i forsvaret og være med til at understøtte forsvarets opgaver. Vi laver kørekort og sørger for alle papirgangene i processen. Det er alt fra lægeerklæringer, kopier af kørekort, fornyelser, bestille tid til køreprøver og overholde alle deadlines.

- På et år håndterer vi 1.800-1.900 kørekort, og det er alt lige fra motorcykelkørekort til bus, lastbiler og til militærkøretøjer. Efterfølgende skal den enkelte soldat så omskoles via vores eget system til det enkelte militære køretøj.

- Selvom en soldat er udsendt til Estland, skal vedkommende stadig have fornyet sit kørekort til den dato, der står på det nuværende kørekort. Den opgave klarer vi også. Her bruger vi vores kolleger i Forsvarets Bilsyn, som ofte rejser til indsatsstederne for at syne forsvarets biler.

Musik er et fælles samlingspunkt i forsvaret

Rasmus er uddannet musiker fra musikkonservatoriet, og siden han blev orkesterchef i Hæren for 8 år siden, har han været HK’er. Han er leder for 16 musikere, 4 administrative og har det øverste ansvar for, at både musikken og det administrative spiller i korpset.

- At jeg skulle være chef for et militærorkester i hæren, var nok ikke lige planen, da min mor i 80’erne sendte mig på Steiner-skole.

Rasmus Frandsen (53 år) er orkesterchef for Slesvigske Musikkorps i Haderslev. Foto: Jonas Ahlstrøm.

Til daglig arbejder jeg i krydsfeltet mellem forsvaret og kunsten.

Jeg oversætter forsvarets ønsker til musik, og jeg har det administrative ansvar, både for de ansatte og for de mere end 130 aktiviteter, orkestreret årligt deltager i. Sammen med en håndfuld musikere har jeg været i både Irak, Afghanistan, Estland og Polen ad flere omgange for at spille for vores udsendte soldater.

At hejse Dannebrog uden trompet kan jeg slet ikke se for mig.

 

- I modsætning til tidligere år bruger jeg i dag cirka 30 procent af min arbejdstid på kontrol og tilbagemeldinger og resten på personaleadministration og planlægning. Det er ingen hemmelighed, at forsvaret er presset, men vi skal huske kulturen og traditionen.

- Uden kultur og tradition bliver et samfund forfladiget. Det samme gør forsvaret uden musikken. Vi spiller for soldaterne ved parader, når de får medaljer, når de udsendes, mens de er på mission, og når de kommer hjem. Helt lavpraktisk hjælper musikken soldaterne til at gå i takt og at skabe sammenhold. Når vi spiller for soldaterne, mens de er på mission, giver vi dem også et afbræk fra krigen. På det mere alvorlige plan stiller vi op, når vi tager afsked med vores faldne soldater.

- Musik er et fælles samlingspunkt i forsvaret og en stor del forsvarets traditioner. At hejse Dannebrog uden trompet kan jeg slet ikke se for mig. Det er noget ganske særligt for alle i forsvaret.

Uden os ville de frivillige komme i problemer

Som sikkerhedsrådgiver for de mange frivillige i Hjemmeværnet sørger Susan for, at øvelser, pakning og transport af farligt gods og procedurer går rigtigt til. Tidligere har hun arbejdet 16 år med transport og logistik i det private erhvervsliv.

- Kort fortalt, så sørger jeg for, at lovgivningen bliver overholdt.

Vi hjælper dem med sikkerheden, når der skal transporteres farligt gods som eksempelvis ammunition

 

Susan Helt Andersen er sikkerhedsrådgiver Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg. Foto: Sara Galbiati.

Uden os ville det ikke gå rigtigt til, og så ville de frivillige, der aldrig før har arbejdet med farligt gods, komme i problemer. Vi hjælper dem med sikkerheden, når der skal transporteres farligt gods som eksempelvis ammunition fra a til b. Det gælder både flytransport, transport til vands og lands og til øvelser og missioner herhjemme og i udlandet. 

