Den grønne omstilling, digitaliseringen og manglen på arbejdskraft stiller store krav, når det handler om, hvilke kompetencer der er brug for de kommende år.
Skal Danmark fortsat have et stærkt videns- og velfærdssamfund, er en veluddannet og opdateret arbejdsstyrke afgørende. Derfor skal vi ikke kun uddanne os i starten af vores voksenliv men løbende gennem hele arbejdslivet.
Partierne bag kandidatreformen har meldt ud, at de ønsker et videregående uddannelsessystem, som understøtter behovene på arbejdsmarkedet og i samfundet bedre. Den udmelding er vi i HK glade for.
Der er nemlig brug for et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem, som i højere grad understøtter, at arbejdsstyrken løbende kan flytte sig hen, hvor behovet er.
Flere skal have adgang til at kunne efteruddanne sig. Det kan være i form af et helt sporskifte eller enkeltmoduler, som giver den specialisering, den enkelte står og mangler for at have de relevante kompetencer i forhold til eksempelvis den grønne omstilling og digitaliseringen.
Der er behov for et mere agilt system, som passende kunne skubbes i gang med den reform af det erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsessystem, som regeringen er på vej med.
I HK ser vi imidlertid også gerne, at deltagerbetalingen til videregående efter- og videreuddannelse bliver reduceret.
Et modul på en videregående akademi- eller diplomuddannelse koster i dag typisk 5-10.000 kroner – en hel uddannelse typisk 50-80.000 kroner.
En udgift, medarbejderne i mange tilfælde kan hente tilskud til – enten i Omstillingsfonden eller vores overenskomstaftalte kompetencefonde. Men mulighederne er ikke tilstrækkelige.
Skal vi skabe et system, hvor efteruddannelse bliver en naturlig del af arbejdslivet, er der brug for, at staten sikrer nogle varige og langsigtede løsninger, som kan sænke den økonomiske barriere for at efteruddanne sig og understøtte de ordninger, arbejdsmarkedets parter har forhandlet sig frem til.
Så flere får lyst til at efter- og videreuddanne sig livet igennem.
