De bedste kompetencer inden for administration følger ikke nødvendigvis med den længste uddannelse. Økonomistyring, sagsbehandling og borgerkontakt kræver derimod en høj grad af praktiske færdigheder og solid erfaring – kompetencer, som HK’erne har opbygget over mange år.

Desværre hersker der nogle steder en udbredt opfattelse af, at en lang videregående uddannelse automatisk kvalificerer én til alt administrationsarbejde. Det er forkert. En højt kvalificeret jurist har fx ikke nødvendigvis en administrationsfaglighed på linje med en HK-uddannet fagspecialist.

Jeg har selv oplevet denne udvikling tæt på. Gennem 25 år som administrativ medarbejder og fællestillidsrepræsentant for HK’erne på RUC har jeg set, hvordan opgaver, der før blev løst af HK’ere, pludselig flyttede over til akademisk uddannede kolleger. Jeg har set HK-stillinger blive slået op som AC-stillinger, og jeg har insisteret over for ledelsen på, at stillinger skulle slås bredt op. Flere gange viste det sig, at HK’ere både søgte og fik stillinger, som oprindeligt var tiltænkt akademikere.

Problemet opstår allerede i ansættelsesprocessen. Hvordan skal lederne få øje på HK’ernes kompetencer, hvis synet på, hvem der har de rette kompetencer, er snævret ind, allerede inden jobbet bliver slået op?

Ja, visse opgaver er blevet så specialiserede, at de kræver akademisk faglighed. Men kompleksiteten går også den anden vej: Mange opgaver løses bedre af erfarne kontorfunktionærer, økonomimedarbejdere og sagsbehandlere, som har styr på kerneopgaven og praksis.

Heldigvis er der en del undtagelser. Hos domstolene har man fx indset, at en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem dommere, jurister og HK-fagspecialister er vejen frem. Fordi man her har valgt de rette kompetencer til de rette opgaver, har Danmark et retsvæsen, der er et af de mest velfungerende i verden.

Staten drives for vores fælles skattekroner, og borgerne har en berettiget forventning om, at pengene bruges klogt. Vi har derfor et ansvar for at sikre, at de rette medarbejdere løser de rette opgaver – til den rette pris. En HK-fagspecialist koster immervæk 240.000 kroner mindre om året end en højtuddannet AC-kollega.

De gode eksempler er vigtige at fremhæve netop nu, hvor regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på den statslige administration frem mod 2030. Derfor er min klare opfordring til lederne i staten: Tag ansvar. Tænk jer endnu mere om, hver gang I ansætter. Overvej nøje, om stillingen virkelig kræver en akademiker – eller om en erfaren HK-fagspecialist kunne være den bedste løsning.

Det er den slags ledelsesbeslutninger, der både kan styrke kvaliteten, øge effektiviteten – og sikre et mere bæredygtigt velfærdssamfund.

Dette debatindlæg er bragt i Sjællandske Medier den 8. juli 2025. Det kan du se her (kræver login)