- Udover at sørge for sikkerheden underviser jeg også de frivillige i Hjemmeværnet i at håndtere farligt gods. Jeg er også ude at føre tilsyn ved øvelser øvelser og skrive rapport med henblik på at dokumentere tilsynet.

- Min stilling favner bredt i organisationen lige fra de frivillige i Hjemmeværnet til ledere rundt omkring i forsvaret. Hvis der er behov for hjælp til at pakke og transportere farligt gods, så er det os, der kommer ud.

- Jeg anede ikke, man kunne være civil i forsvaret, før min bedre halvdel blev det, og jeg har fundet et job, der passer godt på min profil. Jeg er motiveret af at samarbejde med andre og at være med til at påvirke processerne i den rigtige retning.

Leder og ansvarlig for indhold på hjemmeside og sociale medier

Lars startede som konstabel i Hæren i 1984. Undervejs var han udsendt for Hæren og Flyvevåbnet til blandt andet Cypern, Afrika, Eksjugoslavien og til Natos hovedkvarter. I 2017 overgik han til en civil HK-lederstilling, hvor hans mange kompetencer kommer i spil.

- Jeg har personaleansvar for 2 medarbejdere, og jeg er ansvarlig for indholdet på Air Transport Wings elektroniske platforme, heriblandt vores hjemmesider, webmaster på SharePoint og SoMe-manager for vores profiler på sociale medier.

Lars Albrektsen (61 år) er sekretariatsleder på Flyvestation Aalborg, Air Transport Wing, Flyvevåbnet. Foto: Lars Horn.

- Vi har manglet et fælles sprog på tværs af vores forskellige platforme, og det er noget, jeg prøver at lave om på for at sikre et fælles forvaltningsgrundlag. Jeg er også superbruger på vores dokumenthåndtering og journalisering, og jeg sørger for, at det er de rigtige medarbejdere, der har adgange og rettigheder til vores systemer. Sikkerheden skal være i top hos os.

I oprustningen af forsvaret bliver der brug for flere civile til at aflaste de uniformeredes administrative byrde. Det kan meget vel løses af HK’ere.

 

- Når det kommer til AI, er jeg med i et udviklingsprojekt om, hvordan vi kan bruge AI og robotteknologi på en måde, så det kan understøtte de operative sagsbehandlere med henblik på, at de kan fokusere på de militærfaglige kerneopgaver. Til daglig samarbejder jeg med både, officerer, befalingsmænd og civile. Mit kendskab til forsvaret og mine erfaringer fra tidligere kommer mig til gode, fordi jeg har et stort netværk på tværs af organisationen og kender til arbejdsgangene.

- I oprustningen af forsvaret bliver der brug for flere civile til at aflaste de uniformeredes administrative byrde. Det kan meget vel løses af HK’ere.

Det handler om at forebygge før sygemeldinger indtræffer

38 år har forsvaret været Mette Gertsens arbejdsplads. Først som kontorelev, forsyner og i dag i Flyvevåbnet som et vigtigt bindeled mellem ledere og medarbejdere. Her gør hun også brug af sin uddannelse som psykotraumatolog.

- Som fastholdelseskoordinator vejleder jeg både medarbejdere og chefer i at nedbringe sygefraværet og at fastholde de medarbejdere, der er, eller har været, sygemeldte.

Mette Gertsen (59 år) er fastholdelseskoordinator i Flyvevåbnet, Karup. Privatfoto.

Det handler både om at forebygge arbejdsrelaterede sygemeldinger, før de indtræffer, men også at støtte medarbejdere og ledere under og efter en sygemelding.

Det kan være tabubelagt at gå ind og sige til chefen, at opgavebunken er blevet for stor.

 

 - Forsvaret har et fastholdelsesteam med fire ansatte, men de tager sig mest af det formelle og overordnende arbejde ved en sygemelding, så uden os var der ikke nogen til at gå ind i problemstillingen eller konflikten i praksis og måske endda tage den i opløbet.

