Inger Stranddorf

Det kan godt være, at det er trættende. Men vi er nødt til at tale om ligeløn igen – og igen.

Det klinger hult, når de såkaldt gule fagforeninger ønsker at være en del af regeringens permanente trepartsinstitution. Det kan godt være, at de har størrelsen, men har de også gørelsen?

Når du kører forbi HK MidtVest i Holstebro, vil du se, at der næste weekend hænger et regnbueflag i toppen af flagstangen ved vores indgang. Med flaget vil vi gerne gøre det klart, at man skal kunne være sig selv og have et godt arbejdsliv – uanset køn og seksualitet.

Det kan ikke være rigtigt, at arbejdsgiverne råber om mangel på arbejdskraft og samtidig sender seniorerne bagerst i køen.

I dag 1. maj er det 133 år siden, at Arbejdernes internationale kampdag for første gang blev holdt i Danmark.

Det er på tide, at vi får gjort op med vanetænkningen om, at gymnasiet og universitetet er det naturlige valg.

Det skal være slut med midlertidige og skiftende stop and go-bevillinger til Arbejdstilsynet.

Det er de nedslidte seniorer, der kommer til at betale, når regeringen løber fra sit løfte om at udvide seniorpensionen og slår den sammen med retten til tidlig pension i den såkaldte Arne-plus-ordning.

Politikeren Jakob Ellemann-Jensen er det. Håndboldspilleren Mikkel Hansen er det. Og måske er du det også? Ramt af stress.

I en tid, hvor flere og flere danskere bukker under for stress, og der bliver snakket om, hvordan arbejdslivet kan gøres mere fleksibelt, ønsker regeringen at fjerne en helligdag. Noget, der ikke bare stikker ud i forhold til hele tidsånden men også i forhold til Den Danske Model.