Er du ikke medlem af
a-kassen?

Du kan stadig nå at søge om dagpenge. Har du ikke været medlem af a-kassen under din uddannelse, skal du melde dig ind som nyuddannet. Det skal ske senest 14 dage efter, du har afsluttet din uddannelse.

Spørgsmål? Det forstår vi godt. Der er meget at holde styr på.

Her finder du svar på typiske spørgsmål om a-kasse og dagpenge for studerende og færdiguddannede.

Du kan få dagpenge fra den første dag, du er ledig, efter du har afsluttet din uddannelse. Det kræver dog, at du har været medlem af A-kassen i minimum 1 år under din uddannelse og melder dig ledig.

Har du ikke været medlem under din uddannelse, og i stedet søgt om medlemskab af HK’s a-kasse inden for 14-dagesfristen, kan du få dagpenge efter én måneds ledighed. Læs mere her.

For dig, som har været medlem under din uddannelse – eksempel:

  • Du får din sidste karakter, fx den 13. juni, og afslutter din uddannelse
  • 1 dag efter din sidste karakter, fx den 14. juni, melder du dig ledig og søger om dagpenge
  • 14 dage efter din sidste karakter, fx den 27. juni, er det sidste frist for, at du melder dig ledig
  • Den sidste hverdag i måneden, fx den 30. juni, udbetaler vi dine første dagpenge

For dig, som ikke har været medlem under din uddannelse – eksempel:

  • Du får din sidste karakter, fx den 13. juni, og afslutter din uddannelse
  • 14 dage efter din sidste karakter, fx den 27. juni, er det sidste frist for, at du melder dig ind
  • 1 måned + en dag efter din sidste karakter, fx den 14. juli, melder du dig ledig og søger om dagpenge
  • Den sidste hverdag i måneden, fx den 31. juli, udbetaler vi dine første dagpenge

Hvis du allerede er medlem af HK, når du afslutter din uddannelse, er din pris::

HK Fagforening kontingent
Når du afslutter din uddannelse:

  • Du beholder dit uddannelseskontingent til fagforening måneden ud + 2 måneder
  • Derefter får du 9 måneders rabatperiode

Periode Fagforening
+ 2 mdr.   30 kr.*
+ 9 mdr. (rabat periode) 300 kr.

*hvis du stadig har det gamle kontingent på 0 kr. fortsætter du med 0 kr.
Hvis du efter de 9 måneder tjener under 28.900 kr. pr. måned, kan du fortsat få rabat og betale 300 kr. pr. måned.

HK A-kasse medlemspris
Prisen på a-kassen afhænger af, hvilke rettigheder du vælger. Når du vælger rettigheder, skal du vælge, om din dagpengesats skal beregnes ud fra din studietid eller din løn. Nogle opfylder betingelserne for at kunne vælge mellem begge muligheder, mens andre kun kan vælge studietid. Det afhænger af, hvordan ens situation har været under uddannelsen.

  • Vælger du rettigheder ud fra studietid, koster a-kassen 513 kr. pr. md.
  • Vælger du rettigheder ud fra løn, er prisen 556 kr. pr. md.

 

På din første opkrævning kan den viste pris være forkert, men den bliver automatisk reguleret til 513 kr., hvis du har valgt studietid.

Du kan læse mere om valg af rettigheder under punktet ”Valg af rettigheder”.

Medlemskab af både HK Fagforening og HK A-kasse:

Periode Fagforening A-kasse Lønforsikring I alt
+2 mdr. 30 kr. 513/556 kr. 0 kr. 543/586 kr. pr. md.
+ 9 mdr. (rabatperiode) 300 kr. 513/556 kr. 55 kr. 868/911 kr. pr. md. 

HK Kollektiv Lønforsikring til 55 kr. pr. måned
Når du er medlem af både HK Fagforening og HK A-kasse, bliver du automatisk omfattet af vores attraktive og budgetvenlige lønforsikring til 55 kr. pr. måned, når du overgår til kontingent med rabat på fagforeningen.

Med vores lønforsikring får du dækket op til 80 % af din løn i 6 måneder, hvis du mister dit arbejde. Du er fuldt dækket efter 9 måneders medlemskab med rabat til 300 kr. Lønforsikringen supplerer dine dagpenge, hvis du senere mister dit arbejde. Læs mere. 

Hvorfor skal jeg betale, inden jeg er færdiguddannet?
Du betaler for dit medlemskab forud.
Det betyder, at du modtager din første opkrævning samme måned, som du afslutter din uddannelse.

Eksempler:

  • Har du sidste eksamensdato den 15. juni, får du opkrævning med betalingsfrist i starten af juni.
  • Har du sidste eksamensdato sidst på måneden, kan du opleve at blive opkrævet fuldt kontingent for a-kassen i 2 måneder.

 

Vores it-system skal nok fange det og regulere dit kontingent helt automatisk, så du ikke betaler for meget.

På MitHK under betaling kan du tilmelde dig en automatisk betalingsaftale via MobilePay eller PBS.

Der er helt faste dagpengesatser: se satser her. Satserne afhænger af om du fx har valgt rettigheder som nyuddannet eller lønmodtager, om du er forsørger eller ej, og om du er under eller over 30 år. Du kan blive klogere på hvilke rettigheder, du skal vælge, ved at prøve vores dagpengeberegner.
Vi udbetaler pengene i slutningen af måneden. Det betyder, at dagpenge er bagudbetalt i modsætning til SU, hvis du har fået det.

Du skal være opmærksom på, at det godt kan tage et par dage at behandle din ansøgning om dagpenge. Men bare rolig, dine første dagpenge bliver udbetalt med tilbagevirkende kraft fra den dato, du har meldt dig ledig på jobnet.dk og har fået ret til dagpenge.
Hvis du har haft et fuldtidsjob under din uddannelse og tjent mere end 20.000 kr. om måneden, skal du kontakte os. Det kan nemlig betyde, at du på baggrund af din løn kan få en højere dagpengesats.

Vi kender dit fag

HK’s a-kasse er en fagspecifik a-kasse. Du skal afslutte en uddannelse indenfor et af de relevante fagområder, for at blive medlem. Vi er eksperter i din uddannelse og dit fag. Melder du dig ind HK’s fagforening, får du endnu flere fordele, du kan bruge i dit arbejdsliv. Det gælder for eksempel juridisk hjælp, hvis du bliver fyret eller oplever dårlige arbejdsforhold.

Som nyuddannet bliver du medlem af HK’s fagforening for kun 300 kr. i 9 måneder. 

Bliv medlem af HK

Lønforsikring til en ekstra god pris

Er du medlem af både fagforeningen og a-kassen i HK , bliver du automatisk omfattet af vores budgetvenlige lønforsikring til 55 kr. pr. måned. Lønforsikringen supplerer dagpengene, hvis du på et tidspunkt står uden arbejde.

Læs mere om lønforsikring

A-kassen giver dig et sikkerhedsnet

Vi anbefaler, at du melder dig ind i a-kassen, uanset om du har et job på hånden eller er i gang med at finde et. På den måde er du sikret bedst muligt med dagpenge, selvom du måske ikke har brug for dem lige nu. Hvis det nye job lader vente på sig, eller du skulle være uheldig at miste det efter kort tid, er dagpengene et rart sikkerhedsnet.

Læs mere om HK's a-kasse

Bliv medlem fra 30 kr.

Ikke medlem endnu?
Tilmeld dig HK og få mulighed for dagpenge

Få overblik over fordele og det medlemskab, der er det rigtige for dig.

Se dine muligheder
Bliv medlem