Forestil dig, at du kun får 4 kroner over minimumslønnen, så det fjerner fokus fra underbetaling og arbejdsvilkår – og så arbejdsgiveren fejlagtigt mener at kunne undlade lønsamtale, fordi du tjener minimalt mere end minimum, selvom du faktisk stadig har ret til at tale om eventuelt mere i løn. Forestil dig, at du skal hente din løn i en pengeautomat, så du får kontanter, som du bagefter skal tilbage og aflevere en del af til din arbejdsgiver. Forestil dig, at du bliver blacklistet både i forhold til udenlandske og danske projekter, fordi du har forsøgt at organisere dig og dine kolleger i et fagligt fællesskab, der vil sikre bedre arbejdsvilkår…
Jeg kunne desværre fortsætte listen af eksempler på, hvor usympatisk ringe, vi i Danmark kan finde på at behandle udenlandsk arbejdskraft. Eller rettere: Tænk sig, at vi i Danmark, der har høje standarder med så mange andre ting, kan acceptere leverandører på dansk jord, der praktiserer moderne slavehandel lige for næsen af os – uden at vi for alvor siger fra!
For i sidste ende kan vi også som HK’ere blive ramt, hvis vi lader de aktuelle forhold stå til. Hvis vi accepterer, at medarbejdere på arbejds- og byggepladser i Danmark arbejder under så usle forhold, så kan det skabe et skred i forhold til, hvad der er acceptabelt.
Personligt var jeg rystet, da det gik op for mig, hvordan der bliver snydt med arbejdsforhold og helt almindelig god opførsel og ledelsesprincipper, fx på de store bygge- og anlægsprojekter. Her hyrer vi stadig entreprenører ind, der kan gemme sig under markant mere lempelige og helt urimelige arbejdsmiljøregler (eller rettere manglen på samme) i udlandet, og som blandt andet derfor kan dumpe priserne på deres tilbud og sikre sig ordrerne, fordi de laver konkurrenceforvridning på noget, der for en dansker er så essentielt som et ordentligt arbejdsmiljø er det.
Jeg vil gerne takke FH på Fyn for at invitere både HK, andre fagforbund, fynske folketingspolitikere og flere interessenter omkring det fynske arbejdsmarked til en formiddag om emnet arbejdskriminalitet. For her blev det ret tydeligt, at de nævnte aktører sammen med lokalpolitikere, arbejdsgivere og andre har en KÆMPE opgave, der hedder at stoppe denne usympatiske arbejdskriminalitet og det, der ligner moderne slaveri på vores arbejdsmarked.
For selvfølgelig kan vi ikke acceptere, at udbudsregler m.m. ikke bedre sikrer ordentlige arbejdsforhold i de virksomheder, der tildeles opgaverne. Også for de udenlandske medarbejdere, der kommer hertil for at løse deres opgaver.
Mit og vores engagement i sagen handler både om de helt korte og om nogle længere perspektiver. For i sidste ende kan vi også som HK’ere blive ramt, hvis vi lader de aktuelle forhold stå til. Hvis vi accepterer, at medarbejdere på arbejds- og byggepladser i Danmark arbejder under så usle forhold, så kan det skabe et skred i forhold til, hvad der er acceptabelt. Så vil hegnspælene generelt med små skridt blive flyttet i den forkerte retning. Det har vi i HK-regi dog ikke tænkt os at acceptere, hvorfor vi sammen med andre forkæmpere for ordentlige arbejdsforhold vil engagere os i et tiltrængt opgør med arbejdskriminaliteten.