- Det kan være tabubelagt at gå ind og sige til chefen, at opgavebunken er blevet for stor. Det er her, at jeg går ind og agerer bindeled, tager de svære snakke og får lavet en fælles plan for, hvordan vi kan forebygge, finde løsninger, eller i hvilke tempi vi skal gribe en tilbagevenden an.

Som en del af Organisation for personlig rådgivning og kollegastøtte (OPRK) mægler jeg også i konflikter i forsvaret.

Hun holder øje med russiske krigsskibe, smuglere og fulde kaptajner

I 26 år har Susanne Jørgensen været med helt fremme på overvågningsfronten af fjendtlig aktivitet i de danske farvande. Hun holder øje med alt fra krigsskibe til smuglere og berusede kaptajner. Hun er uddannet teknisk assistent og kampinformationsgast, der er en militæruddannelse.

Susanne Jørgensen (62 år) er maritim overvågningsassistent ved Søværnets Overvågningsenhed, Frederikshavn. Privatfoto.

- Vores enhed er døgnbemandet, så vi arbejder i 12-timersvagter med dag- og nattevagter året rundt. Jeg arbejder sammen med både konstabler og sergenter, og vi laver nøjagtigt det samme. Forskellen er, at de kan blive sendt ud på missioner, men til gengæld er vi eksperter på overvågningen foran skærmene. Her holder vi øje med al aktivitet i dansk farvand lige fra øst for Bornholm til boreplatformene i Nordsøen.

De mange nye milliarder har vi ikke set meget til. Vi sidder i en bunker fra 1986 med skærme i dårlig kvalitet.

 

- Efter at krigen i Ukraine brød ud, har vi set flere russiske krigsskibe i vores farvande. De sejler i flok og går lige til grænsen af det tilladte. Jeg er optaget af at værne om sikkerheden, især nu, hvor der er krig i Europa. Men det kan også være at stoppe en fuld kaptajn i at sejle videre og forebygge ulykker til søs eller stoppe smuglerfaretøjer. Ikke to dage er ens her.

- I 2012 skulle vores enhed spares væk, men vi kæmpede imod, og en HK-kollega og jeg fik overbevist politikerne om, at det ikke var en god idé. At spare os væk i dag ville udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko, for så ville skibene først blive opdaget, når de sejler ind i Storebælt, og så er det altså for sent.

- Vi plejer at sige, at vi ikke er i forsvaret for lønnens skyld, men som alle andre i forsvaret halter vi efter. De mange nye milliarder har vi ikke set meget til. Vi sidder i en bunker fra 1986 med skærme i dårlig kvalitet, ingen rengøring i weekenden, slidte stole og et operationsrum, der ikke er blevet opgraderet siden årtusindeskiftet.

Hun holder havmiljøet og stranden ren

Siden 2006 har Birgitte gennem søværnets Havmiljøvogterkampagne bekæmpet olieforurening og affald i det danske havmiljø. Takket være hende har bevægelsen i dag mere end 30.000 frivillige.

- Jeg startede egentlig som konstabel i 1979, men efter et par år overgik jeg til en civil stilling som kontrol- og varslingsoperatør i Søværnets operative kommando. 

Birgitte Søby Vagnholm (65 år) er ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen, Søværnskommandoen, Karup. Foto: Claus Bjørn Larsen.

Der præsenterede kontreadmiral Nils Wang mig for idéen om, at Søværnet skulle engagere sig i oprydning på havet. Det startede med Stop Olien-kampagnen, fordi der dengang var mange problemer med olieforurening i havene.

Jeg er kampagnens ansigt udadtil og har til opgave at sætte fokus på sagen

 

- Olieforurening er ikke så stort et problem længere, blandt andet takket være øjnene på havet og kampagnens præventive effekt. Derfor har vi i dag udvidet vores aktiviteter til lands. Vi har mere end 30.000 frivillige havmiljøvogtere, som hvert år fjerner 700 tons affald på de danske kyster og strande.

Jeg er kampagnens ansigt udadtil og har til opgave at sætte fokus på sagen, og jeg deltager i medier og på events med både miljøorganisationer og udvalgte samarbejdspartnere, som gerne vil støtte vores arbejde.

