Til dig der skal læse videre

Er du/eller er du snart færdiguddannet, og ønsker du at læse videre, kan du fortsætte dit studiemedlemskab. Du har også mulighed for at melde dig ledig og søge om dagpenge, indtil du starter på dit nye studie. 

Spørgsmål? Det forstår vi godt. Der er meget at holde styr på.

Som færdiguddannet er det normalt, at det tager noget tid at finde det job, der matcher dig. Hvis du bliver ledig, giver et medlemskab af en a-kasse dig mulighed for at få dagpenge. Det er et sikkerhedsnet, som gør det lettere for dig at få din økonomi til at hænge sammen, mens du søger job. Som medlem af HK’s a-kasse får du også rådgivning om jobsøgning og adgang til stærke jobsøgningsværktøjer, der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige job. Der kan være mange regler at finde rundt i som ledig. Men bare rolig, vi guider dig igennem, så du kan fokusere på at finde dit næste job.

Læs mere om HK’s a-kasse.
Som medlem af HK’s fagforening sikrer vi dig bedre løn, arbejdsvilkår og pension gennem forhandlinger.
Du får juridisk hjælp, hvis du bliver fyret eller oplever dårlige arbejdsforhold. Med dit medlemskab får du også rådgivning om karriere, lønforhandling og videreuddannelse. Det vigtigste, vi arbejder for, er din tryghed – også hvis du bliver syg eller kommer til skade. Jo flere vi er, jo bedre vilkår og fordele kan vi få til den enkelte. Du får også rabatter og billige forsikringer.

Kort sagt: En fagforening giver dig fællesskab, tryghed og bedre vilkår i dit arbejdsliv (også når du har fri).

Når du er færdiguddannet, skal du vælge rettigheder i a-kassen. Det kalder vi også at skifte status.

Der findes to typer af rettigheder:

  • Lønmodtagerrettigheder (dagpenge i 2 år) - for dig, der allerede opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager. Det kan fx være, hvis du har haft arbejde eller elevløn på almindelige løn- og arbejdsvilkår, som giver ret til dagpenge. Arbejde med løntilskud eller støtteordninger tæller ikke med. Hvis du kun har haft et studiejob, vil dette sandsynligvis ikke kunne give dig ret til dagpenge som lønmodtager.

  • Rettigheder som nyuddannet (dagpenge i 1 år) - for dig, der bliver færdig med en erhvervskompetencegivende uddannelse og opfylder betingelserne for ret til dagpenge som nyuddannet. Der er en frist på 14 dage til at vælge denne rettighed, uanset om du har fået job eller er ledig efter uddannelsen.


Dagpengesats

Før du vælger, skal du vide, at der er forskel på dagpengesatsen som nyuddannet og lønmodtager.
Her kan du se de faste dagpengesatser for nyuddannede og prøve vores dagpengeberegner. Med vores dagpengeberegner kan du se, hvad du ca. får som lønmodtager.


Du skal skrive på blanketten, hvornår din uddannelse slutter:
Du skriver en forskellig dato, afhængig af om du er studerende eller elev.

Studerende: Når alle karakterer er afgivet og alle eksamener er overstået, eller når du får dit uddannelses/eksamensbevis. Bemærk dog at du har mulighed for at søge om dagpenge fra dagen efter den dato du skriver at du afslutter.
Elev: Når du afslutter dit elevforhold/din elevplads.

Du skal vælge rettigheder:
Når du skal skifte status, bliver du bedt om at vælge rettigheder som enten nyuddannet eller lønmodtager.

Er du i tvivl om hvad du skal vælge, må du endelig ringe til a-kassen 7010 6789.

Din uddannelse kan være forlænget/forkortet:
Hvis du afslutter din uddannelse på en anden dato end den, vi har registreret hos os, skal du ændre datoen. Du kan se din nuværende slutdato, når du logger på MitHK for at skifte status. Her skriver du den rigtige dato, så bliver det registreret hos os.

Om revalidering:
Det er for eksempel situationer, hvor du eller din arbejdsgiver har fået et konkret revalideringstilskud til din løn af kommunen.

Om offentlige ydelser:
Det kan for eksempel være barselsdagpenge.
Bliv medlem fra 30 kr.

Ikke medlem endnu?
Tilmeld dig HK og få mulighed for dagpenge

Få overblik over fordele og det medlemskab, der er det rigtige for dig.

Se dine muligheder
Bliv medlem