- 50 steder i landet har vi opsat dispensere på strande og kyster med affaldsposer, der er klar til brug. Det gør det nemt for alle at gøre en forskel. Mange føler en afmægtighed over for klimaet, men hos os kan man gøre et konkret stykke frivilligt arbejde ved at samle affald og blive ambassadør i den gode sags tjeneste. Det giver i den grad mening!

Beredskabets konfliktknuser og bogholder

Camilla er oprindeligt uddannet frisør, men i 2019 startede hun som kontorelev i forsvaret. For Beredskabsstyrelsen Midtjylland løserhun en lang række opgaver inden for det nationale og internationale beredskab.

- Mine opgaver favner bredt.

Camilla Nørgaard Mikkelsen (33 år) er overassistent i Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning. Privatfoto.

Det er alt fra arbejdstid, løn, rejseudgifter til arbejdsskader. Derudover er jeg en del af Organisationen for personlig rådgivning og kollegastøtte i forsvaret (OPRK).

Uden os administrative ville der ikke blive udbetalt korrekt løn og rejseudgifter til soldaterne

 

- Som OPRK-rådgiver for både kolleger, frivillige og værnepligtige tager jeg hånd om store som små daglige frustrationer. Det kan være håndtering af krænkende adfærd, undervisning i forebyggende tiltag eller samtaler ved mistrivsel, private udfordringer eller efter opgaver på indsatssteder. For de værnepligtige kan det være nemmere at tale med mig end deres delingsfører, da de ikke har deres daglige gang med mig.

- Ønsket om flere værnepligtige vil give flere opgaver, men også mangel på flere hænder til at uddanne og støtte dem. Uden os administrative ville der ikke blive udbetalt korrekt løn og rejseudgifter til soldaterne, og der ville heller ikke være nogen til at tage sig af deres arbejdsskader.

Jeg holder af udfordringen med at finde de rigtige faciliteter

Steen har en lang karriere bag sig som ejendoms- mægler, og siden 2009 er hans sans for bygninger kommet forsvaret til gode. Han er med til at forvalte faciliteter fordelt over 320 millioner kvadratmeter, og som ejendomsmægler i FES hjælper han med at sørge for, at forsvaret har de rigtige af slagsen.

- Jeg holder meget af udfordringen med at finde de rigtige faciliteter til det pågældende behov, og så er det spændende at være med til at udvikle bygninger.

Steen Hansen (62 år) er ejendomsmægler ved Etablissement- og Terrænkommandoen ( tidligere FES), Hjørring. Foto: Claus Bjørn Larsen.

Til daglig samarbejder jeg med andre HK’ere, mæglerkolleger, specialkonsulenter, fuldmægtige samt militæransatte. Vigtigst af alt er det min opgave at samarbejde med de forskellige grene af forsvaret, som skal have de rigtige faciliteter til deres behov.

Senest har jeg medvirket til ind- købene af en hangar i Esbjerg Lufthavn og et dronekompetence- center til Odense Lufthavn.

- Det er ikke bare bygninger, men i lige så høj grad grunde og arealer, der egner sig til at være øvelsesterræn for den pågældende enhed. Uden vores kendskab til de militære enheders konkrete behov og ønsker til faciliteter ville det blive svært at finde de rigtige steder.

- Senest har jeg eksempelvis medvirket til indkøbene af en hangar i Esbjerg Lufthavn og et dronekompetencecenter til Odense Lufthavn. Sidste år var jeg med til at købe Flyvestation Skalstrup ved Roskilde tilbage til forsvaret. Det skete som et led i oprustningen af forsvaret, hvor den skal fungere som et operativt sted. Indkøb er én ting, men det er også vigtigt, at vi får mest muligt ud af vores eksisterende faciliteter og ser muligheder i dem. Skal forsvaret ikke længere bruge en bygning, hjælper vi også med at sælge eller udleje den.

Det giver energi at være noget for andre

Cecilia er ansat ved FMI, Cyberdivisionen i Netværkssektionen i Avedøre, Hvidovre, hvor hun står for fakturering og indkøb vedrørende netværk og fastnettelefoni – og er valgt tillidsrepræsentant samt uddannet til OPRK-rådgiver.

Hun er oprindeligt butiksuddannet, men blev efter at have arbejdet med lager og logistik kontoruddannet i Offentlig Administration.

Cecilia Isabella Schønthal Jensen (34 år) er driftsindkøber ved FMI, Cyberdivisionen i Hvidovre. Foto: Michael Bech.

Cecilia har været ansat ved forsvaret siden september 2019 og har tidligere arbejdet ved Hvidovre Kommune og Spillerforeningen.

- Der er en stigende tendens til, at cheferne i forsvaret selv bliver opmærksomme på medarbejdere, der ikke trives. Og så bliver der for det meste taget godt hånd om mistrivslen.

Jeg opfatter det som en tillidserklæring, at de kommer til mig som person med deres problem.

 

- Min chef giver mig lov til både at bruge tid på TR-arbejdet og rådgivningen af pressede kolleger i forsvaret. Jeg skal igennem en uddannelse i kollegastøtte og i konfliktmægling i det nye år for at have den fulde teoretiske ballast.

- Det giver mig energi at være noget for andre. Man kan sige, at jeg kan gøre en forskel, så andre kan gøre en forskel for Danmark gennem deres arbejde i forsvaret.

- Jeg tager ofte selv alle samtalerne med de administrative medarbejdere. Jeg opfatter det som en tillidserklæring, at de kommer til mig som person med deres problem. De lægger indirekte deres liv i mine hænder med nogle afsløringer af udfordringer, som præger deres hverdag. Alle skal helst være glade for at gå på arbejde, siger Cecilia Isabella Schønthal Jensen.

Vores analyser understøtter indkøb af nyt materiel

En af de vigtige støttefunktioner i forsvaret varetages af laboranter i hvide kitler, der tager sig af kontrollen med både eksplosiver, brændstof til skibe, køretøjer og fly.

Når soldaternes udrustning og malingen til militært isenkram skal undersøges for at løse videnskabelige spørgsmål, så er det Mathilde Sandra Jeppesen og hendes laborantkolleger, der står for det praktiske arbejde i laboratoriet.

- Man kan sige, at vi som laboranter her på laboratoriet analyserer os frem til oplysninger for de operative enheder og vedligeholdelsestjenesten, så de får det rette beslutningsgrundlag for indkøb og vedligehold af nyt materiel til forsvaret, siger Mathilde, som har været laboratorietekniker på laboratoriet i 2 ½ år.

Jeg kan godt lide idéen om, at mit og andre laboranters analysearbejde sikrer funktionaliteten af det optimale udstyr og materiel til andre menneskers job i forsvaret 

 

Holdet ved Forsvarets Laboratorium i Værløse (FSV LAB) består i alt af 7 laboranter og en laboratorieleder. Sektionens øvrige ansatte er kemikere, ingeniører, farmaceuter og en række andre eksperter.

Mathilde Sandra Jeppesen er laboratorietekniker ved Forsvarets Laboratorium i Værløse. Foto: Tomas Bertelsen.

- Jeg kan godt lide idéen om, at mit og andre laboranters analysearbejde sikrer funktionaliteten af det optimale udstyr og materiel til andre menneskers job i forsvaret. Vi skal beskytte slutbrugeren, som potentielt kan stå i en alvorlig krisesituation, hvor udstyret ikke må fejle, siger Mathilde.

På den måde handler laboranternes arbejde ifølge hende rigtig meget om soldaten og produktet. Kontrol af alle former for militært udstyr er derfor i højsædet.

- Vi er blæksprutter med mange kasketter. Vi er fx også teknikere, når vi skal vedligeholde og reparere forskelligt udstyr. Andre laboranter ved ikke, hvad vi går og laver. Da jeg skulle starte, troede en bekendt, at jeg skulle være med til at lave supersoldater, griner Mathilde Sandra Jeppesen.

HK-jobs i Forsvarsministeriet

Hent pjecen som pdf